Styrk forældresamarbejdet: Sådan er I gode værter
En mor er ude ad døren i en fart. Det er dag to i datterens indkøring, og pædagogerne undrer sig. Men de spørger ikke til det og finder derfor ikke ud af, at moren vil vise sin datter, at hun trygt kan være i vuggestuen, indtil moren henter hende.
”Pædagogerne skal være nysgerrige efter morens bevæggrund og gå i dialog med hende, så de træder synligt frem og inviterer til samarbejde. Det vil gøre det lettere, hvis der senere er andet, de vil spørge til,” siger lektor Anja Marschall fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole.
Sammen med kollegaen Chrisstina Munck er hun aktuel med bogen ’Forældresamarbejde og pædagogisk værtskab i daginstitutionen’.
Pædagogen er på hjemmebane
Forfatterne argumenterer for, at pædagoger skal påtage sig ansvaret for at opbygge tillidsrelationer til forældrene, når børn begynder i vuggestue eller børnehave.
”Pædagogen er både på hjemmebane og den professionelle, så det er naturligt, at hun sørger for, at hun og forældrene fodrer hinanden med historier og iagttagelser, så de sammen kan understøtte barnet. Men det er ikke altid lige let for pædagoger. Derfor kan begrebet pædagogisk værtskab være en hjælp til at se sig selv som den, der skal tage teten. Ellers skal pædagogen gætte på, hvad der er i spil derhjemme, mens forældrene ofte vil konkludere, at pædagogen har alt for travlt,” siger Anja Marschall.
Det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning.
Anja Marschall, lektor ved pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole
Afstem forventninger fra første dag
Allerede første gang, forældrene besøger institutionen, bør der være mulighed for at tale med både en pædagog og med lederen, så de kan afstemme forventninger, foreslår Signe Nielsen.
Hun er formand for forældreorganisationen FOLA og har skrevet forordet i bogen om pædagogisk værtskab.
Efter 14 dage bør der efter hendes mening afsættes et kvarter til en snak om, hvordan opstarten er forløbet. Derefter en tre-måneders samtale.
”Pædagoger tager for givet, at forældre for eksempel kan regne ud, at det kan få andre børn til at savne deres forældre, hvis de bliver på stuen under indkøringen. Men barnet er ikke den eneste nye i institutionen. Det er forældrene også, så pædagogerne skal gøre det klart for dem, hvad der er det bedste at gøre,” siger Signe Nielsen.
Hav blik for barnets hele liv
Det pædagogiske værtskab kræver tid, nysgerrighed og villighed til at udforske, hvad forældrene bringer til bordet, og om rutinerne hjemme bliver påvirket af, at barnet er begyndt i institutionen, fremhæver Anja Marschall.
”Hvis børnene får lov at vågne af sig selv i institutionen, kan barnet måske først falde i søvn sent om aftenen. Hverdagen skal fungere begge steder, så det er vigtigt, at pædagoger og forældre ikke står på hver sit, men finder en fælles løsning. Det giver også et blik for, at barnet lever sit liv på tværs af hjem og vuggestue,” siger Anja Marschall.
Vær udforskende og spørgende
At udforske forældres livsførelse og perspektiver om barnets start i vuggestue eller børnehave, handler ikke om at snage, understreger Anja Marschall. Målet er at få et nuanceret billede af barnets hverdag.
”Forældre kan være usikre på, om deres barn er klar. Den tvivl skal pædagoger navigere i, for barn og forældre skal ikke blot tilpasse sig dagtilbuddets logikker. Derfor skal pædagogen spørge til det, der er svært i opstarten, og komme med forslag til, hvordan de for eksempel i fællesskab kan få barnet til at holde op med at skrige om morgenen,” siger Anja Marschall.
Opdrag med respekt
Tina Brandt er uddannet pædagog, tidligere daginstitutionsleder og rådgiver i dag om forældresamarbejde. Hun er enig med forfatterne bag den nye bog i, at hovedansvaret for forældresamarbejdet ligger hos pædagogerne, og hun ser mange måder, pædagoger kan understøtte det gode værtskab.
”Når Bolettes mor står på stuen og taler højt med Viktors far, tænker de ikke over, at de forstyrrer. Hvis pædagogen siger, at det vil være rart, hvis de taler videre i garderoben, møder hun dem med omsorg. Her kan jeg høre pædagoger spørge, om de også skal opdrage forældrene. Ja, det skal de, men med respekt,” siger hun.
Dårlige normeringer presser forældresamarbejdet, for i en travl hverdag vægter pædagoger altid arbejdet med børnene højst, vurderer både Anja Marschall, Tina Brandt og Signe Nielsen.
”Hvis pædagogerne er pressede, vil vi hellere have, at de er sammen med vores børn, end at de går fra til forældresamtaler. Men når forældrene ikke hører noget, bliver de usikre på, om pædagogerne løfter opgaven,” siger Signe Nielsen.