Styrk forældresamarbejdet: Sådan er I gode værter

Forældre er også nye, når deres børn begynder i daginstitution. Pædagoger skal tage værtskabet på sig og afstemme forventninger med forældrene, siger forfatterne bag ny bog om forældresamarbejde.
Pædagoger skal tage værtsrollen på sig i forældresamarbejdet
I institutionen er pædagoger på hjemmebane. Ny fagbog viser vej til, hvordan man som pædagog tager værtsrollen på sig.

En mor er ude ad døren i en fart. Det er dag to i datterens indkøring, og pædagogerne undrer sig. Men de spørger ikke til det og finder derfor ikke ud af, at moren vil vise sin datter, at hun trygt kan være i vuggestuen, indtil moren henter hende.

”Pædagogerne skal være nysgerrige efter morens bevæggrund og gå i dialog med hende, så de træder synligt frem og inviterer til samarbejde. Det vil gøre det lettere, hvis der senere er andet, de vil spørge til,” siger lektor Anja Marschall fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Sammen med kollegaen Chrisstina Munck er hun aktuel med bogen ’Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen’.

Pædagogen er på hjemmebane

Forfatterne argumenterer for, at pædagoger skal påtage sig ansvaret for at opbygge tillidsrelationer til forældrene, når børn begynder i vuggestue eller børnehave.

”Pædagogen er både på hjemmebane og den professionelle, så det er naturligt, at hun sørger for, at hun og forældrene fodrer hinanden med historier og iagttagelser, så de sammen kan understøtte barnet. Men det er ikke altid lige let for pædagoger. Derfor kan begrebet pædagogisk værtskab være en hjælp til at se sig selv som den, der skal tage teten. Ellers skal pædagogen gætte på, hvad der er i spil derhjemme, mens forældrene ofte vil konkludere, at pædagogen har alt for travlt,” siger Anja Marschall.

Det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning.

Anja Marschall, lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole


Afstem forventninger fra første dag

Allerede første gang, forældrene besøger institutionen, bør der være mulighed for at tale med både en pædagog og med lederen, så de kan afstemme forventninger, foreslår Signe Nielsen.

Hun er formand for forældreorganisationen FOLA og har skrevet forordet i bogen om pædagogisk værtskab.

Efter 14 dage bør der efter hendes mening afsættes et kvarter til en snak om, hvordan opstarten er forløbet. Derefter en tre-måneders samtale.

”Pædagoger tager for givet, at forældre for eksempel kan regne ud, at det kan få andre børn til at savne deres forældre, hvis de bliver på stuen under indkøringen. Men barnet er ikke den eneste nye i institutionen. Det er forældrene også, så pædagogerne skal gøre det klart for dem, hvad der er det bedste at gøre,” siger Signe Nielsen.

Hav blik for barnets hele liv

Det pædagogiske værtskab kræver tid, nysgerrighed og villighed til at udforske, hvad forældrene bringer til bordet, og om rutinerne hjemme bliver påvirket af, at barnet er begyndt i institutionen, fremhæver Anja Marschall.

”Hvis børnene får lov at vågne af sig selv i institutionen, kan barnet måske først falde i søvn sent om aftenen. Hverdagen skal fungere begge steder, så det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning. Det giver også et blik for, at barnet lever sit liv på tværs af hjem og vuggestue,” siger Anja Marschall.

Sådan tager I værtskabet på jer

Hvordan I byder børn og forældre velkommen i institutionen er afgørende for det fremtidige samarbejde. Skab godt værtskab fra første møde med disse 5 principper:

1) Vær nysgerrige på forældrenes hverdag og på barnet

Spørg eksempelvis: Hvordan ser jeres hverdag ud derhjemme? Hvad er vigtigt for jer? Hvordan oplever I jeres barns udvikling, ressourcer og interesser? Hvad kan bekymre jer? 

2) Fortæl om hverdagens rutiner 

Hvordan ser en almindelig hverdag ud med rutiner, aktiviteter, børn og voksne? Tag gerne udgangspunkt i, hvordan hverdagen kommer til at se ud for netop det barn, I modtager. Sig for eksempel: Når Thomas kommer om morgenen, kan han eksempelvis begynde med at sidde lidt hos mig eller en af de andre og få et stykke brød. Mange børn kan godt lide lige at sidde lidt hos en voksen, inden de tager hul på dagen.

3) Fortæl om jeres centrale pædagogiske værdier

Fortæl for eksempel om adgang til børnefællesskaber, stærke voksen-barn-relationer, nysgerrighed og åbenhed. Hvordan er I tilgængelige for spørgsmål og hverdagsdialoger.

