Daginstitution løfter sløret: Sådan frisatte vi pædagogikken på trods af bureaukrati

Slip pædagogikken fri og byg jeres drømmeinstitution op uden hensyn til regler og paragraffer.

Sådan et tilbud hænger ikke på træerne. Men det var, hvad institutionerne i Helsingør og Rebild kommuner fik mulighed for, da de med den såkaldte velfærdsaftale blev sat fri fra store dele af dagtilbudslovgivningen.

Her godt to år inde i forsøget har aftalen resulteret i en række nye initiativer i den integrerede institution MariaKringlen i Helsingør. Alligevel vurderer Jonna Rasmussen, pædagog i vuggestuen, at effekten af frisættelsesforsøget har været begrænset, fordi MariaKringlen i forvejen har fokus på at styrke kvaliteten af det pædagogiske arbejde.

“Vi er en institution, der hele tiden arbejder med en høj grad af daglig refleksion over, hvordan vi møder børnene, så vi understøtter deres trivsel bedst muligt,” siger hun.

Hegnspæle blev til forhindringer

Samtidig med, at børnehaver og vuggestuer blev frisat fra nogle regler, valgte både stat og kommuner en række såkaldte hegnspæle, som markerede udvalgte områder af lovgivningen. De områder er de frisatte dagtilbud forpligtet til fortsat at efterleve.

Både forældre og pædagoger i MariaKringlen håbede på, at de med frisættelsen ville kunne droppe obligatoriske sprogvurderinger. Men det blev netop en hegnspæl i Helsingør Kommune, som valgte at fastholde ordningen for 2-, 3- og 5-årige børn.

“Vi er uddannede pædagoger. Vi kan sagtens se, når et barn har problemer med sproget. Nogle gange kan man selvfølgelig tage fejl, og jeg kan derfor godt se ideen med at gennemføre sprogvurderinger. Men hvorfor skal vi bruge ressourcer på at sprogteste alle børn?” spørger leder Sanne Ingemann Andersen.

Frisat fra hvad? Frisat til hvad?

Det var fra Folketingets talerstol, at statsminister Mette Frederiksen (S) bekendtgjorde, at Helsingørs institutioner var med i velfærdsaftalen. Pædagogerne i MariaKringlen holdt vejret.

“For hvad betød det her? Hvad var vi nu blevet frisat fra at gøre? Og hvad blev vi frisat til at gøre i stedet?” husker Sanne Ingemann Andersen, at hun tænkte.

Der gik et stykke tid, før leder og pædagoger i MariaKringlen fik besvaret deres spørgsmål, for medarbejderne blev ikke inddraget som det første i frisættelsesforsøget.

“I Helsingør skulle politikerne først beslutte de kommunale hegnspæle. Så blev der holdt kick off-møder med forældrebestyrelsen, hvor forældrene kunne komme med deres ønsker. Vi kom for sent ind i processen,” vurderer Sanne Ingemann Andersen.

Forsøg krævede ikke frisættelse

I en midtvejsevaluering, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har foretaget, konkluderer eksperterne blandt andet, at størstedelen af de aktiviteter, der er blevet sat gang i på dagtilbudsområdet i forbindelse med velfærdsaftalen, kunne have været indført under den almindelige lovgivning.

Samme konklusion når de frem til i MariaKringlen. Men de er stadig tilfredse med at have været med i forsøget.

“Vi har fået gode snakke om, hvordan vi vil gribe tingene an, og det har de også i andre institutioner. Snakke, som vi måske ellers ikke ville have haft. På den måde er frisættelsen kommet rigtig mange børn til gode,” siger lederen.

Se gode råd til dialogen om udvikling af kvaliteten i jeres institution i boksen nederst.

Ni konkrete initiativer: Sådan udnytter vi friheden

De gode samtaler om frisættelse har foregået på personalemøder, så der ikke er gået tid fra børnene. Helsingør Kommune har haft en tovholder på velfærdsaftalen, og VIVE har fulgt med i initiativerne, hvilket har været med til at holde MariaKringlen og de andre dagtilbud til ilden i en travl hverdag.

Og selvom pædagogikken ikke er blevet sat fuldstændig fri i MariaKringlen, har forsøget indtil videre ført til ni konkrete initiativer (se boks).

Sanne Ingemann Andersen, Jonna Rasmussen og deres kolleger har blandt andet afprøvet fleksible sove- og spisetider, mere fordybelsestid for børnene, nye aktiviteter i overgangen fra vuggestue til børnehave samt mindre dokumentation af arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan.

En stor gevinst for institutionen har været, at de fik mulighed for at overføre ubrugte midler fra ét års budget til det næste. Det har blandt andet givet mere fleksibilitet i perioder med sygdom og ekstra brug for vikarer.

Kæmpestort for børn med særlige behov

Det vigtigste pædagogiske aftryk finder man ifølge Sanne Ingemann Andersen på specialområdet. Det netværk af ledere, som MariaKringlen tilhører, er gået sammen med den lokale skole om et nyt tilbud til børn med særlige behov. Hvor resten af kommunens børn starter i SFO i maj, kan børn med særlige behov vente med at starte i SFO, til de begynder i skole. Det giver bedre mulighed for, at børnene kan nå at blive udredt og eventuelt få et specialtilbud.

“Nu er det med hjertet på rette sted, at vi sender nogle af vores børn videre. For de enkelte børn og familier er det kæmpestort, og det samarbejde ville vi aldrig have fået i gang, hvis vi ikke var blevet frisat,” siger Sanne Ingemann Andersen, som også har været glad for den politiske opbakning bag deres pædagogiske arbejde.

“Hvis frihedsforsøget bliver bredt ud til større dele af Danmark, tænker jeg bare: Halleluja, hvor godt! For vi har fået massiv fokus fra politikerne, der har været mange interesserede journalister, og vi har sågar haft besøg fra Norge. Og egentlig er det bare vores hverdagspædagogik, der er blevet forfinet.”