Farens spørgsmål gav et stik i Anne Mettes hjerte: "Går mit barn ikke godt nok klædt?"
Det faldt mig helt naturligt. I børnehaven havde vi samlet tøj ind, som vi gav til familier i udsatte positioner, og nu stod jeg overfor en far, som jeg vidste havde det svært økonomisk. Han havde to job, og jeg syntes, at familiens vanskeligheder kunne ses på barnets tøj. Der var pletter på trøjen, og bukserne kunne godt have huller på knæene og stumpe forneden.
”Her,” sagde jeg til faren og gav ham en sort sæk fuld af tøj. Jeg pressede den nærmest i hænderne på ham, overbevist om det gode i min gerning.
Han kiggede undrende på mig:
”Synes du, jeg har brug for hjælp? Går mit barn ikke godt nok klædt?”
Da slog det mig: Hvilken ret har jeg til at definere, hvad andre familier har brug for? Jeg ville gerne være et godt menneske, men kom jeg samtidig til at udstille ham som en far, der ikke kunne tage vare på sine børn?
Hverken et rigtigt eller forkert svar
Som pædagog står du ofte i etiske dilemmaer, hvor der hverken er et rigtigt eller forkert svar. Det kommer an på, fra hvilken side du ser situationen, og hvilke værdier der ligger til grund for dine handlinger.
Eksempelvis når du skal på tur, og Jens ikke vil med. Flertallet er måske utålmodige og synes, du skal proppe ham i flyverdragten og skubbe ham af sted. Men det er jo tvang. Og du kan heller ikke blive tilbage med ham, for der er brug for dig på turen med de andre 23 børn. Måske kan du manipulere ham til at tage med, men er det etisk forsvarligt, når han nu ikke vil? Hvad er det rigtige at gøre?
Eller som i eksemplet med den sorte sæk tøj. Jeg handlede ud fra en forestilling om, hvad der var rigtigt. Men jeg overskred farens grænser ved at tillægge ham et behov, han ikke mente at have.
Etik spiller en stor rolle i pædagogik
Jeg har altid tænkt over pædagogiske dilemmaer i mit arbejde og diskuteret dem med mine kolleger. Men jeg har ikke altid været opmærksom på den etiske side af udfordringerne. For mig var etik noget med liv og død, som man læste om på universiteterne. Jeg blev først bevidst om, at etikken også spiller en stor rolle i pædagogikken, da jeg var til et oplæg, som BUPL arrangerede. Det førte til, at jeg i 2013 blev valgt til BUPL’s etiske råd.
For mig handler det etiske grundlag i pædagogik om refleksion. Ved at have blik for forskellige værdier og turde tale åbent om vores overvejelser er vi pædagoger med til at højne vores faglighed. Og over tid opbygger vi en dømmekraft, som vi kan bruge, når vi står i en tilsvarende situation.
Men det kommer ikke af sig selv. Da jeg blev bidt af etik, begyndte jeg at tænke den ind i de dilemmaer, vi stod i til hverdag. Langsomt fik jeg mine kolleger med på tanken, og min leder bakkede også op. Vi satte tid af til etikken, både på personalemødet og i den almindelige hverdag, og vi bestræbte os på ikke at pege fingre ad hinanden, men i stedet være nysgerrige, brede fagligheden ud og med BUPL’s etiske grundlag i hånden spørge: Kan vi gøre det på en anden måde?
Vi tænkte etikken ind i dilemmaerne
Sådan blev det en del af kulturen i vores institution, at vi tænkte etikken ind, når vi stod i et dilemma. Vores idé om at give tøj til udsatte familier er et godt eksempel. Farens reaktion åbnede mine øjne for, at selv om jeg handlede i en god mening, kunne andre opfatte det anderledes. Vi talte om det i institutionen og blev enige om i stedet at lave en tøjbørs. Vi ville stadig indsamle tøj, men det var op til forældrene selv, om de ville benytte sig af tilbuddet.
Og næste dag undskyldte jeg over for faren. Vi endte med at grine ad episoden, og jeg har senere tænkt, at oplevelsen viser den tillid, han havde til mig. Hvis han ikke havde været tryg ved mig, ville han måske ikke have sagt fra, og så havde jeg og kollegerne fortsat med at proppe tøj i forældres hænder. Min gode relation til faren var medvirkende til, at vi i institutionen højnede vores faglighed. Og jeg tror faktisk, at faren beholdt tøjet.
