Tidslinje: Sådan fik vi minimumsnormeringer

Ordet minimumsnormeringer har været brugt i over 20 år. Ikke mindst af BUPL. Tilløbet til minimumsnormeringer, som vi kender dem i dag, blev taget op gennem 00’erne. Ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er det ’en fastsat norm for, hvor meget pædagogisk personale der som minimum skal være tilknyttet en gruppe børn i en daginstitution’.

En af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer, advarer i Børn&Unge om, at børnene ’kan tage varig skade af at opholde sig i daginstitutionerne’ på grund af ringe normeringer. Der er udsigt til nye nedskæringer på børneområdet, og han kritiserer, at kommuner kan true børns udvikling ved at regulere normeringerne, som de vil.

På initiativ fra BUPL udkommer forskningsrapporten ’Daginstitutionens betydning for børns udvikling’. Den samler al viden på området og bliver et uafviseligt bevis for, at børn fra daginstitutioner af høj kvalitet klarer sig bedre i skole- og arbejdsliv og sjældnere havner i kriminalitet. Den viser også, at de vigtigste forudsætninger for kvalitet er gode normeringer, højtuddannet personale og små børnegrupper.

Håbet er stort, da minimumsnormeringer er en del af forhandlingerne om regeringsgrundlaget for S-R-SF-regeringen under Helle Thorning-Schmidt (S). Men i regeringsgrundlaget afsættes blot 500 millioner kroner på den første finanslov til bedre kvalitet i dagtilbud. Pengene øremærkes ikke mere personale, og BUPL kan efterfølgende dokumentere, at kun halvdelen af pengene bruges på daginstitutioner.

I sin nytårstale lover statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bedre daginstitutioner. Frem mod folketingsvalget går BUPL’s kampagnefilm ’Isabella tæller børn’ viralt. Den vises i nyhederne, og danskerne kan nu sige minimumsnormeringer og forstår betydningen af 1:3 og 1:6. Men regeringen lancerer et børneudspil uden minimumsnormeringer, og da de borgerlige og Lars Løkke (V) vinder valget, daler håbet om snarlige minimumsnormeringer.

Hverken den borgerlige regering, socialdemokraterne eller Kommunernes Landsforening ønsker lovbundne normeringskrav. Men i BUPL bliver kampen for minimumsnormeringer topprioritet. Der skrues op for analyser, der kan dokumentere vilkår og mobilisere pædagoger på normeringsdagsordenen. 6.000 medlemmer deltager i BUPL’s første vilkårsundersøgelse, ’alenetidsundersøgelsen’.

BUPL påviser, at tre af fire pædagoger på en arbejdsdag var alene med i gennemsnit 17 børnehavebørn. Politikere som SF’s Jacob Mark råber op, og normeringsopgørelsen fra Danmarks Statistik ser dagens lys. Et andet gennembrud sker med dagtilbudsreformen: 83 millioner kroner afsættes til sociale normeringer. Pengene øremærkes til flere pædagoger i de 100 mest belastede daginstitutioner. Siden følger en større pulje til mere personale i 450 vuggestuer.

Normeringstallene fra Danmarks Statistik ligger langt fra den normering, som pædagoger selv oplever. Siden 2012 har BUPL uddannet pædagogiske meningsdannere, der nu starter kampagnen #MinNormering. På Facebook poster de en selfie af sig selv med et skilt, der viser det antal børn, de stod alene med den dag. Udsagn som ’klokken 14 var jeg alene med 23 børnehavebørn' vækker opsigt hos forældrene.

DR2-dokumentaren ’Hvem passer vores børn’ bliver startskud til forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen. Op til folketingsvalget i juni demonstrerer forældre og pædagoger i hobetal for minimumsnormeringer. Fem partier bakker op, og den ny S-regering og statsminister Mette Frederiksen lover sammen med støttepartierne lovbundne minimumsnormeringer i et fælles ’forståelsespapir’. Løftet cementeres, da finansloven – efter endnu to rystende tv-dokumentarer – sikrer penge bag aftalen fra 2020 frem til fuld indfasning i 2025. 

Corona-nedlukningen sætter alle politiske forhandlinger i stå og skaber usikkerhed om samfundsøkonomien. Da KL sår tvivl om, hvorvidt der er råd til minimumsnormeringer, raser BUPL, forældrebevægelsen, og regeringens støttepartier: ’Børnene skal ikke betale for corona-krisen’. Finansminister Nicolai Wammen (S) må love, at aftalen stadig gælder.

Under corona blev der arbejdet i små børnegrupper med en forbedret normering. Undersøgelser viser gavnlige effekter på børns trivsel. BUPL og forældreorganisationen FOLA vil nu have loven om minimumsnormeringer fremrykket. SF og Enhedslisten rejser kravet ved finanslovsforhandlingerne, og 21. december 2021 vedtager Folketinget lovkrav om minimumsnormeringer. Udmøntningen er fremrykket til at være fuldt indfaset i 2024.

Fra 1. januar skal kommuner sikre minimumsnormeringer på en pædagogisk medarbejder til tre vuggestuebørn og en til seks børnehavebørn. Men kampen er langtfra slut. SVM-regeringen har bevaret loven, men BUPL kæmper stadig for en normeringsopgørelse på institutionsniveau, bedre normeringer og en pædagogandel på mindst 80 procent.