Helt uacceptabelt: Sådan kan og skal du reagere
Pædagoger ved udmærket godt, at deres fornemste opgave altid er at varetage barnets tarv, men som TV2-dokumentaren ’Daginstitutioner bag facaden’ viser tirsdag aften, kan barn-voksen-relationen alligevel gå helt galt. Pædagoger ved som regel godt, hvordan de skal reagere, når de ser en kollega opføre sig grænseoverskridende, men her får I alligevel en håndfuld råd, der også kan bruges som udgangspunkt til en debat på personalemødet.
Tale nedsættende til et barn
Hvis du hører en kollega tale nedsættende til et barn, bør du gribe ind og sige til din kollega, at hun skal tale respektfuldt til børnene. Men brug din dømmekraft, når du griber ind, for det skal du altid gøre: Der er forskel på, om hun har talt nedsættende til børnene utallige gange, eller om det er en enkeltstående svipser. Hvis din kollega selv fortæller, at hun er presset, enten privat eller af forhold omkring arbejdet, bør du anbefale hende at tage en snak med jeres leder. Er der tale om arbejdsmæssige årsager, bør hun også tale med sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
Skælde et grædende barn ud
Hvis du hører eller ser en kollega skælde et grædende barn ud eller måske opgiver at trøste et barn, kan du overtage situationen og selv trøste barnet, til det er faldet til ro. Du kan så senere, når I er alene, og der er overskud til det, snakke med din kollega om, hvad der er sket.
Sjælden øjenkontakt med børnene
Hvis du oplever, at en kollega sjældent har øjenkontakt med børnene, så bør du også reagere. Igen: Find et passende tidspunkt, hvor der ingen børn er, og tal med hende om din iagttagelse, men gør det altid med din faglighed, uden fordømmelse: Spørg fx, om det er noget, hun selv har tænkt over?
Barnet har haft en god dag
Hvis du hører en kollega sige til forældrene, at deres barn har haft en god dag, selv om det ikke passer, kan du spørge kollegaen, hvorfor hun siger det. Hvad er hendes forklaring?
Udsætter et barn for overlast
Hvis du er vidne til, at en kollega udsætter et barn for overlast, for eksempel ved at ruske i barnet eller råbe ad barnet i en grænseoverskridende grad, skal du allerførst forsøge at stoppe kollegaen. Fortæl derefter din kollega, at du bliver nødt til at fortælle lederen, hvad der er sket. Skriv ned, hvad du faktuelt har set i situationen – uden fortolkning. Derefter er det lederens opgave at tage hånd om sagen. Du bør også orientere din tillids- og din arbejdsmiljørepræsentant om, hvad der er sket.
Lederen kan bede dig om en redegørelse, gerne på skrift, ligesom lederen vil bede om en redegørelse fra den medarbejder, som har handlet forkert, da det er lederens opgave at afdække alle fakta om hændelsen. Hvordan lederen gør det, er op til lederen og eventuelle retningslinjer fra forvaltningen.
Lederen følger ikke op
Hvis du oplever, at lederen ikke følger op, skal du gå videre til lederens leder/forvaltningen. I en privat eller selvejende institution skal du gå til bestyrelsen.
Etisk og fagprofessionelt har du pligt til at gribe ind. Ansættelsesretligt kan det være pligtforsømmelse, hvis du ikke griber ind, når du ser en ulovlig eller en grov hændelse.
Indfanget af en kultur, hvor I ikke omgås børnene med respekt
Hvis du føler, at du er indfanget af en kultur, hvor I ikke omgås børnene med respekt, skal du tale med lederen om din oplevelse. Du kan også foreslå, at I på et personalemøde drøfter, hvordan I skaber en kultur, hvor I ser og taler til børn på en respektfuld og værdig måde. I kan tage udgangspunkt i det etiske grundlag for pædagoger, som BUPL’s etiske råd har udarbejdet.
I hverdagen er etiske dilemmaer tæt knyttet til pædagogikken. Mens pædagogiske problemer kan håndteres og løses, har etiske dilemmaer ingen ’rigtig’ løsning og må til stadighed diskuteres i forhold til, hvad man bør gøre og af hvilket hensyn.
Se: Det etiske grundlag for pædagoger (pdf)
Få mere inspiration
På hjemmesiden ’Arbejdsmiljø i Danmark’ finder du en side, hvor der står en masse om, hvad man som medarbejder kan gøre for at sikre et godt arbejdsmiljø og hjælpe kolleger, der udviser tegn på stress eller andre mentale helbredsproblemer.
Besøg: Arbejdsmiljø Danmark
Kilde: Ulla Nielsen, juridisk konsulent, og Daniella Cecchin, konsulent, BUPL