4)  Drøft og planlæg den første uge sammen med forældrene 

Hvilke pædagoger og forældre er til stede og hvor længe? Hvordan kan forældrene være til stede, hvad kan de deltage i og hvordan? Forklar, hvad I holder øje med, når I vurderer barnets reaktioner på opstarten. Spørg, hvad forældrene holder øje med, for eksempel om barnet leger med andre børn, eller om barnet føler sig tryg ved en voksen.

5) Spørg, hvad I kan gøre, når noget bliver svært for barnet

Det giver jer viden om, hvordan I bedst kan støtte og tage hånd om forældrene, så de føler sig trygge ved at aflevere deres barn.

Kilde: ’Forældresamarbejde og pædagogisk samarbejde i daginstitutionen’ af Anja Marschall og Chrisstina Munck, Akademisk Forlag 2023, 134 sider, 250 kr.
 

Vær udforskende og spørgende

At udforske forældres livsførelse og perspektiver om barnets start i vuggestue eller børnehave, handler ikke om at snage, understreger Anja Marschall. Målet er at få et nuanceret billede af barnets hverdag.

”Forældre kan være usikre på, om deres barn er klar. Den tvivl skal pædagoger navigere i, for barn og forældre skal ikke blot tilpasse sig dagtilbuddets logikker. Derfor skal pædagogen spørge til det, der er svært i opstarten, og komme med forslag til, hvordan de for eksempel i fællesskab kan få barnet til at holde op med at skrige om morgenen,” siger Anja Marschall.

Opdrag med respekt

Tina Brandt er uddannet pædagog, tidligere daginstitutionsleder og rådgiver i dag om forældresamarbejde. Hun er enig med forfatterne bag den nye bog i, at hovedansvaret for forældresamarbejdet ligger hos pædagogerne, og hun ser mange måder, pædagoger kan understøtte det gode værtskab.

”Når Bolettes mor står på stuen og taler højt med Viktors far, tænker de ikke over, at de forstyrrer. Hvis pædagogen siger, at det vil være rart, hvis de taler videre i garderoben, møder hun dem med omsorg. Her kan jeg høre pædagoger spørge, om de også skal opdrage forældrene. Ja, det skal de, men med respekt,” siger hun.

Dårlige normeringer presser forældresamarbejdet, for i en travl hverdag vægter pædagoger altid arbejdet med børnene højst, vurderer både Anja Marschall, Tina Brandt og Signe Nielsen.

”Hvis pædagogerne er pressede, vil vi hellere have, at de er sammen med vores børn, end at de går fra til forældresamtaler. Men når forældrene ikke hører noget, bliver de usikre på, om pædagogerne løfter opgaven,” siger Signe Nielsen.

10 eksempler på relationskompetent forældresamarbejde

Når pædagoger møder forældre relationskompetent, styrker det samarbejdet og smitter også af på den måde, forældrene møder deres børn på. Så let kan det gøres:

1) Smil og vær imødekommende over for forældrene.

2) Øv dig i at lære forældrenes navne, og brug dem.

3) Lyt aktivt – nik – brug små anerkendende tilkendegivelser.

4) Vær så vidt muligt i øjenhøjde. Hvis du sidder, og forælderen står, så rejs dig.

5) Gå hen til den, du taler med. Hvis du sidder med en gruppe børn, så vink forælderen hen til dig.

6) Tilstræb at være nærværende. Bevar et roligt kropssprog og hold øjenkontakt. Selv få sekunder har stor betydning.

7) Vær rollemodel: Tal respektfuldt om alle børn og andre forældre. Indrøm, hvis du har taget fejl.

8) Bekræft noget positivt i forældrene: Selv om Mayas mor ikke altid har styr på skiftetøjet, så sig det højt den dag, hun har købt nyt regntøj: “Hvor er det dejligt, at du har sørget for, at Maya kan lege ude, selv om det regner.”

9) Lad forældrene praktisere et etisk ideal: “Jeg har lagt mærke til, at du interesserer dig meget for dagligdagen i institutionen. Er det ikke noget for dig at stille op til bestyrelsen?”

10) Indgå i dialog med forældrene: “Jeg vil gerne tale med dig om, hvorfor vi tager på ture på den måde, vi gør. Lige nu skal jeg dog have en gruppe med til rytmik. I morgen er jeg her ti minutter i ni. Hvad siger du til, at vi taler sammen der?”

Kilde: ’Pædagogens relationskompetence - kendetegn og betingelser’ af Louise Klinge og Tina Brandt, Akademisk Forlag 2022, 176 sider, 240. kr.
 

Få flere gode råd om barnets opstart, pædagogisk værtskab og konstruktivt forældresamarbejde i stort tema i Børn&Unge nr. 10/2023

Forældresamarbejde og pædagogen som vært

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.