Regeringen lover tre milliarder kroner: Nu begynder opgøret med pædagogers lønefterslæb

Pædagoger og andre offentligt ansatte står til et løft i løn og arbejdsvilkår med det regeringsgrundlag, som den kommende SVM-regering har fremlagt. Det er første skridt til et opgør med lønefterslæbet, mener BUPL-formand.
Mette Frederiksen præsenterer regeringsgrundlag med Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann Jensen
Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterede onsdag et nyt regeringsgrundlag med Lars Løkke Rasmussen (Moderaterne) og Jakob Ellemann Jensen (V).

Der er mangel på pædagoger, sygeplejersker, lærere og andre medarbejdere i den offentlige sektor, og problemerne ser kun ud til at blive værre i de kommende år. Derfor skal der sættes en ramme på tre milliarder kroner af til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor. Et beløb, som via trepartsforhandlinger skal være udmøntet senest 2030.

Det fastslår den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne i et regeringsgrundlag, som onsdag blev præsenteret for offentligheden.

Elisa Rimpler, formand for BUPL, kalder det positivt, at Socialdemokratiets valgløfte om tre milliarder kroner til højere løn for visse grupper af offentligt ansatte har overlevet regeringsdannelsen.

”Det er vigtigt, at både principperne og milliarderne, der blev lovet under valgkampen, lever videre og bliver videreført i regeringsgrundlaget. Det her er afsættet for, at vi kan få taget de første skridt til at få gjort op med pædagogernes lønefterslæb,” siger hun.

Lønløft bliver finansieret af besparelser på administrationen

Den kommende SVM-regering vil skaffe pengene til at give pædagoger og andre offentligt ansatte et lønløft ved at finde besparelser på kommunernes og regionernes udgifter til administration.

Desuden står der i regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’, at regeringen vil afvente resultatet af lønstrukturkomiteen, som er i gang med at afdække lønudviklingen i den offentlige sektor. Samtidig vil regeringspartierne sætte gang i et forberedende arbejde, som trepartsforhandlingerne kan tage afsæt i, når de private overenskomster er på plads.

”Vi har stadig til gode at se rapporten fra lønstrukturkomiteen, og jeg går stærkt ud fra, at det bliver på baggrund af den rapport, at vi forhandler puljen. Så må vi se, hvordan vi i en trepartsforhandling kan arbejde videre med en plan, som betyder, at vi på sigt indhenter hele lønefterslæbet,” siger Elisa Rimpler.

Ny kommission for det gode børne- og ungdomsliv

Også børn og unges trivsel er i fokus i regeringsgrundlaget.

’De gode og sunde vaner grundlægges i barndommen, og der foreligger omfattende viden om, hvad en sund start betyder for resten af livet’, skriver regeringspartierne blandt andet og lægger op til, at en kommission for det gode børne- og ungdomsliv skal komme med forslag til at forebygge og afhjælpe mistrivsel og sårbarhed.

Elisa Rimpler kalder forslaget om en trivselskommission for et godt initiativ:

”Vi har selv stillet det forslag for flere år siden. Det er vigtigt, at al lovgivning bliver set i et børneperspektiv. Og så skal der holdbare løsninger på bordet. Løsninger, der kan styrke børn og unges fællesskaber og hverdagsliv,” siger BUPL-formanden.

Vi har forstand på børn og unges trivsel

Elisa Rimpler efterlyser dog flere konkrete initiativer til at bekæmpe og forebygge mistrivsel:

”For eksempel i forhold til almenområdet. Vi ved, at bedre normeringer og højere faglighed er fuldstændig afgørende. Det burde foldes mere ud,” siger Elisa Rimpler, som samtidig ser en fordel i, at indholdet af trivselskommissionen ikke er mejslet i sten:

”Forslaget om en trivselskommission er ikke en lukket dør. Det er en åben dør, og der er rum til også at høre på sådan nogle som os, som faktisk har forstand på børn og unges trivsel. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få indflydelse på kommissionen.”

Se regeringsgrundlaget

Historien er opdateret 15/12. Navnene på de nye ministre er tilføjet nedenfor.

Se listen: Her er de nye ministre for pædagogernes område

De nye ministre, som får indflydelse på pædagogernes arbejdsområder er:

Børne- og undervisningsminister:

Mattias Tesfaye (S)

Beskæftigelsesminister:

Ane Halsboe-Jørgensen (S)

Uddannelses- og forskningsminister:

Christina Egelund (M)

Social- og boligminister:

Pernille Rosenkrantz-Theil (S)

Det lover den nye regering

Løn og arbejdsvilkår skal løftes

Regeringen vil invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af en ekstraordinær ramme på 1 milliard kroner i 2024 stigende til 3 milliarder kroner i 2030. Beløbet skal gå til et løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige sektor og finansieres af besparelser på kommuners og regioners administration.

Regeringspartierne skriver desuden i regeringsgrundlaget, at lønstrukturkomiteen skal færdiggøre sit arbejde, og at regeringen herudover vil igangsætte et forberedende arbejde, som trepartsforhandlingerne kan tage afsæt i efter afslutningen af de private overenskomstforhandlinger.

 

Børn og unges trivsel

Regeringen vil løfte sundheden og trivslen blandt børn og unge og på tværs af bl.a. sundheds-, kultur- og børne- og skoleområdet tage initiativ til en forebyggelsesplan målrettet børn og unge.

Samtidig vil regeringen nedsætte en kommission for det gode børne- og ungdomsliv, der skal foreslå anbefalinger til, hvordan mistrivsel og sårbarhed kan forebygges og afhjælpes. Kommissionen skal også se på indflydelsen fra sociale medier og andre større samfundstendenser.

Hvordan regeringen vil finansiere løftet i børn og unges sundhed og trivsel står ikke tydeligt beskrevet i regeringsgrundlaget, men beslutningen om at droppe en forbindelse over Vejle Fjord vil give en besparelse på omkring 6 milliarder kroner, som ’reserveres til en fond, der for eksempel kan gå til at løfte børn eller klima’, skriver regeringen.

 

Folkeskolen skal ’sættes fri’

Regeringen vil ’sætte folkeskolen fri’ – eksempelvis ved at give mulighed for lokalt at konvertere understøttende undervisning til kortere skoledage. Frigjorte midler skal geninvesteres i folkeskolen og give mulighed for eksempelvis tovoksenordninger, arbejdet med at løfte elever i udsatte positioner mv.

 

Arne-pension og seniorpension lægges sammen

Regeringen vil afskaffe seniorjobordningen og lægge seniorpension og retten til tidlig pension, bedre kendt som Arne-pensionen, sammen til én ny ordning med to indgange: En rettighedsbaseret model og en visitationsmodel, som begge kan opnås op til tre år før folkepensionsalderen.

 

Flere fra deltid til fuldtid

Regeringen vil arbejde for, at flere får mulighed for at gå fra deltid til fuldtid. Det skal være med til at øge den strukturelle beskæftigelse til gavn for fremtidens arbejdsmarked.

 

Gode uddannelse er afgørende

Ifølge regeringen er søgningen for lav til blandt andet erhvervsuddannelser og velfærdsuddannelser. ’På mange uddannelser vil fagligheden kunne styrkes ved mere tid til fordybelse, flere undervisningstimer og mere underviserkontakt,”, skriver regeringen, som vil investere flere midler i undervisning og uddannelser.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.