Lovbrud afsløret: Flere kommuner har snydt med deres normeringer

En række kommuner har udnyttet ulovlig daginstitutionsdrift til at få deres normeringer til at se kunstigt gode ud. Og mindst én kommune ser ud til direkte at have skjult ulovligt dårlige normeringer. Det kan Børn&Unge nu afsløre.
Hoeje_foelsesmaessige_belastninger
I flere kommuner har der i virkeligheden været færre pædagoger til daginstitutionsbørnene end de officielle normeringsopgørelser gav indtryk af. Kommunerne har nemlig snydt med tallene. Det kan Børn&Unge dokumentere.

Flere kommuner har i årevis haft en ulovlig daginstitutionsdrift, hvor deciderede specialinstitutioner har været registreret som almene daginstitutioner. 

Og kommunerne har fået Danmarks Statistik til at medregne disse specialinstitutioner i de officielle normeringsopgørelser, som udkom i efteråret 2025.

Dermed har specialinstitutionerne været med til at løfte kommunens normeringstal, så normeringerne i kommunernes daginstitutioner fremstår kunstigt gode.

I mindst ét tilfælde ser det ud til, at snyderiet direkte har skjult, at en kommune har haft ulovligt dårlige normeringer.

Og kommunerne har trodset gentagne advarsler fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det viser en række aktindsigter foretaget af Børn&Unge.

3 pointer fra artiklen:

  1. Kommunernes snyderi og lovbrud vækker hård kritik fra både BUPL og Folketinget – og krav om, at ministeren går ind i sagen.
     
  2. Børn&Unge har konfronteret kommunerne med afsløringerne. En enkelt kommune har lagt sig fladt ned, mens flere af de andre indtil videre fastholder, at de lovstridige institutioner skal være med i de nye normeringsopgørelser.
     
  3. Børne- og Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisning og Kvalitet understreger, at det er kommunernes ansvar at rette op, og at fejlene kan få indflydelse på langt mere end bare normeringsopgørelserne.

Ligner fusk: Kommuner har ignoreret talrige advarsler

Kommunernes adfærd er meget bekymrende, mener Johnny Gaardsdal, medlem af BUPL’s forretningsudvalg.

”Det er dybt kritisabelt, når normeringerne er beregnet på et forkert grundlag. Det skal kommunerne rette op på det med det samme,” siger han.

Men Børn&Unges aktindsigter viser, at kommunerne ikke har rettet op.

Tværtimod har de inkluderet specialinstitutionerne i normeringerne på trods af gentagne advarsler fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

”Det her handler ikke om regneark. Det handler om børns trivsel og udvikling, og den tryghed og omsorg de bliver mødt med i vuggestuer og børnehaver. Hvis kommunerne snyder på vægten, så rammer det i sidste ende børnene. Alle kan begå fejl og kludre i en beregning, men der skal selvfølgelig rettes op på det i samme øjeblik, man bliver gjort opmærksom på fejlen,” understreger Johnny Gaardsdal.

Se listen: Disse kommuner har snydt med normeringerne

Landets kommuner har ansvar for at sikre, at kun almene daginstitutioner indgår i Danmarks Statistiks årlige normeringsopgørelser.

Men Børn&Unge kan dokumentere, at mindst fire kommuner har undladt at gøre Danmarks Statistik opmærksom på, at en eller flere specialinstitutioner skulle fjernes fra de nyeste normeringsopgørelser, som udkom i efteråret 2025. 

Det er sket, selvom Børne- og Undervisningsministeriets Styrelse for Undervisnings og Kvalitet (STUK) gentagne gange har understreget, at kommunerne skulle sikre, at specialinstitutionerne ikke indgik i opgørelserne.

Børn&Unge kan dokumentere, at STUK allerede i maj 2024 begyndte at sende henstillinger til kommunerne. 

De fire kommuner er:

  • Guldborgsund Kommune (institutionen Solsikken)
  • Hedensted Kommune (institutionen Minigruppen)
  • Aalborg Kommune (institutionerne Væksthuset og Marte Meo)
  • Fredericia Kommune (institutionen Stendalen)

Derudover indgår institutionen Humlehaven i Furesø Kommunes normeringsopgørelser, selvom institutionen i 2024 reelt blev drevet som en specialinstitution.

