Vi træner fodbold og scorer sociale kompetencer

Hvorfor træner I fodbold i SFO'en?

"Mange af vores børn har udfordringer, som gør, at det kan være svært for dem at indgå i almindeligt foreningsliv. Deres forældre er kommet hertil fra andre lande, så mange ved ikke, hvordan det foregår. Vores fodboldtræning er foreningsforberedende, og så handler det om at indgå i forpligtende fællesskaber. Børnene skal have alternativer til de dårlige ting, de kan vælge at gøre. De skal have logo på brystet i stedet for på ryggen - altså et logo fra en sportsklub i stedet for et rygmærke. I banderne er der plads til alle, men skal man være en del af foreningerne, kræver det sociale færdigheder. Man skal kende de uskrevne regler, og dem træner vi."

Hvordan foregår træningen?

"Vi spiller i hallen med bare tæer og en skumgummibold. Så behøver man ikke have sko med, og når vi spiller i hallen, er der ingen forstyrrelser udefra. Piger spiller mod piger, og drenge mod drenge. De spiller to minutter ad gangen, og så kommer to andre hold ind. På den måde presser vi dem lidt. De kører op og ned i arousal, så det kan sammenlignes med at være i konflikt og bagefter falde til ro. På den måde øver vi at tackle konflikter. Vi konstruerer ikke konflikter, men de opstår, for når de spiller fodbold, er det liv eller død. Men børnene er glade for at være med og cirka 75 procent af dem deltager i fodboldtræningen."

I har et pointsystem. Hvordan fungerer det?

"Vi voksne tæller ikke mål, når børnene spiller. Børnene skal nok holde styr på scoringerne. Vi er typisk to voksne med til træningen. Den ene er dommer, mens den anden holder styr på de point, som børnene får på to parametre: at være en god ven og at høre efter, hvad de voksne siger. Den, der i en uge er bedst til at høre efter de voksne, bliver udnævnt til ugens anfører og kan spille i en trøje, som viser det. Der er også et større regnskab hen over et kvartal, hvor den med flest point får en pokal. Vi har også en slags progressionspokal, som går til en, der udvikler sig meget og arbejder med tingene."

Kan et pointsystem ikke gøre det endnu værre, hvis man gør noget forkert?

"Vi har altid, hvad vi kalder en pædagogisk bagdør. Man kan altid prøve igen. Sparker man til døren og kalder nogen en 'fucking lort', er der flere muligheder: Kommer man ikke igen, får man nul point, men kommer man tilbage og siger 'Jeg blev sur, og jeg skulle ikke have råbt sådan', kan man stadig få et point. Det kan altid betale sig at komme igen. Og det store regnskab bliver nulstillet hvert kvartal, så der kommer altid en ny chance."

Hvordan hjælper I børnene ind i foreningslivet?

"Om torsdagen træner pigerne fra 2. og 3. klasse. De slutter klokken halv fem, og kort efter begynder træningen i den lokale Hasle Boldklub. SFO’en lukker klokken 17, men en pædagog er på arbejde til klokken 18, så det er nemt at spørge, om nogle af pigerne lige vil prøve at være med i træningen. Når en pædagog, der kender børnene, er til stede, er der langt større chance for, at det bliver en god oplevelse. Hvis pædagogen ikke var der, ville det være svært for de frivillige trænere at inkludere børnene i træningen."

Hvad er effekten af jeres arbejde?

"Vi måler ikke direkte effekten, men den oplevede effekt i sportsklubberne er, at det er lettere at have vores børn med i træningen. Samtidig smitter det positivt af på deres adfærd. For eksempel var det tidligere sådan, at hvis en af dem slog sig, når de spillede på multibanen i frikvarteret, så grinede de andre af ham. Hos os har de lært, at hvis man gør noget, som gør ondt på den anden, skal man give hånd og sige undskyld, og den, der er blevet udsat for det, skal tage imod undskyldningen. Det gør de nu i frikvarterene.