Minister fastholder efter samråd: Vil mørklægge institutioners normeringer

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fastholder over for Folketinget, at opgørelser af normeringer i landets daginstitutioner skal afskaffes, selvom de ikke tager lang tid for kommunerne at lave.
Portrætfoto af Mattias Tesfaye
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) understregede på samrådet, at beslutningen om at afskaffe opgørelser af normeringer på institutionsniveau blev taget før ministeriet blev bekendt med en omstridt analyserapport fra KL.

Regeringen kommer ikke til at afbryde aftalen med KL om at afskaffe opgørelser af normeringer på institutionsniveau. Heller ikke selvom KL’s egen analyse viser, at disse opgørelser ikke forventes at tage lang tid fremover.

Så klart lød det fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), da han 24. oktober var blevet kaldt i samråd af SF’s børneordfører Theresa Berg Andersen og Enhedslistens børneordfører Maj Villadsen.

Samrådet var indkaldt på baggrund af en række artikler i Børn&Unge.

Læs også: Forstå KL og regeringens mørklægning af normeringer på 5 minutter

Minister kan ikke afvise forringelser

Theresa Berg Andersen påpegede på mødet, at kommunerne er presset på økonomien. Hun bad derfor ministeren svare på, hvordan han uden opgørelserne vil sikre, at der ikke sker forringelser af normeringerne.

Også Danmarksdemokraternes Karina Adsbøl, der er formand for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg, bad ministeren svare på, om han kan garantere, at afskaffelsen af opgørelserne ikke vil føre til forringelser i dagtilbuddene.

Det ville ministeren naturligt nok ikke garantere.

”Der er tusindvis af daginstitutioner, og jeg kan ikke garantere, at der ikke er nogle af dem, der kommer til at opleve forringelser,” sagde han.

Mattias Tesfaye understregede dog samtidig, at en af vejene til at sikre tilstrækkelig kvalitet i daginstitutionerne netop er at have nok uddannet pædagogisk personale. Det kræver ordentlige lønninger, så man kan uddanne, fastholde og tiltrække flere pædagoger, sagde han.

”Der synes jeg, lønningerne har været for lave, og jeg synes, de er på vej det rigtige sted hen. Men vi kan kun få økonomi frigjort til at sikre det lønløft, hvis vi tør frigøre den der, hvor vi ikke ønsker at bruge den i den offentlige sektor, og det er på administration,” sagde han.

Derfor er opgørelserne vigtige for kvaliteten i landets dagtilbud

Opgørelserne af normeringer på institutionsiveau er blandt andet vigtige, fordi de giver forældre, forskere og politikere mulighed for at holde øje med, om de statslige normeringspenge til kommunerne rent faktisk kommer helt ud til børnene på daginstitutionernes stuer.

Børn&Unge har på baggrund af opgørelserne blandt andet skrevet om, at pædagoger ansat på stuer med specialpædagogiske opgaver tæller med i normeringerne på almenområdet. Det øger risikoen for, at et stort antal daginstitutionsbørn ikke kommer i nærheden af minimumsnormeringer, selvom deres kommune er inden for lovkravet. 

Læs også: Under ét barn pr. pædagog: Hul i loven skævvrider kommunernes normeringer 

Læs også: Hver tredje top-institution har kunstigt gode normeringer

Desuden har BUPL lokalt eksempelvis brugt opgørelserne til at tjekke op på institutioner med iøjnefaldende normeringer.

Der kan nemlig være mange forskellige årsager til udsving i normeringerne. Og det er ikke alle, som ifølge BUPL er problematiske for den pædagogiske kvalitet. Men uden opgørelserne vil det blive langt sværere at tjekke rammerne i institutioner, hvor normeringerne stikker ud på den ene eller anden måde.

Ordfører: KL har skjult vigtig viden for Folketinget

Det bliver dog næppe en afskaffelse af opgørelser af normeringer på institutionsniveau, der vil frigøre økonomi til at løfte pædagogernes løn. Den antagelse blev i hvert fald skudt ned af Enhedslistens Mai Villadsen.

Hun understregede, at KL’s egen analyse viser, at opgørelser af normeringer på institutionsniveau ikke forventes at tage kommunerne lang tid at administrere i de kommende år. 

”Jeg kan ikke se anden grund, end at man ønsker det her mørklagt. Måske ikke regeringen, men i hvert fald kommunerne. For kommunerne har skjult for regeringen og for os i Folketinget, hvor lang tid det her egentlig tog,” sagde hun.

Netop denne KL-analyse var baggrunden for, at ministeren var blevet kaldt i samråd. Og Børn&Unge kan via en aktindsigt dokumentere, at KL også har sendt en mørklagt version af analyserapportens afsnit om minimumsnormeringer til Ministeriet for Børn og Undervisning. Det skete i maj måned, viser mails mellem KL og ministeriet, som Børn&Unge kort ført samrådet fik indsigt i. 

Mattias Tesfaye understregede dog, at beslutningen om afskaffelsen, som blev offentliggjort 6. marts, var truffet, inden ministeren blev bekendt med analysen.

Læs også: Så skæve er KL’s påstande om normerings-bureaukrati

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.