Pædagogernes løn skraber bunden: Så meget tjener en pædagog på et helt liv
Pædagoguddannelsen er den mellemlange uddannelse, der giver den mindste fortjeneste i forhold til andre uddannelser af samme længde. Der er noget helt galt med vores lønsystem, siger Elisa Bergmann.
14,1 millioner kroner efter skat. Så meget tjener en pædagog i gennemsnit på et helt liv. Det lyder måske af meget, men det placerer pædagogerne nederst på listen over livslønindtægter sammenlignet med andre professioner med tilsvarende uddannelseslængde.
Det viser en ny rapport fra AE (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd), der sammenholder forskellige uddannelser med den forventede disponible livsindkomst. Den gennemsnitlige livsindkomst for uddannede med en mellemlang videregående uddannelse er 17,3 millioner kroner, altså 3,2 millioner kroner mere (efter skat) end pædagogerne tjener. Til sammenligning forventes en ufaglært (person, der har gennemført grundskoleuddannelse) at tjene 11,6 millioner kroner.
»Det er dybt problematisk, uddannelsen til pædagog kaster så lidt af sig i forhold til andre uddannelser af samme længde, når man tænker på, hvor vigtigt et job vi har, så skal det også anerkendes og afspejles på lønsedlen. Forskningen viser tydeligt, at det job som pædagoger besidder, er afgørende for børns udvikling og trivsel, og det skal lønnen give udtryk for,« siger BUPL’s formand, Elisa Bergmann.
OK18-banen er kridtet op
At pædagogernes løn hænger sammen med følelsen af anerkendelse af jobbets samfundsmæssige værdi, blev blandt andet dokumenteret af en stor rapport fra ECEC (Early Childhood Education and Care), og derfor mener Elisa Bergmann, at de nye tal skal tages med til de snarlige overenskomstforhandlinger.
»Vi har en særlig udfordring, som også disse tal viser, nemlig at der er en lønmæssig uretfærdighed, der skal lave som på. Det er også derfor, vi er gået til forhandlingsfællesskabet og har sagt, at der er brug for en pulje til ligeløn, der viser, at vi står sammen, og at vi har brug for politisk opbakning til at få det igennem,« siger hun og henviser blandt andet til den kommentar, som Sophie Løhde (V) gav til Børsen d. 12. december, hvor hun siger, at de offentlige ansatte ikke skal forvente højere løn:
’Vi bruger årligt godt 330 milliarder kroner på løn i den offentlige sektor, og derfor siger det sig selv, at lønudvikling er et helt centralt element i den overenskomstaftale, vi nu skal til at forhandle med de faglige organisationer,’ siger Sophie Løhde (V) til Børsen og fastslår også, at de 750.000 offentlige ansatte ikke skal forvente mere i lønposen, hvis det står til hende.
»Det er også dybt provokerende, når Sophie Løhde, som minister går ud og siger, at vi (pædagogerne, red.) skal udvise løntilbageholdenhed, når vi nu kan se, at der er et økonomisk opsving. Vi har været løntilbageholdende som offentlig gruppe i de tidligere overenskomstforhandlinger under og efter finanskrisen, så vi forventer, at der sker noget med lønnen nu,« siger Elisa Bergmann.
Kampen bliver sej
Den nye overenskomstaftale skal være klar til at træde i kraft d. 1. april 2018, og forhandlingerne forventes at gå i gang d. 5. januar 2018. Men på trods af det store løngab mellem faglærte med samme uddannelseslængde, mener Elisa Bergmann ikke, at man skal forvente de helt store summer ved overenskomstforhandlingerne, fordi både Sophie Løhde (V) og Michael Ziegler (KL) har givet udtryk for, at pengene hellere skal fordeles til de privatansatte og de faggrupper, hvor man har rekrutteringsudfordringer.
»Jeg synes, man bliver nødt til at se på mange andre problemer end rekruttering, for eksempel hvad det er for en opgave, vi udfører, og hvor vigtig den er for vores velfærdsamfund og sammenhængskraft. Det helt horribelt, hvis man vil have, at pædagoger skal vise endnu mere løntilbageholdenhed. Vi har tvært imod brug for et lønløft, og så må vi se, hvor langt vi kommer med det ved disse forhandlinger. Man har kridtet banen godt op til en lang, hård kamp,« siger hun.
