Vi dyrker fodbolden, men vinder med vores pædagogik

På specialskolen Sct. Jacobi Skole er fodbold kommet på skoleskemaet. Det giver et frirum fra faglige krav og klasseinddeling, men det største plus er at se børnenes glæde og holdånd, fortæller pædagog Maria Hille om det prisbelønnede initiativ.
Pædagog Maria Hilles all time favorit trøje er hendes EM-92 landsholdstrøje med Flemming Povlsens nr 9
Pædagog Maria Hilles all-time yndlingstrøje er det danske landsholds EM 92-trøje med nummer 9: "Jeg fik den i konfirmationsgave året efter. Jeg drømte om at blive gift med Flemming Povlsen. Det er det eneste stykke tøj, min datter ikke må låne."

Sct. Jacobi specialskole har fået DBU’s ’En del af noget større’-pris for at sætte fodbold på skoleskemaet. Med bolden træner børnene nemlig meget mere end målspark og driblinger. 

Det største plus er at se børnenes glæde, og især holdånden smitter af langt uden for banen, fortæller pædagog Maria Hille i interview med Fagbladet Børn&Unge.

Pædagog Maria Hilles all time favorit trøje er hendes EM-92 landsholdstrøje med Flemming Povlsens nr 9
Maria Hille er pædagog og fodboldtræner på Sct. Jacobi Specialskole, Hun har selv spillet fodbold, men mener, at alle pædagoger med fordel kan kaste sig ud i boldlegen med børnene. Få hendes 5 stærke råd til hvordan i artiklen her.

Til fodbold er der nærmest ingen konflikter. Det smitter af i skolen, hvor børnene er blevet mere empatiske.

Maria Hille, pædagog

Hvordan bruger I fodbold?

”Fodbold er på skoleskemaet to gange om ugen i to timer. 50 børn deltager. Tirsdag træner børn med generelle indlæringsvanskeligheder, og torsdag træner børn med specifikke vanskeligheder. Ellers er de sammen på tværs af diagnoser, køn og klassetrin fra 2. til 10. klasse. Projektet startede for to år siden som en velfærdsalliance med Varde Kommune og DBU.”

I har lige fået DBU’s pris ’En del af noget større’. Hvorfor?

”Prisen gives for at bruge fodbold til at skabe sammenhold på nye måder, der også bidrager til samfundet. Vi vil gerne give børnene en forsmag på at være en del af et fodboldhold og foreningslivet. Vores børn mister ofte forbindelsen til deres lokalmiljø, fordi de går i skole langt væk. Men mange er nu begyndt at spille fodbold i en lokal klub. Og nogle af de børn, som klubberne før havde svært ved at rumme, er kommet tilbage.”

Hvilke effekter ser I ellers?

”Børnene får et frirum fra skolens krav og nyder godt af at bruge deres krop. Mange har problemer med arousal og adfærdsregulering, men til fodbold er der nærmest ingen konflikter. Det smitter af i skolen, hvor børnene er blevet mere empatiske. Det største plus er at se deres glæde og det positive livssyn, de får. Til en turnering fik vi lammetæv, fordi vi var i en forkert pulje med nogle meget store børn, men i bussen hjem talte børnene kun om den tunnel (at skyde bolden gennem benene på en modstander, red.) eller tackling, som holdet var lykkedes med. Det rører mig helt ned i maven.”

Hvilke kompetencer bruger du?

”Især rummelighed og relationsarbejde, men vi trækker på hele pakken. Vi dyrker fodbold, men vinder med vores pædagogik.”

Få hele historien i artiklen 'Fodbold er børnenes frirum fra skolens mange krav'.

Læs stort fodboldtema i Børn&Unge nr 5/2024

Børn&Unge forside 5/2024

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.