Flere har fået gode normeringer: Så meget bedre bliver hverdagen

Selvom loven om minimumsnormeringer kun gælder overordnet på kommuneniveau og altså ikke kræver, at hver eneste institution reelt har minimumsnormeringer, oplever et stigende antal pædagoger at have minimumsnormeringer på deres stue. 

Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse, som blev foretaget i november 2023, altså kun få uger før lovkravet trådte i kraft.

Knap 13.000 daginstitutionspædagoger medvirker i undersøgelsen, og godt en tredjedel af dem – 36 procent – svarer, at de ’ofte’ eller ’altid’ har en normering på deres stue, hvor der er mindst 1 personale til 3 vuggestuebørn eller mindst 1 personale til 6 børnehavebørn.

I BUPL’s vilkårsundersøgelse fra året før - efteråret 2022 - gjaldt det 30 procent.

Tid til små grupper og faglighed – og mindre bekymring for stigende mistrivsel

Pædagoger, som ofte eller altid har minimumsnormeringer på deres stue, har i langt højere grad tid til at bruge deres faglighed optimalt i hverdagen end pædagoger, som sjældent eller aldrig mærker til minimumsnormeringerne.

Vilkårsundersøgelsen viser også, at pædagoger med minimumsnormeringer på stuen langt oftere har tid til at arbejde med børnene i mindre grupper og til arbejdet med børn i udsatte positioner (se resultater nederst).

Læs også: Pædagoger om gode normeringer: ’Vi kan komme helt ned i legehullet'

Disse pædagoger ser også i mindre grad stigende mistrivsel blandt børnene end pædagoger, som ikke har minimumsnormeringer på stuen.

Tidligere har daginstitutionsforsker Annegrethe Ahrenkiel over for Børn&Unge vurderet, at minimumsnormeringer kan være med til at mindske risikoen for, at børn får brug for særlige pædagogiske indsatser.

Mærker ikke minimumsnormeringer: Mange overvejer at forlade faget

Til gengæld ser pædagoger, som kun sjældent eller aldrig mærker til minimumsnormeringer på stuen, langt mere negativt på både deres faglige muligheder og deres arbejdsmiljø.

Disse pædagoger oplever også i væsentligt oftere at stå alene med den samlede børnegruppe i løbet af dagen, og en langt større andel af dem overvejer at forlade pædagogfaget (se resultater nederst).

’Jobbet er alt for hårdt psykisk. Man går alt for tit hjem fra arbejde med dårlig samvittighed over ikke at kunne yde den nødvendige pædagogiske indsats,’ skriver eksempelvis en pædagog, der kun sjældent har minimumsnormeringer og overvejer at forlade faget.

BUPL: Normeringslov er stor sejr – men kvalitet kræver mere end det

BUPL-formand Elisa Rimpler understreger over for Børn&Unge, at minimumsnormeringer har været afgørende for at sætte en stopper for kommunernes langvarige forringelser af normeringerne.

”Med de besparelser, der har været i kommunerne her i efteråret, havde det været et blodbad af besparelser på daginstitutionerne, hvis vi ikke havde haft loven om minimumsnormeringer lige om hjørnet,” siger hun.

Men hvis pædagogerne for alvor skal sætte deres faglighed i spil for at skabe de bedst mulige børneliv, kræver det mere end bare minimumsnormeringer. Blandt andet en højere pædagogandel og styrket faglighed i institutionerne. Det kræver, at der bliver uddannet flere pædagoger. Det kan du læse mere om i Børn&Unge nr. 1, 2024.