1,5 milliarder kroner skal sikre flere pædagoger: Men I skal skynde jer
Regeringen har med den såkaldte opkvalificeringspulje afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet at uddanne erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter (PAU) til pædagog. En ny aftale åbner for, at kommunerne kan bruge pengene til at udbetale løn under uddannelsen.
Det er et gennembrud i kampen for at mindske pædagogmanglen. Et gennembrud, der har været efterspurgt, siden Kommunernes Landsforening (KL) i vinteren 2022-2023 meddelte, at kommunerne ikke havde hjemmel til at udbetale løn til medarbejdere, der uddannede sig til pædagog. Mindst 28 kommuner havde sådanne ordninger.
”KL var budbringeren, som måtte fortælle, at der ikke var hjemmel. Men siden har vi arbejdet på at sikre den hjemmel, og vi er meget tilfredse med, at det nu er lykkedes,” siger Michael Ziegler (K), formand for KL's løn- og personaleudvalg og til daglig borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Ufrivillig pause giver øget tidspres
Formand for Lederforeningen i BUPL, Eva Munck Immertreu, glæder sig over den nye aftale. Men hun understreger, at tiden er knap, og at et helt års ufrivillig pause har forsinket kommunernes arbejde med at uddanne flere pædagoger.
”Det er fantastisk, at muligheden for at uddanne medarbejdere til pædagog, mens de får løn, nu bliver genåbnet og kan udvides til alle kommuner. Men vinduet for midlerne i opkvalificeringspuljen lukker i 2030, så det er vigtigt, at kommunerne kommer i gang så hurtigt som muligt,” siger hun.
Aarhus Kommune, som var blandt de første til at indføre ordninger med lønnet uddannelse, er en af de kommuner, der mærker tidspresset. Det fortæller kommunens børne- og ungerådmand, Thomas Medom (SF).
”Jeg er glad for, at lønnet merituddannelse nu igen bliver muligt, og at vi kan bruge midler fra opkvalificeringspuljen. Men jeg kan være bekymret for, om den ufrivillige pause har fået nogle af vores potentielle meritstuderende til at springe fra. Vi får en stor opgave med at få de folk, som stod på venteliste til merituddannelsen, til at gentilmelde sig,” siger han.
Opfordring til ledere: Kontakt jeres forvaltning hurtigt
Den nye aftale åbner altså for, at alle landets kommuner kan sende medarbejdere på lønnet pædagoguddannelse.
Og særligt daginstitutionsledere i kommuner, der ikke tidligere har haft sådanne ordninger, bør være opmærksomme, mener Eva Munck Immertreu.
Hun opfordrer lederne til hurtigt at kontakte forvaltningen, hvis de har interesserede medarbejdere i målgruppen – for eksempel pædagogmedhjælpere, der er over 25 år og har mindst 2,5 års pædagogisk erhvervserfaring.
”I det hele taget er det oplagt med diskussioner mellem ledere og forvaltning i hver enkelt kommune om, hvordan man bedst udnytter midlerne i opkvalificeringspuljen. Har man en ledertillidsrepræsentant eller -talsperson i kommunen, er det oplagt at gå via dem,” siger Eva Munck Immertreu.
Pædagogmangel breder sig: Alle kommuner bør spidse ører
Pengene til flere pædagoger falder på et tørt sted: Fra 2021 til 2022 er der kommet 1.738 flere ansatte i landets daginstitutioner. Men kun 12 af dem er pædagoger.
”Det er en voksende udfordring stort set alle steder. Samtidig har alle kommuner – også dem, der ikke i øjeblikket oplever akut pædagogmangel – en interesse i at have kvalificeret personale og levere den bedst mulige kvalitet,” siger Eva Munck Immertreu.
Selvom KL’s Michael Ziegler glæder sig over, at midlerne fra opkvalificeringspuljen nu kan bruges til lønnet uddannelse, afholder han sig fra at opfordre kommunerne til at udnytte pengene på bestemte måder.
”For KL er det vigtige, at kommunerne nu får mulighed for at gøre noget, og midlerne fra opkvalificeringspuljen er et vigtigt skridt. Men det er også nødvendigt at tage skridt for at få flere op på fuldtid, få seniorer til at blive længere samt mindske frafaldet på pædagoguddannelsen,” siger han.
Læs også: Gennembrud: Flere tusinde ekstra pædagoger kan være på vej
Kommunernes mulighed for at udbetale løn under uddannelse gælder kun i forbindelse med aftalen om de 1,5 milliarder kroner i opkvalificeringspuljen. Aftalen – og puljemidlerne - træder i kraft fra december 2023 og løber frem til 2030.