Fagforbund i kor til politikere: Gør noget ved uligeløn
I går modtog Folketinget en appel fra BUPL, FOA, Socialpædagogernes Landsforbund og Sundhedskartellet. Sidstnævnte repræsenterer Dansk Sygeplejeråd og ti andre fagforbund. De fremfører sammen en appel om ligeløn og inviterer politikerne til forhandlingsbordet. Nu skal der gøres noget ved uligelønnen i Danmark.
Formand for BUPL, Elisa Bergmann, synes, at det er vigtigt at gøre noget ved det store løngab netop nu.
»Hvis ikke vi gør noget i fællesskab og ikke tager initiativ, så sker der ikke noget. Vi får ikke ligeløn, hvis ikke os, der er ramt af uligeløn, tager initiativ. Lige nu har vi et økonomisk opsving, derfor er der en mulighed for at tale og gøre noget ved ligeløn. Det er på tide at lave en langsigtet plan, som handler om, at vi i fællesskab tager ansvar. Ellers bliver Danmark ved med at rasle ned af rangsstien i forhold til ligestilling og ligeløn. Som et af verdens rigeste lande, har vi en forpligtigelse i at gå forrest. Og så har vi en særlig interesse i BUPL, fordi vi historisk set er ramt, og pædagoger er en af de grupper med mellemlang videregående uddannelse, der får mindst ud af at uddanne sig,« siger hun.
Vi har brug for handling
Fagforbundene vil sammen med politikerne lave en langsigtet plan for, hvordan der skal gøres noget ved uligelønnen. De vil have politikerne til at afsætte en økonomisk pulje i kvindedominerede grupper i den offentlige sektor. Sammenlignet med mandsdominerede tilsvarende grupper har kvinderne et klart lønefterslæb, og det har været sådan alt for længe, lyder det fra BUPL-formanden.
»Det er fuldstændig oldnordisk, at vi skal kæmpe med det her i 2017. Det er langt ude, at bare fordi vi historisk set har været et kvindefag og stadig er det, så skal vi stadig kæmpe med det, selvom vi burde være nået meget længere. Årsagerne til uligeløn er historiske og kulturelt betingede og det er oprindeligt politikerne, der har skabt systemet. Ligelønsloven har ikke været nok til at gøre op med systemet, det betyder, at vi pædagoger ligger nederst. Så vi har brug for at politikerne handler nu sammen med os.«
Lønefterslæbet er dokumenteret i en rapport fra Lønkommisionen, som viser, at der er tale om et løngab på 10, 20 og 30 procent, når man sammenligner lønnen for udvalgte mande- og kvindedominerede fag med den samme uddannelseslængde. Et udsnit fra apellen til Folketinget lyder således:
’Tiden er nu til at afvikle uligelønnen. Det vil være i hele Danmarks interesse, at vi får lagt det kønsbestemte arbejdsmarked bag os. Lad 2017 være starten på den nye udvikling, hvor vi trin for trin gør lønforskellen mellem mandefag og kvindefag mindre.’
Venstrefløjen er enig med fagforbundene
Ligestillingsordfører fra Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff, er enig i, at man bør afsætte en pulje og midler til ligeløn og ligestilling, men mener ikke, at en pulje alene vil gøre noget ved problematikken.
»Det helt store slagsmål handler ikke om en pulje eller om politikere har det ene eller det andet råderum. Det helt afgørende er, at der bliver afsat de rette midler til at holde et tilfredsstillende velfærdsniveau, for uden det kan man glemme alt om at gøre noget ved lønefterslæbet,« lyder det fra ligestillingsordføren.
Han er enig med forbundene i, at politikerne har et medansvar for og en forpligtigelse til at gøre noget ved uligelønnen i Danmark, men vil ikke udtale sig om, hvorvidt politikerne skal sætte sig ved forhandlingsbordet med fagforbundene.
»Vi har en politisk forpligtigelse til at kunne skaffe mere rimelige arbejdsforhold i hele omsorgssektoren på velfærdsområdet, og der spiller løn en afgørende rolle,« siger han.
5 milliarder kroner til ligeløn
Fra Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper kommer et konkret bud på, hvad politikerne på Christiansborg skal gøre ved det store løngab i Danmark. Partiet vil afsætte 5 milliarder kroner til ligeløn.
»Der vil gå over 100 år for at få ligeløn, hvis vi ikke nu gør noget for at skabe bedre lønforhold mellem mænd og kvinder«, udtaler Pernille Skipper til Jyllandsposten.
Børn&Unge har forsøgt at komme i kontakt med Konservative, Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, men ingen havde mulighed for at medvirke i artiklen.
