Flere vil være pædagoger: 4 års nedgang er vendt
Natten mellem mandag og tirsdag kunne 4. 955 håbefulde ansøgere logge ind på professionshøjskolernes optagelsesportaler og konstatere, at de er blevet optaget på uddannelsen til pædagog. Efter fire års tilbagegang er der i år en lille stigning på to procent i antallet af optagede på landets største uddannelse. Det er en positiv udvikling, som dog ikke får BUPL’s formand, Elisa Rimpler, til at juble.
»Det går den rigtige vej, men vi havde håbet, at mange flere ville søge ind. Vi har brug for langt flere kolleger for at dække behovet, der blandt andet kommer, når børnetallet stiger, og når der indføres minimumsnormeringer,« siger hun.
Brug for permanente investeringer
Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), glæder sig over, at flere i år er optaget på uddannelsen til pædagog.
»Det er virkelig godt, at vi har fået vendt et minus til plus i optaget til pædagoguddannelsen, som vi også har investeret massivt i. Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og derfor har vi brug for endnu flere dygtige pædagoger,« siger hun i en pressemeddelelse.
Investeringen, som ministeren henviser til, er 43 millioner kroner, som blev afsat på finansloven for 2020, samt et ekstraordinært tilskud på 127,5 millioner kroner, som fra 2020 til 2022 skal øge kvaliteten i uddannelsen.Elisa Rimpler glæder sig over, at politikerne har fået øjnene op for, at uddannelsen i årevis er blevet udhulet økonomisk. Hun påpeger dog, at politikernes investeringer kun er midlertidige.
»De supermotiverede unge, der kommer ind på uddannelsen, skal møde en uddannelse med høj kvalitet, og det kræver flere ressourcer. Derfor er der brug for, at man gør tilskuddene permanente,« siger hun.
Efterlyser samlet plan for rekruttering
Skal flere søge ind på uddannelsen i de kommende år, er der brug en samlet rekrutteringsplan, mener BUPL. En del af planen bør handle om at forbedre uddannelsen, men der skal også ske ændringer ude i institutionerne.
»Der skal blandt andet gives bedre mulighed for, at man kan uddanne og dygtiggøre sig – også efter man er uddannet. Det er meget efterspurgt. Et andet vigtigt element er det kæmpe åg, vi slæber rundt på, som handler om, at pædagogers løn er for lav i forhold til uddannelsens længde og ansvaret,« siger Elisa Rimpler.
Hun peger på, at også arbejdsforholdene skal forbedres.
»Arbejdsforholdene bliver bedre, når der kommer minimumsnormeringer, og pædagogerne får flere kolleger, men det kræver jo, at der er pædagoger til at indgå i stillingerne,« siger hun og tilføjer, at rekrutteringsplanen også bør indeholde et analysearbejde, der viser, hvor i landet der er brug for flere pædagoger. Lige nu er der nemlig nogle steder pædagoger, som har svært ved at få job, mens ledere i eksempelvis København må lede med lys og lygte efter nye medarbejdere.
Vil stadig være kritisk
BUPL er selv med til at påpege fejl og mangler i både arbejdsforhold og på uddannelsen. Dermed risikerer BUPL selv være med at skræmme potentielle ansøgere til pædagoguddannelsen væk. Elisa Rimpler afviser dog at skrue ned for den kritiske stemme for at lokke flere unge til.
»Vores opgave som fagforbund er blandt andet at påpege, hvor der er brug for forbedringer. Vi er glade for vores profession og stolte af den, og så viser vi, hvor noget kan gøres bedre. Det er med til, at vi kan ranke ryggen, når vi kommer med bud på, hvad der kan forbedres – sådan at vi som pædagoger kan gøre en endnu større forskel,« siger hun.
