Ny indsats kræver kulturændring: Nu skal pædagoger anerkendes på lige fod med lærerne

Pædagoger skal anerkendes på lige fod med lærerne i skolen. Sådan lyder et af målene i et samarbejde mellem Odense Kommune og BUPL Fyn om at forbedre arbejdsbetingelserne for skolepædagogerne.

Det har blandt andet ført til, at byens skoleledere og tillidsrepræsentanterne i BUPL i slutningen af august forpligtede sig til at samarbejde på en række områder – blandt andet med at skabe mere ligeværd mellem faggrupperne. Det arbejde er nu i gang. Samtidig præsenterede forvaltningen og BUPL hæftet ”Profil af en skolepædagog”. Hæftet beskriver skolepædagogernes kompetencer, opgaver og arbejde og giver eksempler på enkelte skolepædagogers arbejde.

»Det er ikke en 100 procent jobbeskrivelse for pædagogerne. Det er et inspirationsværktøj, som pædagogerne kan støtte sig op ad, hvis de er i tvivl om noget eller holde foran sig, hvis de skal argumentere for deres faglige valg. Det er også et ledelsesværktøj, som kan gøre det tydeligt for ledelsen, hvad en pædagog er,« siger Henrik Brandt Rasmussen, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne på skoleområdet.

Lav trivsel blandt pædagoger

Baggrunden for samarbejdet er, at pædagogerne på Odenses skoler har et højt sygefravær, og at en undersøgelse viste, at pædagogernes trivsel i skolen var lav.

Henrik Brandt Rasmussen gik i foråret 2016 til kommunens skolerådmand Susanne Crawley (R) med en række teser om, hvad der kunne være galt.

»Det er en kombination af flere ting. En af dem er en manglende oplevelse af ligeværd. Helt banalt hedder det stadig lærerværelse og lærerparkering på skoler, og rent praktisk ligger sociale arrangementer ofte på tidspunkter, hvor pædagogerne stadig arbejder i SFOen,« siger han.

Tillidsrepræsentanten peger også på, at lederne har haft svært ved at vurdere, hvad pædagogernes rolle skal være i skolen. Den har pædagogerne i høj grad selv defineret. Samtidig har mange pædagoger rigtig mange forskellige børn på en uge.

»De kan have ti til femten klasser på en uge. Det kan gøre det svært at opbygge tætte relationer til børnene, hvilket er afgørende for pædagogernes arbejde,« siger Henrik Brandt Rasmussen og fortæller, at det bliver endnu sværere, når pædagoger ofte bliver flyttet rundt for at fylde huller ud i skemaer.

Skolechef Nikolaj Juul Jørgensen peger også på pædagogernes trivsel som en af årsagerne til at begynde samarbejdet med BUPL Fyn.

»Vi kunne se, at den generelle trivsel blandt pædagogerne i skolen var for nedadgående, og der var et højt sygefravær. Samtidig betonede skolereformen vigtigheden af det tværprofessionelle arbejde. Derfor har vi kigget på, hvordan vi bedst understøtter elevernes læring og trivsel,« fortæller han.

Mærker det på skolerne

Da forvaltning og BUPL var enige om, at der var et problem, gik de analytisk til værks og snakkede med medarbejdere og ledelse på både skoler, hvor samarbejdet fungerer godt, og på andre, hvor det fungerer mindre godt. Det gav et fælles grundlag for at forstå udfordringer og muligheder og for i fællesskab at skrive hæftet ”Profil af en skolepædagog.”

Selv om arbejdet har stået på i omkring halvandet år, er det først for nylig, at pædagogerne på Odenses skoler har mærket det.

»Det er let nok at skifte skilte ud, så det ikke hedder ”lærerværelse” og ”lærerparkering” længere. Kulturændringen er den store opgave. Det er nu, man kan komme til at mærke noget på den enkelte skole. Men det har mødt stor forståelse fra politisk side – måske fordi politikerne kan se, at de ved at forbedre trivslen og nedbringe sygefraværet kan få mere ud af pædagogerne, uden at det koster mere,« siger Henrik Brandt Rasmussen.

Nikolaj Juul Jørgensen forventer, at arbejdet kommer børnene til gavn.

»Pædagogerne kommer til at være mere tydelige og hvile mere i deres profession. Det betyder, at de bedre kan bringe deres kompetencer i spil, så det munder ud i, at børnene trives bedre og lærer mere,« siger han.

Forventer højere trivsel

Det er ved at være tid for trivselsundersøgelser i Odense Kommune, og skolechefen forventer, at der allerede ved den næste undersøgelse vil være fremgang at spore. De positive forventninger bygger han blandt andet på det konkrete samarbejde mellem tillidsrepræsentanter og skoleledere, og at BUPL Fyn og forvaltningen i fællesskab har skrevet et såkaldt ”forståelsespapir”, der grundlæggende beskriver, hvad både arbejdsgivere og arbejdstagere kan forvente i forhold til skolepædagogers arbejdstid. Samtidig håber han, at selve den politiske opmærksomhed på området vil smitte positivt af på trivslen.

»Der er en politisk prioritering, der blandt andet helt konkret betyder, at pædagogerne har fået nye computere, så de kan forberede sig på lige fod med lærerne. Det er en anerkendelse, og helt lavpraktisk betyder det noget, at man har computeren som arbejdsredskab frem for at sidde med en blok,« siger Nikolaj Juul Jørgensen.