Kommuner tvunget til nedskæringer: Her rammer det børnene

Flere kommuner må nu akut genåbne deres budgetter for at spare flere hundrede millioner kroner. Nogle steder rammer nedskæringerne børneområdet. Forkert strategi, mener BUPL.
Penge og lommeregner. flere kommuner genåbner deres budgetter for 2022 for at spare yderligere

Flere kommuner har været nødt til at genåbne budgetterne for 2022 og foretage yderligere besparelser for flere hundrede millioner kroner, og en række andre kommuner forventes at følge trop. Det viser en gennemgang foretaget af BUPL.

Det skyldes, at en række kommuner blandt andet på grund af uforudsete ekstraudgifter til modtagelse af ukrainske flygtninge, prisstigninger og voksende udgifter til det specialiserede socialområde er på vej til at overskride deres budgetter.

I flere kommuner er der udsigt til, at børneområdet kommer til at mærke sparekniven eksempelvis ved, at indfasningen af minimumsnormeringer bliver rullet tilbage eller via deciderede pædagogfyringer.

Det gælder blandt andet i Slagelse Kommune. Her har byrådet genåbnet budgettet for 2022 for at spare 115 millioner kroner – heraf 32 millioner kroner på børneområdet.

Kommune advarer: Forringer kvaliteten

Slagelse Kommune lægger op til blandt andet at udskyde minimumsnormeringerne samt afskedige pædagoger og ansætte ufaglærte i stedet. Dette har medført opråb og fra både lokale forældrebevægelser og BUPL.

I det spareforslag, som byrådet i Slagelse Kommune har vedtaget, understreger den kommunale forvaltning da også, at besparelserne ’vil have negativ indvirkning på arbejdet og kvaliteten i dagtilbud.’

Desuden påpeger forvaltningen, at ’arbejdet med tidlig indsats er en tids- og ressourcekrævende opgave, der ikke kan bære forringet ressourcetildeling,’ og at besparelserne må forventes at medføre, at der ’senere i børnenes liv vil skulle kompenseres for den manglende tidlige indsats.’

Bringer minimumsnormeringer i fare

Bertha Langhoff Hansen, formand for BUPL Midtsjælland, har både i medierne og over for byrådet i Slagelse Kommune advaret om, at besparelserne sætter minimumsnormeringerne på spil:

”Slagelse har en pædagogandel på omkring 56 procent, en af de laveste i landet. Nu laver de så en sparefinte sideløbende med modtagelsen af de statslige midler til minimumsnormeringer, og vi ser allerede nu, at det får konsekvenser for antallet af pædagoger i kommunen,” siger hun.

Bertha Langhoff Hansen tilføjer, at Slagelse Kommune samlet set skal spare over 300 millioner kroner i budgetterne for 2023-2026.

”Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan Slagelse kan komme til at leve op til minimumsnormeringerne, og jeg frygter for langsigtede konsekvenser – for personalet, men i særdeleshed for børnene,” siger hun.

Lovkrav på vej: Udskyder tvungne opgaver

Sorø Kommune skal spare 17,2 millioner alene på børneområdet.

"Det svarer til tre-fire procent af børn- og ungebudgettet. I budgettet for 2022 havde byrådet afsat en million kroner til at indfase minimumsnormeringer allerede i 2023, men det ser sort ud nu,” siger Bertha Langhoff Hansen.

Når loven om minimumsnormeringer træder i kraft i 2024, er samtlige kommuner nødt til at leve op til den, påpeger Roger Buch, kommunalforsker og forskningslektor i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

”Så de aktuelle besparelser på indfasning af minimumsnormeringer udskyder bare løsningen af en tvungen opgave,” siger han.

BUPL-forslag: Her kan I hente pengene

Store besparelser på børneområdet vil – uanset kommune – medføre forringelser af kvaliteten med risiko for langvarige negative konsekvenser, advarer BUPL. 

Derfor foreslår BUPL en række tiltag til øget finansiering, som regeringen og Kommunernes Landsforening opfordres til at bruge i den kommende aftale om kommunernes økonomi for 2023.

Blandt tiltagene er dispensation til at hæve kommuneskatterne i år 2023, hvis det er kommunernes eneste alternativ til velfærdsforringelser. 

Desuden foreslår BUPL at øge særtilskuddet til de hårdest trængte kommuner og åbne for, at kommunerne kan søge midlertidige lån. Og endelig opfordrer BUPL regeringen til at åbne den såkaldte ’krigskasse’ for de kommuner, som er hårdest ramt af stigende energipriser og udgifter til opgaven med at modtage ukrainske flygtninge.

Endnu flere besparelser kan være på vej

Ifølge Roger Buch spiller krigen i Ukraine og stigende priser ind, men også kommunalvalget i efteråret kan have betydning, vurderer han:

”Der er kommet nye byråd og dermed nye ”kassemestre,” og det kan give anledning til at genåbne budgetter indgået af de forhenværende byråd,” siger han.

Roger Buch påpeger dog samtidig på, at kommunerne ikke må overskride deres budgetter, og at det derfor ikke er utænkeligt, at vi også til efteråret vil se et vist antal kommuner genåbne budgetterne for at spare. 
 

*Opdateret 3/6: En liste over kommuner, som har genåbnet budgetterne nuværende tidspunkt, er blevet fjernet, da der er skabt usikkerhed om datagrundlaget.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.