Gør hverdagen langt bedre: Flere kommuner giver forberedelsestid til pædagoger

Ikke overraskende viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023, at det styrker både arbejdsmiljøet og de faglige rammer, når pædagoger på deres arbejdsplads får tid afsat til planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde (se resultater i faktaboks under artiklen).

På landsplan får 68 procent af daginstitutionspædagogerne og 77 procent af pædagogerne på skole- og fritidsområdet tid afsat til, at de kan trække sig fra børnegruppen for at fokusere på at planlægge eller evaluere en pædagogisk aktivitet eller et forløb.

Og der er udsigt til, at endnu flere pædagoger fremover får afsat tid til at planlægge og evaluere det pædagogiske arbejde. En gennemgang af kommunernes budgetaftaler viser, at et voksende antal kommuner sikrer daginstitutionspædagoger tid til forberedelse af det pædagogiske arbejde.

Disse kommuner afsætter ekstra penge til forberedelse

Helt konkret har fem kommuner afsat ekstra penge i budgetterne for 2025 til at sikre daginstitutionspædagogerne tid til forberedelse:

• Greve Kommune har afsat 0,75 millioner kroner.
• Hvidovre har afsat 2 millioner kroner, som skal give 1 times forberedelse pr. pædagog.
• Ishøj Kommune har afsat 1,4 millioner kroner, som skal give 1 time pr. pædagog.
• Køge Kommune har afsat 1,1 millioner kroner.
• Rødover har afsat 1,6 millioner kroner, som sikrer en times forberedelse til pædagoger ansat mere end 34 timer.

I forvejen har BUPL lokale aftaler med kommuner som Fredericia, Gentofte, Holbæk, Hjørring, Morsø, Odsherred, Vesthimmerland, Viborg og Aarhus, der sikrer pædagoger i kommunernes daginstitutioner arbejdstid til forberedelse.

Store geografiske udsving: Kun få pædagoger har god tid til planlægning

BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra november 2023 viser dog store forskelle fra kommune til kommune på, hvor udbredt tid til forberedelse er.

I en række kommuner har så godt som alle pædagoger tid til planlægning af det pædagogiske arbejde. I andre kommuner gælder det kun et mindretal af pædagogerne  (se kommunekort for hhv. daginstitutions- og SFO-pædagoger nederst i artiklen). 

Samtidig fortæller en lang række af pædagogerne i vilkårsundersøgelsen, at den tid, de reelt har afsat til planlægning og evaluering kan være meget begrænset. 

Samme budskab blev for nylig understreget i et opsigtsvækkende forskningsprojekt om effekterne af forberedelsestid i danske daginstitutioner: Forberedelsestid gavner kvaliteten, men det er særdeles svært at afsætte tid til det i hverdagen. 

Læs også: Ny forskning: Så lidt tid har pædagoger til forberedelse 

Pædagog har fået mindre forberedelsestid: Mærker virkelig forskellen

Mens mange pædagoger har udsigt til at få mere tid til planlægning af det pædagogiske arbejde, har pædagog Rie Nørgaard Nielsen erfaring med det modsatte:

Hun har tidligere arbejdet i Viborg Kommune, hvor daginstitutionspædagogerne takket være en aftale mellem kommunen og BUPL MidtVestjylland er sikret 3,5 times forberedelsestid om ugen. Men i 2020 skiftede hun til et job i Aalborg Kommune tættere på hendes bopæl i Nordjylland. Og i Aalborg Kommune er der ikke en samlet aftale, der sikrer forberedelsestid til pædagogerne.

”Jeg mærker virkelig, hvilke muligheder jeg havde, som jeg ikke har længere. Hvor jeg før havde god tid til at forberede aktiviteter eller forældremøder derhjemme, er jeg nu i langt højere grad nødt til at ’stjæle’ tiden og gå fra stuen for at få opgaverne løst. Nogle gange er vi nødt til at aflyse pædagogiske aktiviteter, fordi en af pædagogerne på min stue skal ’gå fra’ for at løse en opgave. Samtidig er jeg ofte nødt til at gå fra halvfærdige opgaver, fordi tiden er opbrugt,” siger hun. 

’Alle pædagoger burde være sikret tid til planlægning’

I dag har Rie Nørgaard Nielsen som pædagog i daginstitutionen Sandgården i Aalborg Kommune omkring en times forberedelse om ugen. Men tiden er – modsat i Viborg Kommune – ikke garanteret, og forberedelsestiden må kun afholdes på samme tidspunkt hver uge. I Rie Nørgaard Nielsens tilfælde er det tirsdage fra 12-13, og hvis der er stuemøder eller opstår noget akut, mister hun muligheden for forberedelsestid den uge.

Hun mener, at alle kommuner burde indgå aftaler, der ligner den, Viborg Kommune har lavet med BUPL MidtVestjylland.

”Jeg tror, mange undervurderer, hvor stor forskel tiden til forberedelse gør for kvaliteten. For mig og kollegerne ville det sikre, at vi kunne nå i mål med vores planer, og at vi kunne være nærværende med børnene hele tiden. Hvis vi kunne forberede os uden for arbejdstiden, kunne vi også undgå dårlig samvittighed over, at man er nødt til at ’gå fra’ på et tidspunkt, hvor kollegerne i forvejen løber stærkt for at nå det hele,” siger hun.

Læs også: Disse 14 opgaver kræver tid til forberedelse

Skyder ’populært’ argument mod forberedelsestid ned

Rie Nørgaard Nielsen ser ekstra tid til forberedelse som en af de mest effektive veje, kommunerne kan gå for at få pædagoger op i tid.

”Tit støder jeg på et argument om, at ’det giver ikke pædagogerne mere tid hos børnene, så hvorfor skulle kommunerne gå med til det?’ Men det passer ikke, at man ikke får mere tid hos børnene. For hvis man ikke er sikret tid til forberedelse, så er man jo nødt til at ’gå fra’ for at løse opgaverne. Og koordineringen af, hvornår og hvordan man får løst de opgaver, tager også tid,” siger hun.

Dermed frigør tid afsat til forberedelse noget ekstra tid til at være ’på gulvet,’ påpeger Rie Nørgaard Nielsen.

”Og man er langt mere effektivt ’til stede’ hos børnene, hvis man ved, at man har tid til at løse en specifik opgave eksempelvis om aftenen, eller inden man går hjem,” siger hun.

Læs også: Vild effekt af forsøg med forberedelsestid til pædagoger