Modsat de andre kommuner har Furesø Kommune dog insisteret på, at Humlehaven er en almen daginstitution. Børne- og Undervisningsministeriet har bedt Ankestyrelsen om at undersøge sagen, da Furesø Kommunes praksis ser ud til at være i strid med dagtilbudsloven.

Samtlige børn, som var indskrevet i Humlehaven i 2024, havde behov for særlig støtte, og institutionen havde ikke åben indskrivning, som dagtilbudsloven kræver.
Det har Børn&Unge tidligere afdækket.

De nyeste normeringsopgørelser fra Danmarks Statistik gælder for året 2024, selvom de blev offentliggjort i efteråret 2025.

Beregninger: Kommune har skjult ulovligt dårlige normeringer

Beregninger lavet af BUPL på baggrund af Børn&Unges aktindsigter anslår, at Guldborgsund Kommune udelukkende undgik at bryde loven om minimumsnormeringer i 2024, fordi kommunen medregnede specialinstitutionen Solsikken.

I 2024 var der 39 børn i Solsikken. Alle havde behov for særlig pædagogisk støtte. Ifølge Børn&Unges aktindsigter havde institutionen en normering på omkring 1,1 børnehavebarn pr. pædagogisk personale.

Det er en normering, der er omkring seks gange bedre end den gennemsnitlige normering i Guldborgsund Kommunes børnehaver.

Det er dybt kritisabelt, hvis et lovbrud på denne måde er gået under radaren, mener Johnny Gaardsdal.

”Guldborgsund Kommune har undgået at skulle stå på mål for, at de ikke lever op til det minimum, børn og forældre i kommunen har krav på. Nu viser det sig, at det i bedste fald skyldes en fejl, som kommunen trods gentagne advarsler ikke har rettet op på, og i værste fald, at man i kommunen bevidst har snydt på vægten. I mellemtiden har der ovenikøbet været kommunalvalg, uden at borgerne har vidst, at kommunens normeringer ser bedre ud, end de reelt er,” siger han.

Ulovlig drift gav mulighed for normeringssnyd

Guldborgsund er dog ikke den eneste kommune, der er på kant med loven. Alt tyder nemlig på, at de undersøgte institutioner i samtlige fire kommuner er blevet drevet på en måde, der strider mod dagtilbudsloven (se faktaboks nedenfor).

Den ulovlige daginstitutionsdrift har givet kommunerne en række potentielle økonomiske fordele. Blandt andet har kommunerne altså kunnet spare på normeringen i de øvrige institutioner uden at komme på kant med lovkravet om minimumsnormeringer.

Læs også: Ministerier advarede kommunerne om mulige lovbrud i dagtilbud

Kommuner havde fået tydelig besked: Praksis var ulovlig

I foråret 2025 fik alle landets kommuner et brev fra Børne- og Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Socialministeriet.

Brevet fra de to ministerier ændrede intet i selve lovgivningen. Men det gav en række eksempler på, hvad kommuner må – og ikke må – inden for grænserne af eksempelvis dagtilbudsloven.

I brevet stod blandt andet:
’Kommuner kan ikke målrette alle eller hovedparten af pladserne i en almen daginstitution til børn med særligt behov for støtte, behandling mv, herunder hvor pladserne tildeles via f.eks. kommunal visitation.’

Ministerierne understregede altså, at almene daginstitutioner – de institutioner, som må indgå i normeringsopgørelserne – ikke kan have flertal af pladser, som er målrettet børn med særligt behov for støtte.

Børn&Unges research viser dog, at:

  • Samtlige børn i Solsikken i Guldborgsund Kommune, i Minigruppen i Hedensted Kommune, samt i Marte Meo og Væksthuset i Aalborg Kommune i 2024 havde behov for særlig pædagogisk støtte.
  • I Stendalen i Fredericia gjaldt det langt hovedparten af børnene.

Både før og efter at skrivelsen blev sendt, har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet opfordret de fire kommuner til at sikre, at specialinstitutioner ikke indgik i Danmarks Statistiks normeringsopgørelser.

