Pædagogmangel presser ledere: Her rammer det særligt hårdt
Det har længe været kendt, at pædagogmanglen slider på landets daginstitutionsledere.
Og BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse viser, at ledere af daginstitutioner, der har stuer helt uden faste pædagoger, er særligt hårdt ramt.
Disse ledere har et langt dårligere psykisk arbejdsmiljø end andre ledere, de har i højere grad for mange arbejdsopgaver til, at de kan nå dem i arbejdstiden, og de har i langt mindre grad end andre ledere tilstrækkelig tid til pædagogfaglig ledelse (se mere i boksen nederst).
Stuer helt uden pædagoger
Grethe Kragh Müller, børneforsker og lektor i udviklingspsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, er ikke overrasket over, at stuer uden pædagoger presser daginstitutionslederne i bund.
”Der er eksempler på daginstitutioner, som godt kan bevare en god pædagogfaglig kvalitet, selvom de mangler pædagoger i en periode. Men når der decideret er stuer uden pædagoger, så stiller det enorme krav til lederne at forsøge at opretholde den nødvendige kvalitet,” siger hun.
Skal i højere grad observere og understøtte
Lederne er nødt til at bruge langt mere tid ude på gulvet, hvis der er stuer uden pædagoger, pointerer Grethe Kragh Müller. Både for at observere og for at understøtte, at medhjælperne gør de ting, der kræves for at sikre børnenes udvikling.
Det tager tid fra den faglige ledelse af andre stuer og fra den tid, lederne har til at udføre andre ledelsesmæssige opgaver.
”Medhjælpere møder generelt børn på en god og sød måde. Men de kan ikke det samme, som pædagoger. Og hvis man har en stue, hvor der kun er medhjælpere, så tilbyder den stue reelt bare pasning, mens forældrene er på arbejde,” siger hun.
Stiller enorme krav til lederne
Hvis stuen skal være et reelt pædagogisk tilbud, kræver det en faglig viden og planlægning af, hvor man udviklingsmæssigt skal hen, og hvordan man kommer derhen, understreger hun.
”Det stiller enorme krav til lederne, hvis stuer uden pædagoger skal leve bare nogenlunde op til den nødvendige kvalitet. Især hvis man vil modvirke, at børn kommer i udsatte positioner,” siger børneforskeren.
Forsker giver anbefalinger til ramte ledere: Men der skal mere til
Grethe Kragh Müller har flere anbefalinger til, hvordan man bedst sikrer den pædagogfaglige kvalitet i perioder, hvor man står med stuer uden en fast pædagog:
”Først og fremmest bør man som institution løbende arbejde med at udvikle det pædagogiske arbejde og målrettet se på, hvordan man sikrer den bedst mulige kvalitet. Hvis man i forvejen er i gang med det arbejde, så er det nemmere at komme igennem perioder, hvor man mangler pædagoger,” siger hun.
Børneforskeren opfordrer også til, at man forbereder medhjælpere og nye medarbejdere på arbejdet og understøtter deres faglige viden.
”Man kan for eksempel have stof, de kan læse, og lederen skal hjælpe med at sikre, at de pædagogiske målsætninger bliver ført ud i praksis,” siger hun.
Men alt dette er lappeløsninger, understreger Grethe Kragh Müller:
”Det er ikke en tilstrækkelig god løsning i det lange løb. Både fordi kvaliteten kommer til at lide, og fordi det er enormt hårdt for lederne. Der er brug for flere pædagoger, hvis vi skal sikre den nødvendige kvalitet. Det viser forskningen helt tydeligt” siger hun.
3 vigtige punkter: Her bør kommuner skrue op for støtten
Grethe Kragh Müller opfordrer kommunerne til at styrke deres fokus på at forebygge, at pædagogmangel slider lederne ned.
”Kommuner kan for eksempel øge fokus på ledernes arbejdsvilkår og trivsel i institutioner med pædagogmangel. Især når der er stuer helt uden pædagoger. For det er afgørende, at lederne får støtte til eksempelvis administrative opgaver, så de får mest mulig tid til at understøtte fagligheden,” siger hun.
Hun opfordrer samtidig til, at kommunerne sikrer lederne den bedst mulige uddannelse for at ruste dem bedst muligt til krisetider. Desuden kan kommunerne med fordel undlade at trække for mange koncepter og programmer ned over institutionerne, særligt dem med pædagogmangel:
”Det kan skabe apati hos personalet. Min anbefaling til kommunerne er at give institutionerne ro til at lade fagligheden lande og blive integreret,” siger hun.
