Får gigabeløb af Folketinget: Men kommuner vil ikke bruge alle pengene på normeringer

For at sikre, at kommunerne lever op til den nye lov om minimumsnormeringer, har Folketinget sendt 1,68 milliarder kroner ekstra til kommunerne i bloktilskud.

Men i deres budgetter for 2024 har kommunerne kun øget udgifterne til dagtilbud med godt 1,3 milliarder kroner.

”Jeg vil tro, flere kommuner kan leve op til minimumsnormeringer, hvis man alene kigger på antallet af ansatte. Men de har også et stort ansvar for at sikre, at pædagogandelen ikke rasler ned, som vi ser lige nu. Alle pengene bør gå til at sikre kvalitet for børnene,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hun peger på, at presset økonomi har fået flere kommuner til at spare på børneområdet sideløbende med, at de har fået store beløb til minimumsnormeringer fra Folketinget. Og flere kommuner har lagt budgetter, der fra BUPL’s synspunkt kan gøre det svært at leve op til loven om minimumsnormeringer.

”Vi følger op på de kommunale budgetter for at sikre os, at børnene får de normeringer og den kvalitet, som minimumsnormeringer skal sikre. Hvis vi er i tvivl, om kommunerne lever op til loven, går vi i dialog med dem,” siger hun.

Presset økonomi er ikke hele årsagen

Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg og borgmester i Herlev Kommune, afviser over for avisen Information, at kommunerne skulle have undladt at ansætte det antal medarbejdere i daginstitutionerne, der skal til for at leve op til minimumsnormeringerne.

Det manglende kommunale forbrug skyldes da heller ikke nødvendigvis, at kommunerne har ansat for få. Årsagen skal snarere findes i, hvem de har ansat.

Omregnet til fuldtidsstillinger er der i alt kommet 6.448 flere stillinger i landets daginstitutioner siden 2019, hvor loven om minimumsnormeringer blev annonceret. Men kun 1.008 af dem er blevet besat af pædagoger. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

”Der er voldsom mangel på pædagoger, og det er selvfølgelig en del af forklaringen. Derfor skal politikerne både på Christiansborg og i kommunerne have arbejdstøjet på. Vi skal have en ny pædagoguddannelse, uddanne flere med merit og sikre, at det bliver mere attraktivt at blive og være pædagog,” siger Elisa Rimpler.

Udvikling kan presse visse institutioner særligt hårdt

En lav pædagogandel kan medføre et hårdere arbejdsmiljø for den enkelte pædagog, påpeger Elisa Rimpler. Og den aktuelle udvikling kan gavne institutioner, der i forvejen har høj andel af pædagoger, og presse institutioner, der har en lav andel:

”Vi kan se, at institutioner, der har høj pædagogandel og høj faglighed, tiltrækker andre pædagoger. Det bliver nærmest som et fluepapir. Det er her, man gerne vil være, for det er her, man kan lykkes med sin opgave. Man kan godt have mange ressourcer, men hvis man ikke har pædagoger til at løfte kvaliteten, er man også ilde stedt,” siger BUPL-formanden.

Også Lone Svinth, lektor på Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, ser den faldende pædagogandel som en meget bekymrende udvikling.

”Det går ud over mødet med børnene og kvaliteten i interaktionen. Det harmonerer heller ikke med, at vi ønsker at højne niveauet og kvaliteten i vores daginstitutioner. Det går i den stik modsatte retning og er problematisk på alle parametre,” siger Lone Svinth, der forsker i samspil og læring i dagtilbud.

Minister: Bedre normeringer kan løfte faglighed

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) kalder uddannede medarbejdere for ’en af de vigtigste faktorer for at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde’.

Selv om langt de fleste nyansatte i daginstitutionerne er medhjælpere, så tror han på, at minimumsnormeringer kommer til at løfte fagligheden:

”At der kommer flere kolleger, også selv om de ikke alle er pædagogisk uddannet, er dog med til at få flere voksne pr. barn og kan være med til at tage toppen af et hårdt arbejdsmiljø og sikre, at flere bliver i faget,” siger Mattias Tesfaye.

Han fremhæver desuden det stigende antal pædagogmedhjælpere, der merituddanner sig til pædagog samt trepartsaftalen, som gav et lønløft til pædagogerne, som grunde til at være optimistisk.

Lov har bremset besparelser – men der skal mere til

Elisa Rimpler er enig i, at det ekstraordinære lønløft på 1.800 kroner om måneden, som trepartsaftalen i december 2023 sikrede pædagoger, gør en forskel i forhold til at gøre faget mere attraktivt.

”Men der findes ikke et quick fix, som kan hæve pædagogandelen. Det handler om at styrke anseelsen og fagligheden. Vi skal have en stærkere, mere attraktiv uddannelse og et godt arbejdsmiljø, hvor der er tid til at være den gode pædagog, man har drømt om at blive. Det er nu op til vores arbejdsgivere at sørge for, at det realiseres. Ellers ser vi, at det går den modsatte vej,” siger hun.

BUPL-formanden understreger, at loven om minimumsnormeringer har været en kæmpe sejr, der ikke bare har sat en prop i de nærmest årligt tilbagevendende nedskæringer på normeringerne, men også har tilført milliarder til børneområdet.

”Med de besparelser, der har været i kommunerne her i efteråret, havde det været et blodbad af besparelser på daginstitutionerne, hvis vi ikke havde haft loven om minimumsnormeringer lige om hjørnet,” siger hun.

Læs mere om effekterne af loven om minimumsnormeringer, der trådte i kraft 1. januar 2024, i Børn&Unge nr. 1, 2024.