Ny undersøgelse: Flere kommuner har haft kunstigt gode normeringer 

På grund af fejl har flere kommuners normeringer set kunstigt gode ud. Det viser en ny undersøgelse. Alligevel vil regeringen lukke muligheden for at finde lignende fejl fremover, og det møder hård kritik fra flere sider.
Børn hører om og påvirkes af deres voksnes bekymring for krig og kriser.
Børne og Undervisningsministeriet har fundet flere eksempler på specialinstitutioner, som har været talt med i kommunernes normeringer på daginstitutionsområdet. Det får kommunernes normeringer til at fremstå bedre end de reelt har været.

Artiklens faktaboks er opdateret 15/1 med nye oplysninger om antallet af institutioner, som ikke længere må regnes med i kommunernes normeringer

Flere af Danmarks bedst normerede daginstitutioner er i virkeligheden slet ikke almene daginstitutioner, men deciderede specialinstitutioner. Derfor vil de ikke længere blive talt med i Danmarks Statistiks opgørelser af normeringer på daginstitutionsområdet.

Sådan lyder det fra Børne- og Undervisningsministeriet, der har undersøgt landets bedst normerede daginstitutioner.

Ministeriets undersøgelse blev sat i gang på baggrund af artikler fra Børn&Unge, som viste, at en række daginstitutioner havde ’kunstigt’ gode normeringer, der var med til at skævvride kommunernes gennemsnitlige normeringer på daginstitutionsområdet. 

Normerings-tjek fandt fejl: Nu vil regeringen skjule tallene

De pågældende specialinstitutioner har forståeligt nok haft langt flere pædagoger til børnene end kommunernes almene daginstitutioner.

Men selvom ministeriets tjek har fundet fejl, som har fået flere kommuners normeringer til at se kunstigt gode ud, vil regeringen nu fjerne muligheden for tjekke kommunerne i fremtiden.

Efter ønske fra kommunernes interesseorganisation KL har regeringen nemlig besluttet at afskaffe opgørelser af normeringerne på institutionsniveau.

Det var netop disse opgørelser, der gjorde det muligt for Børn&Unge at finde frem til institutionerne med bemærkelsesværdigt gode normeringer.

Tidligere har Børn&Unge via en række aktindsigter afsløret, at KL's argumenter for at afskaffe opgørelserne bliver modsagt en analyse, KL selv har fået lavet.

I stedet for at tage analysens konklusioner til sig, valgte KL dog at gå til pressen med en delvist mørklagt version af rapporten, hvor afgørende forbehold var slettet.

Mangel på tjek kan føre til yderligere krumspring

Forløbet møder hård kritik fra flere kanter. Blandt andet fra BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Det er bekymrende at regeringen holder fast i at afskaffe muligheden for at kigge kommunernes normeringer efter i kortene. Især set i lyset af, at Børne- og Undervisningsministeriets egen undersøgelse finder deciderede fejl, der får nogle kommuners normeringer til at se kunstigt gode ud,” siger hun.

Hun påpeger, at regeringens beslutning om at afskaffe opgørelserne er særligt problematisk, fordi kommunerne allerede nu gør en lang række krumspring for at få talt pædagogisk støtte til børn med særlige behov med i normeringsopgørelserne.

”Når regeringen vil gøre det umuligt at kigge daginstitutionsnormeringerne efter i sømmene, åbner det for, at kommunerne kan udvande normeringerne mere,” siger Elisa Rimpler.

Læs også: KL og regeringen vil mørklægge tallene: Så store er normerings-forskellene i din kommune

Ordfører: Regeringen udvander loven

Det er Alternativets børneordfører Helene Brydensholt, som har bedt Børne- og Undervisningsministeriet om svar på, hvilke institutioner der på baggrund af undersøgelsen ikke længere må tælles med i opgørelserne (se mere i boksen nederst i artiklen).

Hun er helt uforstående over for, at regeringen vil afskaffe opgørelser af normeringer på institutionsniveau, når et tjek af dem netop har fundet flere eksempler på fejl.

”Det er en udvanding af loven om minimumsnormeringer og en fortsat mørklægning af børnenes hverdag,” siger hun om regeringens beslutning.

Bred kritik af regeringen og KL's mørklægning af normeringstal

Helene Brydensholt er ligesom BUPL-formand Elisa Rimpler bekymret for, at afskaffelsen af opgørelserne vil føre til endnu flere kommunale krumspring for at udvande normeringerne i landets daginstitutioner:

”Vi ser det allerede nu, hvor støttepersonale indgår i opgørelsen for normeringstal fra Danmarks Statistik. Politikerne i kommunerne vil ikke have et oplyst og gennemsigtigt datagrundlag at basere deres beslutninger på,” siger hun.

Ud over Alternativet har også Enhedslisten, SF og Radikale samt Forældrenes Landsorganisation (FOLA) kritiseret regeringen og KL’s aftale om at mørklægge normeringerne på institutionsniveau.

Nyt om ministeriets undersøgelse: Disse kommuner har talt specialinstitutioner med i normeringsopgørelserne

OPDATERET 15/1 med nye oplysninger om antallet af institutioner, som ikke længere må regnes med i kommunernes normeringer.

Ifølge et svar fra Børne- og Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Alternativets børneordfører Helene Brydensholt har ministeriet undersøgt forholdene i 18 daginstitutioner i 13 forskellige kommuner.

De 18 daginstitutioner blev udpeget til undersøgelse, fordi de havde særligt gode normeringer – ifølge ministeren bedre end 1:1 på vuggestueområdet og 1:3 på børnehaveområdet.

Børn&Unge har efterfølgende bedt ministeriet om seneste status på undersøgelsen. Her oplyser ministeriet, at mindst 8 institutioner i seks forskellige kommuner ikke er daginstitutioner etableret efter dagtilbudsloven, og at det derfor er en fejl, at de fremgår i opgørelserne af kommunernes normeringer.

Det drejer sig om:

  • Fredericia Kommune: Daginstitutionen Frederiksodde
  • Frederiksberg Kommune: Daginstitutionen Magnoliahuset
  • Guldborgsund Kommune: Børnehuset Solsikken
  • Hedensted Kommune: Minigruppen Hedensted
  • Vejle Kommune: Specialinstitutionen Solen 
  • Aalborg Kommune:  Landsbyordningen Duetten, daginstitutionen Marte Meo og daginstitutionen Væksthuset

Ministeriet oplyser desuden:

  • Furesø Kommune fastholder, at institutionen Humlehaven fortsat bør medregnes i kommunens normering. Ministeriet har efterfølgende bedt Ankestyrelsen tage stilling til sagen. 

Humlehaven havde i 2022 - eneste år med tilgængelige data på institutionsniveau - en normering svarende til 0,9 vuggestuebørn og 1,7 børnehavebørn pr. pædagog.

På Furesø Kommunes egen hjemmeside beskriver kommunen institutionen således:

"Humlehaven er Furesø Kommunes tilbud til børn i alderen  0–6 år med symptomer eller diagnoser på gennemgribende udviklingsforstyrrelser og ADHD. Humlehaven modtager endvidere børn med ikke alderssvarende kognitive forudsætninger og kommunikationsvanskeligheder, samt børn med relationelle, affektive og/eller tilknytningsmæssige udfordringer."

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.