Inflationslussing til pædagoger:  Din lønstigning ædes op af vilde priser  

Mange danskere har nok rynket på panden over de absurd høje smør- og yoghurtpriser i mejeridisken og fået nye prischok, hver gang de har modtaget en elregning eller har tanket brændstof til bilen. 

Den senere tids enorme prisstigninger skyldes en tårnhøj inflation, som ikke er set lignende i knap 40 år. Og ikke mindst pædagoger har skullet grave dybere i pengepungen for at betale alt fra hverdagsindkøb til energiregningerne.

”Der er ingen tvivl om, at vi har høj inflation på energi, på fødevarer og på alt muligt, der gør, at det lige nu gør rigtig ondt på privatøkonomien. De høje priser udhuler reallønnen og dermed købekraften. Det er et problem for alle danskere, men det gør ekstra ondt på pædagoger og andre, der er lavere placeret i hele lønhierarkiet,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, der er hovedkasserer i BUPL. 

Han ser pædagoger som særligt hårdt ramt, fordi lønnen i forvejen ikke er prangende og også halter efter lønnen i andre sammenlignelige fag med samme uddannelseslængde.

”Pædagoger har et stort lønefterslæb allerede, og derfor opleves det også som en dobbelt straf, når høj inflation gør lønnen mindre værd,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Lønstigninger ædes op

Fagforeningen har haft stort fokus på løn ved overenskomstforhandlinger, og siden 2007 er pædagogers løn steget med 42 procent, og også til oktober venter der pædagogerne en forhandlet lønstigning på 2,55 procent.

Men lønstigningen kan på ingen måde følge med prisernes himmelflugt, og den ædes op af fortsat stigende inflation, som nu nærmer sig 9 procent. 

Det fremgår af en ny opgørelse fra BUPL over pædagogers reallønsudvikling – altså, hvad lønnen er værd i forhold til, hvad pædagoger kan få for pengene. Og grafen bekymrer Lasse Bjerg Jørgensen.

”Vi ser jo, at købekraften lider et kæmpe knæk under den tårnhøje inflation. På trods af pæne lønstigninger, betyder prisudviklingen, at pædagoger i dag har samme realløn som i 2018. Det er en alvorlig situation, og mange pædagoger vil opleve at blive fattigere,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Koster ferie og fornøjelser

I flere medier har økonomer anslået, at for en almindelig børnefamilie på to voksne og to børn, betyder inflationen nu udgifter for cirka 35.000 kroner ekstra om året, eller knap 3.000 kroner hver måned.

”Det er rigtig mange penge ud af en pædagogs løn, og der er slet ingen tvivl om, at vi er der, hvor inflationen graver dybt nede i pengepungen. Det vil gå ud over feriebudgettet, måske tøjbudgettet og de penge, man før måske brugte på biograf, teater eller andre fornøjelser,” siger Lasse Bjerg Jørgensen.

Forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby er enig i, at en faggruppe som pædagogerne er udsat og kan opleve at måtte spænde livremmen gevaldigt ind.

”Jeg har kigget på forskellige indkomstniveauer, og de her prisstigninger rammer hårdest for dem, som har en stram økonomi. Og det er klart, at jo lavere indkomst, man har, jo færre penge er der at flytte rundt på i budgettet, og jo mindre er der, man kan skære ned på,” siger hun.

Politikerne kan gøre mere

Ida Marie Moesby peger på, at der politisk side kan gøres forskellige ting for de hårdest trængte: Der er blevet udbetalt en varmecheck, der tales om, hvordan man kan hjælpe udsatte grupper som studerende og pensionister, og senest har regeringen foreslået et loft for visse huslejestigninger. 

”Men generelt holder man igen politisk med at give hjælpepakker og økonomisk hjælp. Og det skyldes, at der bliver advaret imod det fra blandt andre Nationalbanken. For hvis man giver økonomisk hjælp til mange forskellige grupper i samfundet, så kan man komme til at puste endnu mere til inflationen, fordi der så kommer endnu flere penge i systemet,” siger Ida Marie Moesby.

I BUPL synes Lasse Bjerg Jørgensen, at politikerne kan gøre mere for at hjælpe.

”Vi må overfor Folketinget påtale alt det, der kan gøre det nemmere også for vores medlemmer at komme igennem den her krise, for det er et politisk spørgsmål. Vi har en reel krise, og derfor håber jeg, at det kommende folketingsvalg udover en bogstavleg også kommer til at handle om, hvordan vi hjælper dem, som har flest udfordringer i forhold til, at priserne bare stiger og stiger,” siger han.

Lønnen skal følge med prisstigningerne

Flere økonomer har vurderet, at inflationen snart har toppet, men de påpeger samtidig, at det høje prisniveau på en lang række varer kan være kommet for at blive. 

Derfor vil BUPL stå stærkt på, at pædagoger skal have mere i løn ved overenskomstforhandlingerne i 2024. 

”Lønnen skal kunne følge med prisstigningerne, og det gør den på ingen måde nu. Så vi har en forventning om, at det her får betydning, når vi skal til overenskomstforhandlinger. For alle kan se, at det er blevet dyrere for helt almindelige lønmodtagere at leve,” siger Lasse Bjerg Jørgensen, der også forventer, at der bliver gjort noget for at rette op på lønefterslæbet for pædagoger.

”Lønefterslæbet betyder meget for vores selvforståelse og anerkendelse i forhold til andre faggrupper, og problemet er bare blevet endnu større med inflationen,” siger han.