Stort behov for lønløft: Flertal af pædagoger har overvejet at droppe faget

Regeringens udmelding om at hæve pædagoglønnen er særdeles tiltrængt: Mere end hver anden pædagog har nemlig overvejet at stoppe i faget på grund af lønnen, viser nye tal.
utilfreds barn
Landets børn risikerer at skulle spejde endnu længere efter pædagoger i fremtiden, hvis ikke pædagoglønnen bliver hævet væsentligt, viser ny BUPL-undersøgelse. Mere end hver anden pædagog har overvejet at forlade faget på grund af lønnen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har som opvarmning til de kommende trepartsforhandlinger meldt ud, at regeringen ønsker at hæve lønnen for pædagoger, SOSU-medarbejdere, sygeplejersker og ansatte i kriminalforsorgen.

Og et lønløft til pædagogerne er særdeles tiltrængt, viser en ny undersøgelse fra BUPL: Her svarer 53 procent af de omkring 1.000 medvirkende pædagoger nemlig, at de har overvejet at kvitte pædagogfaget på grund af lønnen.

Højere løn er altså ikke bare et krav for at øge rekrutteringen til faget. Det kan også være nødvendigt for overhovedet at holde pædagogerne i faget.

Opråb: Tjente mere som ufaglært

I undersøgelsen lægger pædagogerne ikke fingre imellem, når de fortæller, hvorfor deres lønseddel har fået dem til at overveje deres professionelle fremtid:

’Jeg føler, jeg har taget en 3½ år lang uddannelse for ingenting. Jeg tjente flere penge som ufaglært salgskonsulent for et teleselskab,’ skriver en daginstitutionspædagog, der ’stærkt overvejer’ at gå tilbage til salgsbranchen.

Flere pædagoger fortæller, at de allerede har besluttet at skifte fag:

’Jeg læser pt. til lærer, for de får mere i løn,’ skriver en skole/SFO-pædagog eksempelvis.

Også ’tilfredse’ har overvejet at droppe faget på grund af lønnen

Langt hovedparten af pædagogerne i undersøgelsen fortæller, at de er ’tilfredse’ eller ’meget tilfredse’ med deres nuværende arbejdsplads. Men selv blandt dem har et flertal - 52 procent - overvejet at kvitte jobbet på grund af lønnen.

Blandt pædagoger, som er utilfredse med deres nuværende arbejdsplads, har hele 65 procent overvejet at smutte fra faget.

’Jeg mener ikke, min løn afspejler mine opgaver og funktion. Jeg er træt af at gå på arbejde og føle, jeg løber alt for stærkt, og så modtage lønsedlen hver måned og blive skuffet og irriteret,’ skriver en pædagog på 6-18-årsområdet, der har overvejet at droppe pædagogfaget, selvom hun er tilfreds med sin nuværende arbejdsplads.

BUPL om udsigt til 2.500 kroner ekstra: Et godt skridt, som kan mærkes

Statsminister Mette Frederiksen lægger i et interview med TV2 op til, at trepartsforhandlingerne skal munde ud i et lønløft på omkring 2.500 kroner om måneden i gennemsnit til pædagoger, SOSU-medarbejdere, sygeplejersker og ansatte i kriminalforsorgen.

Lønstrukturkomitéens rapport fra juni 2023 viser, at pædagoger og pædagogfaglige ledere i runde tal ligger knap 4.000 kroner om måneden under den løn, de burde have, hvis man tager højde for uddannelse, erfaring og ledelsesansvar.

Og selvom Elisa Rimpler glæder sig over statsministerens udmelding, forstår hun, hvis mange pædagoger havde sat næsen op efter endnu mere.

”Jeg havde også selv gerne set, at beløbet var endnu højere. Udfordringen ligger i, at vi er mange faggrupper, der skal dele pengene. Vi har hele tiden vidst, at vi ikke fik indhentet det hele på én gang, men vi vil selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan for at få indhentet så meget som muligt. Men 2.500 kroner mere i måneden - ud over lønstigningerne ved overenskomsterne - vil være et godt skridt, der vil kunne mærkes af de fleste pædagoger,” siger Elisa Rimpler.

Der kan dog blive hård kamp om lønkronerne. Lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), vurderer, at en række offentlige faggrupper kan føle sig forbigået over, at statsministeren nu udpeger pædagogerne til at få et ekstraordinært lønløft. Læs mere om det her.

Det skal du vide om den kommende trepart

Hvad er en trepart?

Trepartsforhandlinger er en del af den danske model og bruges, når der er opstået en udfordring for Danmark, som kræver større og overordnede aftaler, der involverer regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Aktuelt er udfordringen problemer med mangel på blandt andre pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Hvad har tidligere treparter handlet om?

Eksempler på store treparter i nyere tid er, da man i 1987 indførte arbejdsmarkedspensionerne, der sikrer, at lønmodtagere sammen med arbejdsgiveren sparer op til pensionen. Andre store emner har været integration - som da man i 2016 banede vej for, at flere flygtninge og familiesammenførte kom i beskæftigelse - praktikpladser til unge samt corona-pandemien.

Hvem sidder med om bordet?

De tre parter rundt om bordet er regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Arbejdsgiverne repræsenteres af KL og Danske Regioner. Og lønmodtagerne repræsenteres af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som BUPL er en del af, og Akademikerne (AC).

Hvor mange penge skal der forhandles om?

SVM-regeringen har inviteret til en trepart om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Reelt er det 6,8 milliarder kroner, fordi regeringen regner med, at lidt over halvdelen kommer tilbage i skat (såkaldt tilbageløb). Regeringen har meldt ud, at pengene bliver målrettet nogle af de store velfærdsfag og faggrupper, hvor der er massive rekrutteringsudfordringer.

Hvad er på spil for lønmodtagerne?

Milliarderne kommer ikke uden modkrav. Af regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ fremgår det, at særrammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Regeringen har meldt ud, at arbejdsudbud er "den nye valuta" og ønsker tiltag, der kan: få flere til at gå op i tid, sænke sygefraværet, mindske problemer med faggrænser og øge brugen af lokal løndannelse.

Hvornår begynder forhandlingerne?

Regeringen har varslet, at treparten går i gang i efteråret 2023. Der er endnu ikke sat dato på, men det forventes, at de vil begynde inden for få uger. Og forhandlingerne skal helst være afsluttet i god tid, inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for alvor går i gang i det nye år.

Kilder: Regeringens arbejdspapir ’Ansvar for Danmark’, december 2022. Beskæftigelsesministeriet.dk. Lønstrukturkomitéens rapport. KL og Danmarks Statistik. Regeringen.dk. Beskæftigelsesministeriet.dk. Fagbladet Børn&Unge og BUPL.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.