Men ingen af kommunerne har fulgt opfordringerne, viser Børn&Unges research.

Flere af kommunerne har i løbet af 2025 ændret institutionernes registrering eller drift. Men i 2024 havde samtlige kommuner altså fortsat en institutionsdrift, der ser ud til åbenlyst at være i strid med dagtilbudsloven.

Kommune vil rette ind: Kan ikke afvise lovbrud

Klaus Kronow, centerchef for Børn og Læring i Guldborgsund Kommune, erkender over for Børn&Unge, at kommunen burde have reageret på de mange opfordringer fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I et skriftligt svar til Børn&Unge fortæller han, at Guldborgsund Kommune nu har kontaktet Danmarks Statistik for at få trukket specialinstitutionen Solsikken ud af kommunens normeringer for 2024.

Klaus Kronow oplyser desuden, at kommunen ikke har overblik over, om normeringerne i 2024 levede op til loven, hvis Solsikken trækkes ud af statistikken.

’Vi vil regne tallene efter, så vi kan få klarhed over dette forhold,’ skriver han.

Guldborgsund Kommune oplyser, at der siden 2024 er blevet gennemført en række ændringer i Solsikkens drift. Og det er kommunens vurdering, at 'den del af Børnehuset Solsikken, som har ændret status til en almindelig daginstitution, skal indgå i normeringsopgørelserne for 2025.'

To kommuner fastholder: Lovstridige institutioner skal indgå i normeringer

Børn&Unge har også fremlagt kritikken for kommunerne Aalborg, Hedensted og Fredericia.

  • Hedensted Kommune fastholder i et skriftligt svar til Børn&Unge, at Minigruppen skal indgå i normeringsopgørelserne for 2024. Det på trods af, at samtlige børn i institutionen i 2024 var visiteret til institutionen på grund af særlige behov.
    Kommunen peger på, at børnene i Minigruppen var blevet tildelt pædagogisk støtte med grundlag i dagtilbudsloven. 
    Hedensted Kommune undlader dog at forholde sig til, at en almen daginstitution ifølge dagtilbudsloven ikke kan have et flertal af pladser målrettet børn med særlige behov. 
    Børn&Unge har på den baggrund henvendt sig til Hedensted Kommune igen, men kommunen er ikke vendt tilbage.
  • Aalborg Kommune argumenterer i et skriftligt svar til Børn&Unge for, at institutionerne Marte Meo og Væksthuset skulle indgå i normeringsopgørelserne, fordi institutionerne i 2024 var 'oprettet efter dagtilbudslovens § 4.'
    Dermed argumenterer kommunen tilsyneladende for, at de to specialinstitutioner skal indgå i normeringsopgørelserne, netop fordi de i 2024 var forkert registreret, så driften af dem var ulovlig.
    Børn&Unge har på den baggrund henvendt sig til Aalborg Kommune igen, men kommunen er ikke vendt tilbage.
    Aalborg Kommune oplyser dog, at en eventuel fjernelse af Væksthuset og Marte Meo ikke forventes at medføre ændringer i kommunens gennemsnitlige normering i 2024. Kommunen fortæller samtidig, at ingen af de to institutioner vil indgå i Danmarks Statistiks normeringsopgørelser i fremtiden.
  • Fredericia Kommune oplyser, at sagen skal behandles politisk i byrådet, og at kommunen først herefter kan udtale sig. Børn&Unge vil i den forbindelse kontakte kommunen, når sagen har været drøftet. 

Hård kritik fra Folketinget: Kæmpe tillidsbrud

Afsløringerne om kommunernes normeringsfusk vækker stærke reaktioner i Folketinget. Blandt andet hos SF’s børneordfører, Theresa Berg Andersen:

”Vi har i flere år hørt om manglende kvalitet i daginstitutionerne, og nu viser det sig, at børn og forældre i flere kommuner er blevet snydt for de voksne, de er blevet stillet i udsigt. Det er totalt uacceptabelt. Vi sender milliarder til kommunerne, og alligevel er det her sket. Det er et kæmpe tillidsbrud, og muligvis ovenikøbet et lovbrud,” siger hun.

Også Venstres børneordfører Anni Matthiesen er bekymret over kommunernes adfærd.

