Tværfaglig ledelse halter i mange kommuner

Trods gode intentioner har tværfaglig ledelse trange kår i de fleste kommuner. Lederne har for lidt tid og for mange forskellige opgaver til at udvikle en fælles kultur, fortæller lokale BUPL-fagforeninger.

Det står i de kommunale papirer og bliver nævnt i skåltalerne, men rigtig mange steder lever det tværfaglige samarbejde mellem skoler og dagtilbud langt fra op til ambitionen om at have et fælles børnesyn i et 0-18-årsperspektiv.

Og motoren, den tværfaglige ledelse, er ikke kommet op i de høje omdrejninger, som kan få projektet til at køre.

Sådan lyder meldingen fra BUPL’s lokale fagforeninger.

»Generelt ser samarbejdet godt ud på papirerne, men kommunerne kæmper med at få samarbejdet levendegjort på andre måder end at holde overdragelsessamtaler og enkelte møder,« siger Dorte Ellegaard, næstformand i BUPL Nordsjælland.

Det billede bekræftes blandt andet af Ivan Holck Jensen, der er formand for BUPL MidtVestjylland.

»Der er en masse snak om tværfaglig ledelse, men i praksis er der søjletænkning, hvor den ene afdeling tager sig af skoleområdet, mens den anden tager sig af socialområdet og dagtilbud. Samtidig har folkeskolereformen også en betydning, for skolelederne har nok været mere optaget af den end af det tværfaglige samarbejde,« siger han.

Ledere har andre opgaver

Det manglende samarbejde skyldes først og fremmest, at ledere i både dagtilbud og skoler har mange andre opgaver, de skal klare, vurderer Dorte Ellegaard fra BUPL Nordsjælland.

»At skabe et reelt samarbejde kræver ressourcer og tid og rum til at diskutere sig frem til noget fælles tredje. Og tid er ikke noget, vores ledere har meget af. Situationen, hvor en dagtilbudsleder banker på døren hos skolelederen, og de gennem lang tids samarbejde får skabt en fælles kultur, ser vi ikke rigtigt. Der er både en tidsbarriere og en kulturbarriere mellem skoler og dagtilbud,« siger hun.

Eva Munck Immertreu, formand for lederforeningen i BUPL, peger også på, at ledernes travlhed er en af årsagerne til, at det tværfaglige samarbejde nogle steder nedprioriteres.
»Det handler blandt andet om tid, men også om, at der er en masse andre dagsordener i spil. En ny dagtilbudslov er på vej, og lederne vil gerne forberede sig til det. Samtidig har kommunerne deres egne projekter, som de også gerne vil gøre færdige. Så kan det være svært at få tid,« siger hun.

Ligestillede ledere

En af de måder, man formelt og reelt arbejder med tværfaglig ledelse, er ved at have sideordnede skoleledere og pædagogfaglige ledere. Lederforeningen i BUPL er meget opmærksom på, at lederne reelt er ligestillede.
»Det skal være såkaldt duoledelse, hvor lederne er sideordnede. Det har man i nogle kommuner. Som jeg hører det, fungerer det godt nogle steder, mens lederne andre steder stadig styrer hver sin afdeling,« siger Eva Munck Immertreu.
Duoledelse finder blandt andet sted i Holbæk. I område Skovvejen er Dorthe Hansen leder for syv børnehuse og dagplejen, mens Bo Pedersen er leder for fem skoler og tilhørende fritidstilbud.

De har haft deres funktioner siden den nuværende struktur trådte i kraft 1. august 2016, og er allerede kommet langt med at skabe et fælles perspektiv på 0 til16-års området, mener Dorthe Hansen.

»Vi har formået at skabe fokus på det fælles perspektiv, og der er kommet mere samarbejde på tværs, men vi er langt fra i mål endnu.« siger hun.

For de to øverste ledere er det vigtigt at indrette organisationen, så både medarbejdere og ledere har mulighed for at udveksle viden.

»Det arbejder vi målrettet på. Vi har for eksempel fælles ledermøder, hvor der foregår meget af både formel og uformel karakter. Jeg synes, ledere på tværs af skoler og børnehaver er gode til at søge hinandens viden og indsigt, hvis der for eksempel er bekymring for en familie,« siger Dorthe Hansen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.