Bygger på fejlskøn: Ghettopakke skyder langt over målet

700 børn skulle tvinges i vuggestue. Men i oktober var det kun 31 børn fra de 15 kommuner på ghettolisten, der var i det såkaldte obligatoriske læringstilbud. 1.800 børn skulle samles op efter sprogprøver i skolen. Men efter de første prøver sidste efterår var det kun omkring 150 børn, der ikke havde et godt nok sprogligt niveau.

Godt et år efter, at ghettopakken trådte i kraft i juli 2019, har den langt fra fået den effekt, som politikerne begrundede de nye regler på børneområdet med, viser en kortlægning af dens konsekvenser.

Børn&Unge har fået aktindsigt i de 15 kommuner på ghettolisten, og tallene på børneområdet afslører, at det ikke alene er politikernes antagelser om de obligatoriske læringstilbud og sprogprøver i skolen, som har vist sig at være højt sat.

En tredje forudsætning lød, at over 4.000 familier skulle miste børnechecken som straf for børnenes høje fravær i skolen. Det er ifølge kommunernes oplysninger kun sket omkring 270 gange.

Minister: Det virker jo

At forudsætningerne for ghettopakken, også kendt som parallelsamfundsaftalen, har vist sig at skyde langt over målet, får ikke børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at overveje at rulle kravene til kommunerne på ghettolisten tilbage.

»At vi starter med 700 børn og ender på 31 i obligatorisk læringstilbud, tyder på, at vi har landet det meget godt, nemlig at langt de fleste af egen drift – godt nok på lidt opfordring – skriver deres børn ind. Og så er der enkelte, hvor man skal sige, at det skal I, fordi det står i loven,« siger hun.

BUPL’s formand Elisa Rimpler synes ligesom ministeren, at det er en god idé, at man som udgangspunkt sikrer, at alle børn kommer i daginstitution.

»Det er bare en dårlig ide, at man gør det på baggrund af, hvor folk bor.«

Sparker åben dør ind

Elisa Rimpler er ikke overrasket over, at så få børn er blevet omfattet af det obligatoriske læringstilbud.

»Vi har hele tiden sagt, at det er at sparke en åben dør ind. Man skulle hellere have taget andre initiativer og skrue op for det, som vi ved virker, nemlig dialogen med familierne,« siger hun.

At politikerne bruger begreber som ghetto og parallelsamfund tyder ifølge Hjarn von Zernichow Borberg, ekstern lektor ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ’Integration – her går det godt’, på, at man vil knytte problemerne i de udsatte boligområder til en fejlslagen integration. Men ifølge ham går det faktisk godt med integrationen.

»Man kan se statistisk, at der er flere og flere, der klarer sig bedre end tidligere generationer. Det betyder ikke, at niveauet er godt nok. Man skal gøre mere. Men man skal bruge en ordentlig retorik,« mener han.

Læs tema om ghettopakken i Børn&Unge nr. 13/2020

Dokumentation: Sådan gjorde vi

Forventningerne til, hvor mange børn der på den ene eller anden måde ville blive omfattet af ghettopakken, har været alt for høje. Lovforslagene bag pakken har slet ikke vurderet behovet korrekt i de indsatser, som er målrettet børn og unge. Det viser en oversigt, Børn&Unge har sat sammen på baggrund af informationer fra de 15 kommuner på ghettolisten.

Obligatorisk læringstilbud

Etårige, der bor i et udsat boligområde og ikke er indskrevet i et dagtilbud, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.

Det forventede de

700 børn ville være omfattet af kravet om obligatorisk læringstilbud.

Faktisk antal pr. 1. oktober

31 børn

Kilde: Børne- og Socialministeriet, Børn&Unges oversigt

Målrettede sprogprøver i 0. klasse

På skoler, hvor mere end 30 procent af børnene kommer fra et udsat boligområde, skal børnene i 0. klasse bestå en obligatorisk sprogprøve. Børnene har tre forsøg til at bestå. Hvis det ikke lykkes, skal barnet i sommerskole. Består barnet ikke sprogprøven efter sommerskolen, kan det ikke rykke op i 1. klasse.

Det forventede de

1.800 børn ville have behov for opfølgning.

Faktisk antal

150 bestod ikke den første prøve.

15-20 børn har fået udskudt start i 1. klasse, fordi de ikke bestod sprogprøven efter sommerferien 2020.

Kilde: Undervisningsministeriet, Børn&Unges oversigt

Sanktioner over for familien

Familier skal miste børnechecken, hvis barnet har mere end 15 procent fravær i skolen.

Det forventede de

4.100 familier ville miste børnechecken.

Faktisk antal

270 familier har mistet børnechecken siden 3. kvartal 2019.

Kilde: Undervisningsministeriet, Børn&Unges oversigt

Bedre fordeling af børn i daginstitutioner

Der må højst optages 30 procent børn fra udsatte boligområder i alle daginstitutioner.

Det gav de mulighed for

Kommuner og selvejende institutioner kunne søge om dispensation fra reglerne, hvis der ’foreligger helt særlige forhold’, og hvis institutionen samtidig arbejder på at nå målet om de 30 procent i løbet af et kalenderår.

Det er der sket

En institution, Børnehuset Nord i Slagelse, skal lukke.

52 institutioner har fået dispensation fra reglen om, at kun 30 procent af børnene må komme fra et udsat boligområde – dispensationerne er tidsbegrænsede.

10 institutioner fået afslag på en ansøgning om dispensation.

Kilde: Børne- og Socialministeriet, Børn&Unges oversigt