Ny forskning: Pædagoger er stærke brobyggere i det sociale system
De tænkte, at noget var galt i familien. De prøvede virkelig at vinde morens tillid og sige til hende, at hun kunne fortælle dem, hvis noget ikke fungerede. Lige pludselig en dag sad hun hos pædagogerne, gennembanket. Altså som i gennembanket. Og vidste ikke, hvor hun skulle gå hen.
Sådan fortæller en leder, som har deltaget i Lene S. K. Schmidt forskning i pædagogers arbejde med trivsel og mistrivsel.
Daginstitutionen bliver nødkontakten for moren, der den morgen skal væk. Pædagogerne og lederen har tilliden og relationen til hende, og derfor søger hun hjælp her. I rapporten ’Familiepædagogen som trivsels- og forebyggelsesaktør’ gengiver Lene S. K. Schmidt lederens fortælling, som fortsætter:
”Det lykkedes os faktisk akut, akut, at få hende på et krisecenter. Men hun skulle jo have sine børn med. Der kørte vi rundt, på bagsædet af en politibil, med mor, og ledte efter hendes børn.”
Det er også en del af pædagogers arbejde
En gang imellem opstår der en voldsomhed i pædagogisk praksis i daginstitutioner og SFO´er. Det kan være sociale nødsituationer i familierne, fx vold i nære relationer, eller et højt konfliktniveau i skilsmisser, hvor pædagoger og ledere gør et stykke arbejde, der rækker langt ud over deres egen institution.
”Så kan man pludselig som leder komme til at befinde sig på bagsædet af en politibil en morgen, med en mor i en nødsituation. Det er også en del af deres arbejde,” siger Lene S. K. Schmidt.
Tæthed og voldsomhed i pædagogisk arbejde
Forskeren har sammen med et hold af kollegaer fra Absalon undersøgt, hvad der kendetegner pædagogisk faglighed i de situationer, hvor der opstår tæthed eller voldsomhed i det relationelle arbejde.
Tæthed er en fast bestanddel i det pædagogiske arbejde og omfatter ikke nødvendigvis voldsomhed, forklarer forskeren.
”For eksempel når pædagoger og leder har korte møder ugentligt med familier i perioder, hvor der er brug for en tættere kontakt om noget svært, der rører sig i barnets liv og hverdag. Den form for tæthed giver tit et indgående kendskab til familieliv, som ellers forbindes med noget privat og intimt,” forklarer hun.
Ulige adgang til hjælp bekymrer pædagoger
Pædagoger har ofte bekymringer for, om børn udvikler sig og trives, og om de modtager den nødvendige omsorg i familien. I det tætte relationelle arbejde findes dog også en anden bekymringsform, viser Lene S. K, Schmidts forskning: En social bekymring, som mere går på, om familierne modtager den type hjælp, som pædagogerne vurderer, at familierne har ret til og brug for.
”Både lederne og pædagogerne bliver bekymrede for, om der er for ulige adgang til hjælp for familierne i offentlige institutioner og systemer,” siger hun.