”Det er i sagens natur problematisk, hvis kommunerne ikke opgør normeringerne efter reglerne. Det er min klare forventning, at de kommuner, der har opgjort normeringerne forkert, får rettet op på det hurtigst muligt,” siger hun.

Kræver konsekvenser: ’Ministeren skal på banen’

Børn&Unge ville gerne have spurgt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om, hvorvidt kommunernes adfærd bør få konsekvenser, og om han vil gøre noget for at forebygge lignende sager i fremtiden.

Ministeren ønsker dog ikke at medvirke. I stedet henviser han til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).

I et skriftligt svar understreger STUK blandt andet, at det er kommunernes ansvar at rette op, og at fejlene kan få indflydelse på langt mere end bare normeringsopgørelserne (se Styrelsens svar nederst i artiklen).

Mattias Tesfaye slipper dog ikke for at forholde sig til sagen. Det understreger Theresa Berg Andersen.

”Vi vil have ministeren på banen, og vi kommer til at kræve svar fra ham på baggrund af det her. Det er helt sikkert. Det er ministerens ansvar at sikre, at kommunerne lever op til loven og den store tillid, han udviser dem. Det ansvar skal SF nok holde ham op på,” siger hun.

'Har byrådene virkelig accepteret det her med åbne øjne?'

Ifølge Theresa Berg Andersen understreger Børn&Unges afsløringer, at opgørelserne af normeringer på institutionsniveau bør genindføres.

De opgørelser afskaffede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ellers i foråret 2024 efter ønske fra kommunernes interesseorganisation KL.

Efterfølgende afslørede Børn&Unge, at KL havde mørklagt en analyserapport, der modsagde argumenterne for at fjerne opgørelserne.

”De her sager bekræfter mig i, at vi er nødt til at have den gennemsigtighed, som opgørelserne gav. Jeg har svært ved at tro, at byrådspolitikerne i de involverede kommuner har accepteret det her med åbne øjne. Og hvis forvaltningerne ikke har givet dem tilstrækkeligt information, så er det et kæmpe problem. Vi er nødt til at sikre, at forholdene i hver enkelt daginstitution er til at gennemskue,” siger hun.

BUPL advarer: Specialpladser kan udhule normeringen

Også Johnny Gaardsdal mener, at sagerne om normeringssnyd viser et åbenlyst behov for, at børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) holder øje med kommunerne.

”Regeringen og Folketinget har sendt milliarder ud til kommunerne for at sikre minimumsnormeringer, og hver en krone skal bruges til at sikre mere tryghed og omsorg for børnene. Samtidig bør de måske kigge nærmere på udgifterne til specialpladser og støttepladser i daginstitutionerne og sikre, at der er penge nok, så det ikke udhuler kvaliteten for hele børnegruppen,” siger han.

Styrelse forventer, at kommuner følger op: Kan påvirke både normeringer og forældrebetaling

I et skriftligt svar til Børn&Unge skriver Styrelsen for Undervisning og kvalitet blandt andet:

’Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kan oplyse, at kommunerne har ansvaret for, at daginstitutioner er korrekt registreret, og at de oplysninger, der ligger til grund for opgørelsen af minimumsnormeringer, er korrekte. STUK forventer derfor, at kommuner, hvor der er konstateret fejl eller uklarheder, følger op og får forholdene bragt i orden.’

’Hvis en institution er registreret forkert, kan det – ud over betydning for normeringsopgørelser – potentielt også have betydning for forældrebetalingen. Det er kommunernes ansvar at sikre, at forældrebetalingen opkræves i overensstemmelse med de regler, der gælder for den konkrete type dagtilbud.’

’STUK forventer på den baggrund, at de berørte kommuner følger op på forholdene. Eventuelle justeringer af normeringsstatistikken for 2024 forudsætter dialog mellem de enkelte kommuner og Danmarks Statistik om de data, der ligger til grund for opgørelserne.’

’Hvis STUK bliver bekendt med forhold, der giver anledning til at vurdere, om en kommune ikke efterlever gældende regler, kan sagen oversendes til Ankestyrelsen, som fører legalitetstilsyn med kommunerne.’

Kilde: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.