1.393 indstillinger til pædagogpris analyseret: Mænd og kvinder hyldes vidt forskelligt

”Tina er den dejligste pædagog, der findes. Hun er varm, omsorgsfuld, giver masser af high-fives og krammere og har let til latter.”

Mens:

”Peter elsker natur og hopper gerne i søen iført våddragt og undervandskamera, mens børnene imponerede kigger på.”

Kvindelige pædagoger bliver især rost for omsorg, empati, overblik og for at få hverdagen til at hænge sammen. Mandlige pædagoger bliver i højere grad fremhævet for spektakulære aktiviteter, natur, leg og humor. Det viser en ny analyse af 1.393 indstillinger til Politikens Pædagogpris fra 2020 til 2023, hvor de to citater stammer fra.

“Vi ser et mønster, hvor mandlige pædagoger bliver anerkendt for det, der foregår på scenen, og kvindelige pædagoger for det, der foregår bag kulissen,” siger forsker Christian Aabro, som sammen med sin forskningskollega Jo Krøjer har analyseret indstillingerne til prisen og undersøgt, hvad henholdsvis mandlige og kvindelige pædagoger bliver anerkendt for.

Pædagoger genkender mønstret

Fundet er særligt, understreger forskeren, fordi meget af den eksisterende kønsforskning enten er meget teoretisk funderet, eller også bygger den på feltarbejde i nogle ganske få institutioner.

“Det, der gør denne her analyse stærk, er jo styrken i, hvor stort materialet er,” siger Christian Aabro.

Han har været overrasket over, hvor tydeligt mønstret er i indstillingerne. Men mindst lige så overrasket har han været over reaktionen fra mange pædagoger, når han har fortalt dem om projektet.

“Det har overrasket mig mest, i hvor høj grad folk i praksis har kunnet genkende mønstret og sige: ja, det er nok sådan, det er. Det er kommet bag på mig,” siger han.

Mænd hyldes for det spektakulære, kvinder for det trygge

Christian Aabro uddyber, hvad der udspiller sig “på scenen” i pædagogisk praksis: '

• Ture
• Bål
• Natur
• Aktiviteter
• Humor
• Alt det spektakulære, der bryder rutinerne 

Og så er der det, der foregår “bag kulissen”, som er mere usynligt, men mindst lige så vigtigt for, at både hverdagen og de sjove aktiviteter fungerer: 

• Overblik
• Tryghed
• Relationer
• Kommunikation med forældre
• Det daglige ”sammenhængsarbejde”

“Det sidste roses de kvindelige pædagoger helt konsekvent for,” siger han.

Anerkendelsen er kønnet

Forskerne understreger, at analysen ikke viser, at mandlige og kvindelige pædagoger nødvendigvis arbejder forskelligt i praksis. Analysen viser i stedet, hvad der bliver lagt mærke til, og hvad der bliver værdsat i fortællingerne om den gode pædagog.

“Det er anerkendelsen, der er kønnet, ikke nødvendigvis praksis. Vores analyse siger jo ikke noget om, om mænd arbejder sådan, eller kvinder arbejder sådan, for det har vi ikke undersøgt,” siger Christian Aabro.

Kan afspejle forskelle i praksis

Men Christian Aabro peger samtidig på, at anden forskning tyder på, at praksis også kan være kønnet. Her beskrives det, hvordan nogle mandlige pædagoger søger mod 'ledige rum' i institutionen for at skabe deres egen faglige rolle og professionsidentitet i et fag med overvægt af kvinder.

“Mænd er måske lidt på arbejde i forhold til at finde deres eget territorium,” siger Christian Aabro.

Ifølge ham peger den forskning på, at nogle mænd orienterer sig mod områder som legepladsen eller aktiviteter udenfor, hvor der lettere opstår et rum for at gøre noget særligt. Resultatet kan blive en arbejdsdeling, hvor mænd oftere forbindes med det aktive og udadvendte eller søger mod ledelse.

Anerkendelse former faglig identitet

Det, der bliver rost, er også med til at forme forståelsen af, hvad god pædagogik er, understreger Christian Aabro.

“Det, man anerkendes for, er med til at forme ens faglige identitet,” siger han.

Hvis kvinder især bliver belønnet for at tage ansvar for drift, relationer og sammenhæng, mens mænd anerkendes for det synlige, sjove og ekstraordinære, kan det ifølge forskerne påvirke, hvem der får plads, taletid og prestige i professionen. Christian Aabro peger på, at anerkendelsen derfor ikke bare beskriver virkeligheden, men også kan være med til at forme den.

“Anerkendelse er jo ikke neutral. Anerkendelse er jo med til at fordele ansvar og præstige og forventninger. Det, der bliver rost, det er jo det, der bliver gentaget,” siger Christian Aabro.

Han understreger, at analysen ikke er en kritik af Politikens Pædagogpris. Tværtimod giver prisen pædagoger synlighed og anerkendelse i en presset sektor og sætter fokus på pædagogisk kvalitet i den offentlige debat. Men analysen giver et indblik i, hvad feltet selv vælger at fremhæve og belønne som god pædagogik.

Stereotype rollemodeller for børnene

Spørgsmålet er også relevant for børnene, påpeger Christian Aabro. For pædagoger er rollemodeller, og den måde de fagprofessionelle bliver set og værdsat på, kan smitte af på børns forståelse af køn.

“Hvis børn så ser og forstår kvinder som dem, der skaber tryghed, og dem, som holder sammen på aftaler, og mænd som dem, der er sjove og kan gøgle og bringe leg og vildskab og eventyr ind, jamen så kommer man jo til at reproducere nogle meget klassiske kønsforståelser,” siger han.

Ifølge Christian Aabro kan analysen derfor være et vigtigt supplement til arbejdet med en kønsrefleksiv praksis i de pædagogiske institutioner.

“Hvis vi har en situation, hvor vi ubevidst kommer til at bidrage til nogle kønsstereotype professionsfigurer, så foregår det her jo bag om ryggen på os,” siger han.

Den videnskabelige artikel ’Action men and affectionate women – gendered appreciations of preschool teachers in Denmark’ af Christian Aabro og Jo Krøjer udkommer i det nordiske tidsskrift BARN senere i år.