Troelsgaard-tvillingerne: Det lå bare i vores dna, at vi skulle noget med fodbold og børn
Fodboldtvillingerne Sanne og Lotte Troelsgaard voksede op i 1990’erne, hvor børn færdedes frit i nabolagene og mødtes på tværs af køn og alder til fodboldkampe for sjov og alvor.
”Vi ødelagde jo blomsterne i alle haverne, så der blev sat to mål op på et fællesareal, hvor mændene på vejen skiftedes til at slå græsset. Det var megafedt,” husker Lotte.
Sanne har matchende minder om en god fodboldbarndom.
”Det var magisk. Vi ringede også til vores fætter og cyklede hen på en legeplads for at spille med ham og hans venner. Hjemme i haven spillede vi med vores brødre og far,” siger hun.
Fik fodboldglæden ind med modermælken
I Troelsgaard-familiens have kom fodbold før blomster. Far Steen var fodboldtræner for tvillingernes henholdsvis syv og ti år ældre brødre. Fra pigerne var to uger gamle, var de med mor Jytte til brødrenes kampe.
”Vi lå på mors vattæppe og fik fodboldglæden ind med modermælken. Vi var ikke engang fyldt et år, da vi var på en fodboldtur til Holland,” fortæller Lotte.
Da Sanne og Lotte som femårige begyndte at spille i klub, var det på et drengehold i Vejen Sportsforening.
”Der var ikke piger nok. Men senere kom vi på et pigehold, og så var det os, der var til stævner og weekendcups. Jeg har masser af minder om tynde madrasser i gymnastiksale og klasselokaler,” siger Sanne.
Omsorgsgenet kom fra mor
Pigerne dyrkede også gymnastik, men da de skulle vælge, blev det fodbolden. De fulgtes ad i klubber som Haderslev FK og SønderjyskE og KoldingQ. Og begge fik også en handelsskoleeksamen og blev uddannet i butik: Sanne i Intersport og Lotte i Matas.
Senere tog de pædagoguddannelsen. Sanne læste online, mens hun spillede i Brøndby, og Lotte læste på UC Syddanmark. I en periode kom Sanne tilbage til KoldingQ for at være tættere på familien, og de to søstre nåede også at arbejde i SFO sammen.
”Vi fik fodboldinteressen fra vores far og et stort omsorgsgen fra vores mor, som var dagplejemor i 26 år. Der var aldrig et pres. Det lå bare i vores dna, at vi skulle noget med fodbold og børn,” siger Sanne.
Lotte fortæller, hvordan de selv kun kort gik i SFO og slet ikke i klub, fordi de hellere ville hjem og være sammen med deres mor og dagplejebørnene, inden de skulle til fodbold.
”Vi skiftede både bleer, skar frugt og legede med børnene, der kom ind under huden på os. Vores familie har stadig kontakt til nogle af dem og deres forældre i dag,” fortæller Lotte.
Familiefest på tribunen
De tætte bånd i Troelsgaard-familien er ikke til at overse denne aften, hvor det danske kvindelandshold med Sanne i truppen spiller EM-kvalifikationskamp mod verdensmestrene fra Spanien. Bland 6.000 tilskuere på Vejle Stadion er mindst 40 Troelsgaard-støtter i skikkelse af tvillingernes mor, brødre, niecer, nevøer, fætre, kusiner og nære venner. Mange har Troelsgaard-navnet og Sannes nummer 7 printet på ryggen af deres danmarkstrøjer. Og alle er her for at bakke op om midtbanekrigeren, der ved Børn&Unges udgivelse (25. juni 2024) har 188 landsholdskampe i støvlerne.
”Stemningen er fuldstændig som til en stor familieudflugt,” siger Lotte, der selv har spillet otte landsholdskampe i den rød-hvide trøje.
Mens Sanne tidligt fik fart på en international karriere i Sverige og England og nu Italien, stoppede Lotte i 2019 sin fodboldkarriere for at stifte familie.
”Det blev en skillevej for os. Og heldigvis er det i dag med de internationale aftaler om barsel blevet nemmere at forene professionel fodbold og at ville have børn. Men det er stadig svært og et tabu,” siger Lotte, der har sin kæreste Kasper og deres 4-årige datter, Mathilde, med på stadion i aften.
Søstrene deler det meste
Lige inden landsholdet gik i træningslejr til kampen, nåede Sanne at fejre Mathildes fødselsdag og sove hjemme hos søsteren, der er gravid og venter en dreng til september.
”Sanne har sit andet hjem hos os, og vi er meget tætte. Vi deler deodorant, makeup og tøj, og Sanne er som en anden mor for Mathilde. Nogle gange må jeg lige sige: ’Hey, det er altså mig, der har født dig’. De har et fantastisk bånd,” siger Lotte.
Fra tribunen spejder Mathilde efter moster Sanne, der desværre ikke får spilletid i aftenens kamp. Men efter kampen sender Sanne hende en hjertehilsen, og der bliver vinket op til Troelsgaard-delegationen. Før kampstart var mor og Lotte helt henne ved banekanten og kysse og kramme Sanne.
