Desperate familier: Børnene møder tidligere i vuggestuen for at få mad og varme
Små børn bliver sendt tidligere afsted i vuggestue og børnehave, så forældrene er sikre på, at børnene får morgenmad. De lidt ældre bliver meldt ud af SFO, fordi det er for dyrt selv til nedsat pris. Og flere børnefamilier er blevet smidt ud af deres hjem.
Så pressede er mange af de mest udsatte børnefamilier nu af inflation og energikrisen, skriver BUPL og 20 andre organisationer i et fælles opråb mod børnefattigdom.
’Før var det børnefødselsdage, fritidsaktiviteter og en tur i svømmehallen, der ikke var råd til. Nu handler det om at få mad på bordet, betale de stigende regninger og undgå at gå fra hus og hjem,' fortæller organisationerne i debatindlægget, som er bragt på Information.dk.
Fattige rammes ekstra hårdt
Den høje inflation på nu gennemsnitligt 10 procent gør et stort indhug i pengepungen hos alle danskere. Men prisstigningerne rammer særligt hårdt i familier, hvor pengene i forvejen er små, bekræfter cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen, der beskæftiger sig med fattigdom og har undersøgt konsekvenserne af det seneste års galopperende inflation.
”Når priserne stiger på det helt basale som mad, varme og lys, så rammer det relativt hårdere i de lavere indkomstgrupper, hvor man bruger en større del af sin indkomst på fødevarer og energi. Her er der ingen skiferie at skære væk og ingen opsparing at tære på,” siger Sofie Holme Andersen, der finder det plausibelt, at organisationerne nu hører om familier, der lader børnene tilbringe længere tid i vuggestuer og børnehaver, så de her kan få mad og varme.
"Mange familier er der, hvor de skal vælge mellem mad på bordet eller at betale husleje. Vi kan se, at der sker flere udsættelser, men familierne står længe før med grumme valg mellem, hvilken regning de skal betale,” siger Sofie Holme Andersen.
Efterlyser politiske indsatser
Før den aktuelle krise levede 56.500 børn ifølge Danmarks Statistik i fattigdom, og den forhenværende S-regering og støttepartierne havde visioner om at bekæmpe børnefattigdom, fremgår det af det forståelsespapir, de nedfældede ved tiltrædelsen i 2019.
Men de 21 organisationer bag det fælles opråb mod børnefattigdom har svært ved at se forbedringerne, og de frygter for fremtiden for de fattigste familier, der ved årsskiftet også står til at miste et midlertidigt børnetilskud, som blev indført i juni.
'Situationen for mange fattige børnefamilier bliver kun endnu mere desperat midt i en krisetid,' advarer organisationerne i debatindlægget.
”En forælder sagde direkte til mig: ’Børnene kommer til at være mere hos jer, for I har varme på’.”
Daginstitutionsleder Helle Eglin.
Behov for målrettet hjælp
Også Sofie Holme Andersen frygter for en stigning i familier, der må gå fra hus og hjem, hvis hjælpen fra politisk side ikke målrettes de fattigste bedre.
En undersøgelse fra BL (Danmarks Almene Boliger) viser, at allerede i juli 2022 blev 1.087 familier sat ud af deres bolig mod 888 familier i samme måned året før.
”Vi kan ikke hjælpe alle, så det handler om, at man skal hjælpe målrettet. Med tanke på de udsættelser vi allerede ser stige og med udsigt til flere og højere energiregninger over vinteren, så er der behov for at gøre meget mere end den varmecheck, forhøjelse af børnepengene og sænket energiafgift, der hidtil er besluttet.” siger cheføkonomen.
Pædagoger tager affære
Mens de udsatte familier venter på politisk hjælp til deres regninger, er der pædagoger, der lokalt tager affære og hjælper familierne, hvor de kan.
I Hillerød har Vuggestuen Margrethevej succes med en nyoprettet ’genbrugscentral’, hvor dem, der har tilovers, kan donere til genbrug, mens de, der mangler, kan tage lidt tøj, vinterstøvler eller legetøj til måske pakkekalenderen med sig hjem.
’Genbrugscentralen er for alle, der ligesom os bakker op om bæredygtighed, men også med en særlig og kærlig tanke til vores forældre, der er i en udsat økonomisk position’, fortæller lederen af vuggestuen på et LinkedIn-opslag, der nu har fået 175.000 visninger.
”Det viser bare, hvor god en ide, det er. Jeg ærgrer mig bare over, vi ikke har fået den før,” siger lederen, der fortæller, at en pædagog fik ideen på et kursus om børn i udsatte positioner.
”To familier har skrevet en særlig tak til mig, men jeg oplever, at det er alle, der har glæde af det. Genbrugscentralen passer sig selv og er ikke mere end et tøjstativ og en lille reol, der står ved udgangen, så man nemt og diskret både kan tage og donere ting på sin vej gennem institutionen,” lyder det fra Vuggestuen Margrethevej.
Hjælper udsatte familier
I Hedensted Kommune har Barrit Børnehus længe haft en lignende tøjbyttecentral, som Børn&Unge også skrev om i 2016, da den daværende VK-regering med vedtagelsen af kontanthjælpsloftet var med til at sende flere familier ud i fattigdom.
”Det er stadig det helt store,” fortæller leder Helle Eglin, der får mange donationer fra en institution i Hedensted by, der har mere ressourcestærke borgere, end i det landområde, hvor Barrit Børnehus ligger i tilknytning til en lille skole.
”Vi ligger et sted, hvor man flytter hen, når man ikke har så mange penge, og vi har også familier som kæmper særligt meget med situationen nu. En forælder sagde direkte til mig: ’Børnene kommer til at være mere hos jer, for I har varme på’,” fortæller Helle Eglin.
Pædagogerne prøver også at hjælpe mindrebemidlede familier og udligne sociale skel ved aldrig at opkræve brugerbetaling til arrangementer, ved selv at stå for afholdelse af børnefødselsdage, og ved at tilbyde gratis formiddagsmad og bleer.
”Sådan giver vi en lille økonomisk hjælp til familierne og sikrer mest mulig lighed for børnene,” siger Helle Eglin.
Et år i fattigdom fylder hele livet
Men et er, hvad man kan gøre fra menneske til menneske og lokalt fra pædagog til børnefamilie.
Strukturel bekæmpelse af børnefattigdom kræver inkluderende boligpolitik, udligning af økonomiske, sociale og kulturelle barrierer i skole- og fritidslivet, langsigtede politiske handleplaner, og at der indføres en fattigdomsgrænse, så der kan holdes øje med udviklingen og skabes rimelige rammevilkår for familier i udsatte positioner, fremhæver de 21 organisationer i deres fælles opråb.
Hvis ikke der akut handles, frygter organisationerne, at flere børn presses ud i ødelæggende fattigdom: Undersøgelser viser, at børn i fattigdom lider afsavn og oftere har dårlig skolegang og dårligt mentalt helbred. Derudover risikerer børnefattigdom at trække lange spor ind i voksenlivet, og det bekymrer også Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Forskning slår fast, at børn, der har oplevet bare et enkelt år i fattigdom, har øget risiko for at klare sig dårligere i uddannelsessystemet og som voksne havne i ledighed og på førtidspension. De langsigtede konsekvenser er en af grundende til, at vi i vores fokuserer så meget på børnefattigdom,” siger hun.
