Skoler og SFO’er forbyder samlekort: pædagoger har skabt deres helt egen løsning

Med julen kommer også nye julekalender-samlekort, der kan skabe konflikter og uro. Mens nogle pædagoger forbyder kortene, har én SFO skabt deres egen løsning, som vendte konflikter til kreativitet.
Foto af julesamlekort
Det er kort som de her, der bliver populære op til jul. Nogle SFO'er forbyder dem. Andre laver deres egne kort.

Julen står for døren, og flere skoler og SFO’er forudser igen i år, at samlekort fra TV-julekalendere vil skabe konflikter, hierarkier og et pres på både børn og forældre. En problematik, som pædagoger kender fra andre typer samlekort som Pokémon eller fodboldkort, som flere steder i landet er blevet forbudt i skoler og SFO’er.

På Klostermarksskolen i Roskilde er kortene fra årets TV 2-julekalender 'Valdes jul' blevet forbudt. 

I Køge har Søndre SFO indført restriktioner, og leder Jan S. Nielsen regner med at indføre samme regel som sidste år: at børnene skal lade kortene blive i tasken i skoletiden, og i SFO-tiden sætter pædagogerne klare rammer for byt af samlekort.

Pædagogerne fra SFO’en ved Skolen på Duevej på Frederiksberg har for nylig sendt besked til forældrene på 0. årgang om, at børnene slet ikke må tage samlekort med i skole eller SFO, ligesom de heller ikke må have andet legetøj med. Kortene skaber for mange konflikter, er pædagogernes erfaring.

Fidusen har en fidus

Men i Landsbyordningen Fidusen ved Nørholm Skole i Nibe griber pædagogerne udfordringen anderledes an. Her har børn og pædagoger i årevis tegnet og byttet deres egne hjemmelavede samlekort. En kreativ løsning, der opstod for år tilbage, da pædagogerne blev godt trætte af konflikter om fodboldkort. 

”Det udviklede sig dagligt til trælse konflikter mellem børnene, og forældrene var frustrerede over kortene,” fortæller pædagog i Fidusen Helle Gade.

Børn laver deres egne byttekort  

I Fidusen fik pædagogerne en idé, da konflikterne om fodboldkort blev for meget: De skar små stykker karton ud i samme størrelse som fodboldkortene og begyndte at tegne på dem sammen med børnene. 

”Børnene var med på ideen med det samme, og i tre uger blev der tegnet og byttet. Fokus på fodboldkort forsvandt næsten,” fortæller pædagog Helle Gade.

Foto af hjemmelavede samlekort

Dillen tog fart, og den holder endnu, over 10 år efter de første hjemmelavede samlekort. Siden har Fidusen videreudviklet kortene: På bagsiden trykker de nu ‘Fidusens byttekort’ med plads til navn, og børnene gemmer deres kort fra år til år. Aktiviteten er en succes.

”Mange børn, som ellers ikke er så glade for at tegne, vil gerne være med. Det lille format gør det overskueligt at gå i gang,” siger Helle Gade og tilføjer:

”Ideen er hermed givet videre.”

Vi undgår at børnene sidder i hjørner og bytter

Selvom Fidusen har stor succes med deres hjemmelavede byttekort, fylder de kommercielle samlekort stadig i perioder, som de også gør mange andre steder. Derfor har pædagogerne udviklet en praksis, der både respekterer børnenes interesse for kortene, og samtidig ruster dem til at finde løsninger på de konflikter, der kan opstå.

”I perioder har børnene de almindelige kort med, og så siger vi, at de kun må være i ét bestemt lokale. På den måde kan der være en pædagog i nærheden, og vi undgår, at børnene sidder i hjørner, under borde eller ude på legepladsen og bytter,” fortæller pædagog i Fidusen Helle Gade.

Sætter begrænsninger i perioder

Pædagogerne i Fidusen justerer også rammerne løbende. Hvis kortene begynder at fylde hele eftermiddagen, eller enkelte børn ikke kan finde ro til andet, sætter pædagogerne begrænsninger og midlertidige pauser ind. 

”Vi havde en periode med Pokémonkort, hvor nogle børn ikke kunne noget som helst andet. Ligesom hvis et barn kun vil køre mooncar hele dagen, hjælper vi til at prøve noget andet. Derfor sagde vi: Når vi har fået eftermiddagsmad, bliver kortene pakket væk,” fortæller hun.

Konflikter opstår stadig, men det er ikke i sig selv et problem, understreger Helle Gade. 

”Vi kan ikke skabe et konfliktfrit liv. Vi skal lære børnene, hvordan man agerer i det. Derfor skal bytteriet foregå et sted, hvor vi pædagoger kan støtte dem.”

3 bytteregler fra Fidusen

I Fidusen har de også nogle enkle regler, som børnene skal respektere, og som pædagogerne også kommunikerer til forældrene. Reglerne er:

• Byt kun én til én
Ingen kort er ’fire kort værd’. Ét kort = ét kort. Hvis et kort er særligt værdifuldt, skal det evt. blive hjemme.

• Kort må kun byttes, ikke foræres væk
Et bytte skal være bytte - ingen gaver.

• Når kortet er byttet, fanger bordet
Man kan godt spørge om et bytte tilbage, men man kan ikke kræve det.

7 Gode råd fra pædagoger om samlekort

Samlekort, hvad enten det er fra julekalenderen eller andre typer, kan både lede til konflikter og børn, der stjæler fra hinandens tasker, er erfaringerne fra pædagoger. 

Læs, hvad Børn&Unge tidligere har skrevet om det her.

Pædagoger peger på, at samlekort kræver rammer, faste tidspunkter og pædagoger, som kan støtte børnene i at forhandle, sige til og fra og navigere i værdien af kort. Her er pædagogernes råd:

  1. Overvej om kortene helt skal blive hjemme, på linje med andet legetøj - alt efter institutionens regler.
  2. Hvis byttekort kommer med i skole og SFO, så sæt klare rammer: Hvor og hvornår må der byttes? Hvem styrer aktiviteten? Lav det til evt. et værksted på linje med andre aktiviteter i SFO’en.
  3. Sæt jer ind i samlekortene og deres betydning: hvad betyder de forskellige kort, hvilke er sjældne og så videre.
  4. Hav pædagogisk styring og guidning: Hjælp børnene med at forhandle, sige til og fra og forstå værdi.
  5. Lav nogle enkle ’bytteregler’, evt. i samarbejde med børnene.
  6. Overvej opbevaring af kort og mapper: I kan tilbyde at gemme mapperne sikkert på kontoret eller et aflåst skab, når de ikke er i brug.
  7. Skab alternativer: Egenproduktion af hjemmelavede kort kan skabe ro og kreativ skaberglæde.

Har I også erfaringer? Vi modtager gerne tips, dilemmaer eller gode eksempler fra jeres institution. Skriv til os på b&u@bupl.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.