Ingen konflikt: Reallønsforbedringer giver forlig
Konflikten er afblæst. I stedet kan pædagogerne nu se frem til en ny overenskomst, der giver en klar reallønsforbedring og en andel i et ligelønsprojekt på 85 millioner kroner. Samtidig har arbejdsgiverne i denne omgang droppet at forringe seniordagene.
Sådan kan resultatet gøres op af en træt, men tilfreds BUPL-formand Elisa Bergmann.
»Vi er kommet godt i mål, for vi har via fællesskabet presset lønnen rigtig langt op i forhold til arbejdsgivernes udgangspunkt,« siger hun.
2.000 mere om måneden til en gennemsnitspædagog
Den samlede økonomiske ramme for overenskomsten er 8,1 procent. Heraf vil 6,82 procent gå til generelle lønforbedringer – inklusive de forbedringer, det forventes, at reguleringsordningen vil give.
Dermed vil en gennemsnitspædagog med en løn på 30.000 kroner om måneden kunne se frem til, at der står 32.000 på lønsedlen om tre år, når hele lønstigningen er udmøntet. Alt sammen i runde tal.
Dog skal man huske at tage højde for inflationen, der i samme tidsrum forventes at blive på omkring 5 procent. Det giver dog stadig en reallønsforbedring på gedigne 1,82 procent – noget af en forbedring i forhold til de seneste overenskomster, hvor det har været svært overhovedet at sikre reallønnen for de offentligt ansatte.
»Vi gik efter en reallønsforbedring til alle, og det fik vi,« siger Elisa Bergmann.
Sikrer parallel lønudvikilng
Den nye overenskomst vinker også farvel til arven fra Bjarne Corydon, privatlønsværnet, som betød, at de offentlige ansattes lønninger skulle falde i præcis samme takt som de private lønninger i nedgangstider, mens de kun blev hævet med 80 procent af forskellen i opgangstider. Nu er man vendt tilbage til den ’gamle’ reguleringsordning, hvor de offentlige lønninger reguleres både op og ned med 80 procent af forskellen i lønudviklingen.
»Det er vigtigt. Vi får en bedre sikring for, at vi ikke kommer til at sakke bagud i forhold til de private lønninger,« fastslår Elisa Bergmann.
Hun glæder sig også over, at ligelønspuljen, som det var så svært overhovedet at få gjort til en del af overenskomstforhandlingerne, har overlevet det langstrakte forhandlingsforløb.
»Den skal bruges som murbrækker både politisk og til de kommende overenskomstforhandlinger. Vi skal have gjort noget ved ligelønsproblemet,« siger hun.
Forlig skaber dominoeffekt
Det forlig, som BUPL er en del af, gælder kun for det kommunale område. Men Elisa Bergmann forventer, at regionerne og staten hurtigt følger efter. For der er kommet en brugbar formulering på spisepausen, mener hun, og lærerne og Kommunernes Landsforening har endelig fundet frem til en aftale om lærernes arbejdstid.
»Forliget skaber en dominoeffekt. Regionerne har ventet på en formulering på spisepausen. Staten har ventet på en løsning på lærerområdet, for de har også undervisere. Så man har en stor mulighed for at nå i mål også på statens område,« siger Elisa Bergmann, der også forventer, at der findes en løsning på spisepausen på statens område.
Sejr til sammenholdet
Fagforeningernes sammenhold på tværs af områderne har skabt de gode resultater, pointerer Elisa Bergmann.
»Det er fællesskabet, der har fået os derhen, hvor vi er nu. Hvis vi ikke havde holdt stædigt fast i, at vi ville have en reallønsforbedring, at vi ville af med privatlønsværnet, at vi ville have en sikring af en parallel lønudvikling i fremtiden, så havde vi aldrig fået det. Det, at vi har stået skulder ved skulder, at akademikerne har stået sammen med sosu-assistenterne, at pædagogerne har stået sammen med læger og lærere, har fået os igennem med løsninger på alle de områder, som vi gik efter,« siger hun.
BUPL skal nu have forhandlet de ting på plads, som specifikt handler om BUPL’s overenskomst, herunder blandt andet udmøntningen af ligelønspuljen. Der er sat 0,35 procent af rammen af til de forhandlinger.
»Vi prøver at komme igennem med, at det bliver udmøntet direkte til løn,« siger Elisa Bergmann.
Nu skal resultatet sendes til urafstemning. Planen er, at der skal stemmes i alle organisationer samtidig. Datoen ligger endnu ikke fast.
