Endelig: Aftale om ny pædagoguddannelse er klar

Pædagoguddannelsen får endelig det tiltrængte løft, som har været efterlyst i årevis.

Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler i forlængelse af den aftale om en reform af landets professionsuddannelser, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) har præsenteret 26. marts.

”Der er brug for en uddannelse af højere kvalitet, og som nyder større prestige end i dag. Det tror jeg på, at reformen er først skridt i retning af,” siger Elisa Rimpler.

Millionbeløb på vej efter hårde forhandlinger

Da regeringen meldte ud, at der var en reform af professionsuddannelserne på vej, var det samtidig med en besked om, at flere uddannelser – herunder pædagoguddannelsen – skulle forkortes med omkring seks måneder.

Det skabte hård kritik fra BUPL og en række andre faglige organisationer samt flere folketingspartier. Og i den endelige aftale, som er kommet i hus efter langstrakte forhandlinger, er forkortelsen blevet væsentligt mindre omfattende, end regeringen havde lagt op til:

Den nye pædagoguddannelse - og flere andre professionsbacheloruddannelser - bliver forkortet med 15 såkaldte ECTS-point. Det svarer til omkring tre måneder. Til gengæld afsætter aftalen et trecifret millionbeløb om året til den nye pædagoguddannelse.

Se detaljer om aftalen i boksen nederst.

Mere undervisning og feedback

Pengene i aftalen går blandt andet til en styrkelse af det såkaldte ”taxameter,” som giver mulighed for flere undervisningstimer.

”Pædagoguddannelsen får et økonomisk løft, som forhåbentlig er nok til, at de studerende kan få flere undervisningstimer på mindre hold, mere feedback, øvelsestimer og en bedre kobling mellem teorien og praktikken med uddannede praktikvejledere. Det er helt afgørende for uddannelsens kvalitet fremover,” siger Elisa Rimpler.

Også uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) lægger vægt på, at aftalen giver flere undervisningstimer og mere vejledning.

Styrket praktik og comeback til faget pædagogik

Aftalen lægger desuden op til, at alle praktiksteder skal have uddannede praktikvejledere. Det resultat af forhandlingerne glæder Sofie Lippert, uddannelsesordfører for SF, som er et af partierne bag aftalen (se boks nederst).

”Vi sikrer undervisning i mindre hold, flere timer med læring, og vi forbedrer praktikken ved at uddanne vejledere og sætte krav til praktikstederne. Det er enormt vigtigt, at de studerende har gode forudsætninger for at kunne koble det, de lærer på uddannelsen, med det de oplever i praktikken,” siger hun.

Samtidig er der udsigt til et comeback til faget pædagogik efter mange års fravær. Det er – ligesom styrkelsen af praktikken - noget, BUPL længe har kæmpet for, understreger Elisa Rimpler.

Pædagogstuderende: Et vigtigt skridt fremad

Også forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) Burak Ulrik Ulucan glæder sig over kvalitetsløftet af praktikken, genindførelsen af pædagogik som fag, mere undervisning på mindre hold samt mere feedback:

"Vi ser frem til at følge de konkrete effekter af reformen og er optimistiske omkring den fremtid, vi kan skabe for både pædagogstuderende og de børn, unge og voksne, som de vil komme til at arbejde med. Det, vi har set i dag, er et vigtigt skridt mod en pædagoguddannelse af højeste kvalitet, og vi er stolte af at kunne sige, at vi nu har fået det, vi har kæmpet for i mange år,” siger han.

Professionshøjskoler: Ny aftale er et vendepunkt

Hos Danske Professionshøjskoler bliver aftalen, som er fuldt økonomisk indfaset i 2032, set som et vendepunkt:

"Med aftalen får vi mulighed for at klæde de studerende bedre på til det vigtige og krævende arbejde, der venter dem på landets sygehuse, vuggestuer og bosteder. Vi kan nu skrue op for undervisningstimer, vejledning og feedback – og får også mulighed for at lave mere af den virkelighedsnære undervisning, som er så vigtig for de studerendes læring og motivation. Det kommer til at gøre en enorm forskel for fremtidens studerende,” siger Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler.

Læs også: Negativ spiral er brudt: Flere unge søger ind på pædagoguddannelsen

Detaljer skal på plads: BUPL vil kæmpe for kreative fag

Den ny pædagoguddannelse slår dørene op i 2027. Og folketingsaftalen lægger op til, at indholdet i den skal udvikles i samarbejde med de centrale aktører.

Her vil BUPL blandt andet arbejde for at få de kreative fag, som musik, drama, billedkunst og bevægelse tilbage i centrum.

”I BUPL ser vi frem til at bidrage til at skabe en pædagoguddannelse med et højt fagligt niveau og en uddannelse, hvor der er tid og rum til at åbne den pædagogiske verden for de studerende og støtte dem i at udvikle den fagprofessionelle dømmekraft,” siger Elisa Rimpler.

Pædagoger får bedre mulighed for videreuddannelse

BUPL-formanden roser også den politiske aftale for at styrke pædagogers mulighed for videreuddannelse med blandt andet en ny professionsmasteruddannelse.

”Vi ved, at noget af det, der også afholder de unge fra at vælge pædagoguddannelsen, er en bekymring for begrænsede karriereveje. Det vil derfor både gøre selve pædagoguddannelsen mere attraktiv og styrke fagligheden ude i vores institutioner og skoler, at der kommer flere muligheder for at specialisere sig,” siger Elisa Rimpler.