”Vi har nogle særlige ritualer og sender håndtegn, så Sanne skal altid lige lokalisere, hvor vi sidder. Det giver ro til hendes nervesystem, at vi alle sammen er der med hende,” siger Lotte.
Havde nær forladt fodbolden
Men en vigtig person mangler på Troelsgaard-tribunen. I juli 2013 mistede Sanne og Lotte deres far til aggressiv lungekræft. De dengang 24-årige tvillinger havde nær forladt fodbolden.
”Vi holdt en lang sommerpause og havde svært ved at finde tilbage, for det hele var jo begyndt med far, og han var der altid på sidelinjen. Men sammen kom vi frem til, at han ville have ønsket, at vi spillede videre,” fortæller Lotte, der den sommer blev udtaget til sin første landsholdskamp.
”Sanne havde været med siden 2008, så det var kæmpestort endelig at komme ind at repræsentere sit land og alle små piger med store fodbolddrømme,” siger Lotte.
Far er altid med
Til Sanne havde faren før sin død sagt: ”Lov mig at tage ud i verden, og forfølg dine fodbolddrømme”, og det løfte har Sanne holdt. Hun spillede VM i sommer, har været til EM og har vundet flere mesterskaber med sine udenlandske klubber. Senest Coppa Italia med Roma.
’For far’ står der under hendes Instagrambillede med jubelscenen efter at have scoret det afgørende mål i straffesparkkonkurrencen i pokalfinalen. Armene er hævet højt over hovedet, og begge pegefingre peger mod himlen.
”Far er altid med. Jeg spiller aldrig bare for mig selv. Jeg var aldrig kommet så langt, som jeg er, uden min familie. Det betyder alt for mig, at jeg kan give noget tilbage til alle, der var med på rejsen,” siger Sanne, der ligesom Lotte og brødrene har tatoveret ordet ’familien’ på underarmen.
Fem andre før mig var spået en plads på landsholdet. Men jeg kæmpede mig frem og står her stadig i dag. Jeg vil vise, at selv svære mål kan nås, hvis man hver dag frem mod målet arbejder på at være bedre i morgen.
Sanne Troelsgaard, fodboldspiller med 188 landskampe for Danmark.
På hver sin side af kridtstregen
Søstrene ser sammenhold og følelsen at være en del af noget større som vigtige værdier i både fodbold og pædagogik.
”I begge verdener vinder vi med stærke fællesskaber,” pointerer de.
I dag står de professionelt på hver sin side af kridtstregen, men som fodboldspiller trækker Sanne ofte på sin pædagogbaggrund, og Lotte, der er støttepædagog på Rødding Skole, bruger også sine erfaringer fra fodboldkarrieren.
Sanne tager sig meget af de unge medspillere i både Italien og på landsholdet, hvor hun foruden ’Sanne Stål’ også bliver kaldt ’mormor’.
”Jeg er jo oppe i årene, men jeg har bare et omsorgsgen og kan ret hurtigt lave et check-in på hver enkelt og se, hvem der har brug for hvad, og spørge ind til det. Fodboldverdenen er ekstremt resultatorienteret, men jeg tror på, at man først og fremmest flytter nogen ved at se mennesket,” siger Sanne, der ved siden af fodboldkarrieren også bruger sin pædagogfaglighed som online fitnesscoach.
”Jeg vil motivere mennesker til at nå deres mål. Det kræver hårdt arbejde og en jernvilje. Mit talent var ikke det største, og fem andre før mig var spået en plads på landsholdet. Men jeg kæmpede mig frem, og står her stadig i dag. Jeg vil vise, at selv svære mål kan nås, hvis man hver dag frem mod målet arbejder på at være bedre i morgen,” siger hun.
Med en fodbold kan man lave så meget forskelligt, at man altid kan involvere alle.
Lotte Troelsgaard, støttepædagog, Rødding Skole
Alle kan lykkes med en bold
Den målrettede livsindstilling som fodboldspiller gavner Lotte som støttepædagog for børn med alt fra bøvl med matematik til sociale og psykiske problemer.
”Man kommer velforberedt og fokuseret til fodboldtræning, og sådan kommer jeg også ind til et barn eller i en klasse. Så kan jeg lynhurtigt zoome ind på, hvad barnet, jeg er støtte for, skal have hjælp til for at kunne trives i rummet,” siger Lotte Troelsgaard, der også bruger fodboldspillet i arbejdet med børnene, for eksempel for at få bevægelse og udeleg ind i skoledagen.
”Med en fodbold kan man lave så meget forskelligt, at man altid kan involvere alle. Forleden havde jeg nogle børn, der ikke kunne gribe, men så startede vi med nogle mindre bolde. Det vigtigste er, at alle får succes og føler sig som en del af fællesskabet,” siger Lotte.
Hendes egen datter, Mathilde, er lige er begyndt til fodbold.
”Det er da kæmpestort at se hende stå der i landsholdstrøje med Sannes nummer 7 på ryggen. Jeg tror aldrig, jeg har taget så mange billeder, og de blev selvfølgelig delt med familien: ’Se lige, hvad Mathilde er begyndt til’. Men det måtte jo komme,” griner Lotte.
Læs stort fodboldtema i Børn&Unge nr 5/2024
