Nye tal stiller skarpt på ufrivilligt skolefravær: Pædagogers vigtige arbejde er under pres
Der er reelle trivselsproblemer hos skolebørn landet over. Og hvis vi skal trivselskrisen til livs, er det afgørende at styrke skole- og fritidspædagogernes muligheder for at sætte tidligt ind mod mistrivsel.
Sådan lyder det fra forskere oven på en ny, landsdækkende stikprøve blandt skolelærere i 6. klasse.
Her svarer knap to ud af tre, at de har elever, der er i risiko for ufrivilligt skolefravær.
”Det er mange børn. Men jeg er ikke overrasket," lyder reaktionen fra børneforsker og ekstern lektor på Aarhus Universitet Christina Holm Poulsen, som forsker i mistrivsel og skolefravær.
Nye tal viser, at særligt ét problem går igen
Ufrivilligt skolefravær er de seneste år kommet tårnhøjt op på den politiske dagsorden.
Men de officielle fraværsstatistikker fra Børne- og undervisningsministeriet skelner ikke mellem fravær, som skyldes influenza, et brækket ben, ferie eller ufrivilligt skolefravær.
Det gør den nye stikprøve til gengæld. Og rundspørgen indikerer, at der allerede i begyndelsen af skoleåret er betydelige problemer med ufrivilligt skolefravær:
Alene siden sommerferien har fem procent af eleverne haft fravær på grund af sociale og psykologiske udfordringer, viser stikprøven. I gennemsnit svarer det til én elev i hver eneste 6. klasse.
Og flere af lærerne i rundspørgen nævner, at det bekymrende fravær bliver højere, som skoleåret skrider frem.
Den tendens understøtter Børne- og undervisningsministeriets statistikker. De tre seneste skoleår er det generelle fravær steget hen over skoleåret.
Psykolog: Børnene er isolerede og ensomme og synes ikke, de er noget værd
For nogle børn bliver problemerne så massive, at de slet ikke kommer i skole. Det sker i følge stikprøven for én procent af børnene, som har været hjemme siden sommerferien.
Og det har alvorlige konsekvenser for børnene, fortæller Mikael Thastum, professor i psykologi ved Aarhus Universitet.
Han har stået i spidsen for projektet Back2School, der handlede om netop ufrivilligt fravær. I den forbindelse undersøgte forskerne elevernes trivsel, når de stod udenfor klassefællesskabet.
“I forhold til angst og depression havde de det dårligere end gennemsnittet. De var ofte meget isolerede og ensomme. De havde mistet den sociale kontakt til kammeraterne. Børnene synes måske ikke, at de er noget værd, og tænker, at andre ikke interesserer sig for dem,” siger han.
Fokus på pædagogisk kerneindsats kan vende udviklingen
Ifølge Christina Holm Poulsen er nøglen til at vende udviklingen at lærere og pædagoger arbejder med at styrke børnenes deltagelse i fællesskaberne og deres relationer til andre børn.
”Det, der har været vigtigt for at vende en udvikling for barnet, har netop været, når det er lykkedes for lærere og pædagoger at forbinde børn med hinanden. Det er helt centralt for, at børn oplever at være en del af skolens fællesskaber, at de oplever, at de kan tage del i og bidrage til det, der foregår. Det gælder både i undervisningen, men også i de mere sociale aktiviteter i frikvartererne,” siger hun.
Kæmpe potentiale i SFO'er og klubber: Fritidspædagoger giver børnene mod på skolen igen
Ikke mindst i fritidsdelen i skolen er der et kæmpe potentiale for at arbejde med børns relationer og fællesskaber, fremhæver Christina Holm Poulsen.
En vigtig forudsætning for at skabe trivsel og stærke børnefællesskaber er, at børnene om eftermiddagen bliver mødt af fagligt kompetente pædagoger.
”For de børn, som virkelig kan opleve sig marginaliserede og uden for fællesskaberne i skolen, kan det at opleve, at man kan deltage og bidrage i klubben eller SFO'en få stor betydning ind i skoledelen. Fordi det betyder noget for et barns selvforståelse, og også for andre børns syn på barnet,” siger hun.
Brug for flere ressourcer til tidlig indsats
Ifølge seniorforsker Thyge Tegtmejer fra VIVE er mange skoler dog kommet under et større økonomisk pres igennem de seneste år. Det skyldes, at specialområdet lægger beslag på en stadig større del af den samlede pose penge til skolerne.
Dermed får almenområdet færre ressourcer og dårlige betingelser for, at lærere og pædagoger kan reagere tidligt, mens problemerne stadig er overskuelige. Thyge Tegtmejer kalder det et strukturelt problem, som ses i de fleste kommuner.
“Det er meget lettere at gribe ind, mens problemerne er i deres vorden, end når en elev helt har trukket sig helt fra skolekonteksten. Når først det sker, bliver opgaven langt mere kompleks og også mange gange dyrere,” siger han.
Netop de dårlige betingelser for at hjælpe børn med særlige behov ind i fællesskaberne blev understreget i BUPL's seneste vilkårsundersøgelse. Her svarede kun hver tredje skolepædagog, at de i høj grad havde tid til den opgave.
Forsker ærgrer sig: Politikere har afskaffet vigtig trivselspulje
Christina Holm Poulsen understreger, at arbejdet med at vende marginalisering til deltagelse kræver ressourcer. Derfor finder hun det ’enormt ærgerligt’, at 130 millioner kroner, der hvert år i siden 23 har været afsat på finansloven til sociale normeringer i fritidstilbud, bortfalder fra 1. januar 2026.
Læs også artiklen 'Stor ærgrelse: Succes-pulje på fritidsområdet forsvinder'
De sociale normeringer i fritidstilbud har ellers i tre år givet en række klubber og SFO’er i 52 kommuner mulighed for at ansætte ekstra personale for midlerne.
Det har ifølge pædagogerne styrket både børnenes trivsel og lyst til at gå i skole. Det viser en survey blandt pædagoger og ledere i de berørte institutioner, som BUPL gennemførte tidligere i år.
”Alle bemærker den positive forskel, børn, forældre og medarbejderne,” fortæller en af pædagogerne i undersøgelsen.
