Arbejdsgiverne skruer bissen på: Vil lockoute næsten en halv million offentligt ansatte

En storkonflikt, der vil lamme hele landet, er nu en reel trussel. Arbejdsgiverne i stat, regioner og kommune har nu svaret igen på fagforeningernes strejkevarsel, hvor 70.000 offentligt ansatte bliver sendt i strejke fra april, med en omfattende lockout af i alt omkring 440.000 offentlig ansatte.

På statens område, hvor der potentielt er 130.000 lønmodtagere, der kan lockoutes, bliver 120.000 nu lockoutet fra 10. april, medmindre det lykkes forligsmand Mette Christensen at få parterne til at enes om en aftale ved forhandlingsbordet.

KL: Lockouten skal sætte gang i forhandlingerne

På det kommunale område følger Kommunernes Landsforening, KL, også op med en gennemgribende lockout. 250.000 kommunalt ansatte vil blive ramt, siger KL’s topforhandler Michael Ziegler, der i dag netop har sikret sig mandat til lockouten i KL’s hovedbestyrelse.

»Vores håb er, at lige præcis det her (lockouten, red.) gør, at vi kan rykke os, også i forligsinstitutionen. For hvis vi ikke gjorde det her, så vil der ikke være noget pres på vores modpart, så vil de kunne køre videre i månedsvis. Det her er et skridt, vi tager for at skabe en mulighed, for at vi kan undgå at komme i en konflikt, der kommer til at blive til noget,« sagde Michael Ziegler umiddelbart efter, det kommunale lockoutvarsel var en realitet, til TV2 News.

»Det bedste ville være, hvis vi kunne finde en løsning,« tilføjede han.

Lockouten vil ramme de kommunalt ansatte fra den 10. april, hvis der ikke er fundet en løsning. Præcis hvem der bliver lockoutet er ikke helt på plads endnu, men to grupper bliver helt sikkert ramt, lover Michael Ziegler:

»Folkeskoler vil blive ramt 100 procent, daginstitutioner vil blive ramt 100 procent«, siger han til Politiken.

Regionerne varsler lockout af omkring 70.000 medarbejdere fra 10. april, lyder meldingen fra arbejdsgiverne, Danske Regioner, svarende til lidt over halvdelen af de ansatte i regionerne. Regionerne lockouter færre medarbejdere, fordi blandt andet sygehusene skal opretholde et vist nødberedskab, ligesom psykiatriske patienter er undtaget fra lockouten.

De vil tømme strejkekasserne

»Formålet med så omfattende lockouter er, at de skal være hurtigt overstået. Finansministeriet satser på at tømme strejkekasserne hurtigt, så fagforeningerne bliver tvunget tilbage til forhandlingsbordet,« siger Flemming Ibsen, professor emeritus ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, til TV2 Nyhederne.

Hvis det ikke lykkes parterne at finde fælles forståelse inden 1. april, vil strejke og lockout ramme landet. Forligsmanden kan dog udsætte konflikterne i to omgange af 14 dage, hvis hun skønner, at der er mulighed for at nå en aftale.

Regeringen kan også standse den lammende lockout med et lovindgreb. Det skete senest ved lærerlockouten i 2013, hvor Helle Thorning-Schmidt-regeringens indgreb ensidigt tilgodeså arbejdsgivernes krav.

BUPL: Arbejdsgiverne har regeringen i ryggen

BUPL’s formand Elisa Bergmann kalder den omfattende lockout for ’en unødig optrapning’:

»Det er paradoksalt, når de siger, at det vil ramme danskerne unødigt, at 10 procent af de offentligt ansatte strejker, når de nu viser med al tydelighed, at det er de faktisk ligeglade med. De er nok ude på at sørge for, at der kommer et regeringsindgreb hurtigst muligt,« siger hun.

Den omfattende lockout understreger også et stort problem ved den danske model på det offentlige område, mener hun. For her er det ikke kun arbejdsgivere og arbejdstagere, der skal forhandle løn.

»Der er et ulige magtforhold, fordi arbejdsgiverne står med regeringen i ryggen. Det er ikke kun Moderniseringsstyrelsen og KL, vi kæmper mod. Det er i virkeligheden regeringen, der sidder og tæller på knapper: hvor mange penge har de lyst til at investere i det offentlige?« siger Elisa Bergmann.

I varslede strejke for at lægge pres på forhandlingerne. Nu lockouter Kommunernes Landsforening jo blandt andet pædagogerne af samme grund. Bliver I så ikke mere forhandlingsvillige nu?

»Vi har hele tiden været forhandlingsvillige. Hvis arbejdsgiverne havde udvist samme handlekraft ved forhandlingsbordet, som de gør nu, så havde vi fundet en løsning for længst. Den villighed, som de siger, de har til at forhandle, har de ikke vist reelt.«

Kunne I ikke bare blive enige om selve lønstigningen og så komme videre?

»Det tror jeg ikke. Arbejdsgiverne har sagt, at de er kommet med et lønudspil. Problemet er, at hvis vi overhovedet skulle se det udspil på papir, så skulle vi frafalde nogle krav, som var centrale for os. Det ville vi ikke på forhånd,« siger Elisa Bergmann.

Det ser trøstesløst ud

Hun mener, at arbejdsgiverne forhandler med kort gemt i ærmet.

»Det tyder på mistillid, og det er et svært rum at forhandle i. Man skal have en generøs måde at forhandle på, hvor man lægger tingene på bordet, hvor vi også sammen kan finde løsninger. Hvis de havde haft den generøsitet, hvis de havde villet finde løsninger, så havde vi fundet dem for længst.«

Tror du overhovedet på en forhandlingsløsning?

»Det er svært. Det ser trøstesløst ud, men vi vil gøre, alt hvad vi overhovedet kan for at finde en forhandlingsløsning.«

Hun opfordrer pædagogerne til at tage situationen med ro og afvente nærmere besked.

»Man skal ikke gå i panik. Vi har fuldstændig styr på det. Pædagogerne skal nok få besked. Det arbejder vi på de kommende dage. Hvert enkelt medlem får besked på, hvordan de skal forholde sig.«

Hvis lockouten bliver en realitet, vil berørte pædagoger få en konfliktunderstøttelse på 860 kroner pr. dag. For deltidsbeskæftigede bliver konfliktunderstøttelsen beregnet forholdsmæssigt. Hvis arbejdsgiverne beslutter at iværksætte en lockout som optrapning af en strejke varslet af BUPL, overgår alle strejkende medlemmer til lockoutsatsen.