Ukrainske børn på vej til danske dagtilbud: Sådan sikrer vi en tryg hverdag

Allerede i næste uge forventes Folketinget at vedtage en særlov, som giver nytilkomne ukrainske flygtninge hurtig adgang til det danske arbejdsmarked. Særloven ser desuden ud til at åbne for, at ukrainske flygtningebørn kan komme i kommunale skoler, SFO’er, klubber og daginstitutioner.

BUPL-formand Elisa Rimpler understreger, at landets pædagoger står klar til opgaven. Men det kræver både planlægning, vidensdeling og ressourcer til eksempelvis tolke at sikre en tryg overgang til en dansk institutionshverdag:

”Det er børn, som er blevet revet væk fra det liv, de kender. De har oplevet sirener, beskyttelsesrum og bombninger, og de mangler deres fædre, der er blevet tilbage. Det er børn, som kan være traumatiserede eller have familiemedlemmer, som er. Det er afgørende, at kommunerne på kort tid får lavet lavpraktiske planer for, hvordan vi helt ned på institutionsniveau bedst sikrer børn og familiers tarv,” understreger hun.

Læs også: Ukrainsk pædagog i Danmark: Sådan kan I tage imod børnene

Hurtigt i skole og dagtilbud: Vigtigt med normal hverdag

Ukrainske flygtningebørn, som i øjeblikket bor på danske asylcentre, kan gå i Røde Kors’ daginstitutioner, skoler og klubber.

Men også for de flygtningebørn, som bor privat indkvarteret, vil det som udgangspunkt være det bedste for langt de fleste at komme i daginstitution eller skole så hurtigt som muligt.

Det vurderer Marianne Badstue, chef for Børn & Familie ved Integrationsafdelingen i Dansk Flygtningehjælp:

”Her i den tidlige fase skal man genoprette og etablere tryghed og sikkerhed for børnene. Al forskning viser, at jo hurtigere, vi kan få etableret en normal hverdag for børnene, jo bedre. Det taler for, at de hurtigt bør komme i en almindelig daginstitution eller skole.” siger hun.

Læs også: Pædagoger sender støtte: Donerer 100.000 kroner til hjælpearbejde i Ukraine

Pædagoger ved, hvad børnene har brug for

Ifølge Marianne Badstue kommer de ukrainske børn generelt fra en hverdag, som var udramatisk indtil kort før flugten til Danmark.

”Nogle af børnene vil have oplevet at være blevet truet på livet under flugten, mens andre bare vil tænke, at de har været på en rejse. De oplevelser, børnene har med sig fra flugten, har stor betydning,” siger hun.

Marianne Badstue understreger, at pædagoger i forvejen har viden om, hvordan børn i krise reagerer.

”Men det er klart, at tålmodighed og åbenhed er meget vigtigt. Nogle børn kan eksempelvis være i meget høj arousal og være svære at bringe i ro. Her bør pædagogerne vise, at der er trygt og tid nok til børnenes behov,” siger hun.

Læs også: Bare rolig: Pædagoger har ingen pensionspenge i Rusland

Advarer: Kapacitet kan blive udfordring – også fagligt

Selvom pædagogerne har gode faglige redskaber, skal rammerne være i orden, understreger Elisa Rimpler.

”Kapacitet kan være et kæmpe problem for kommunerne. Hvis der i forvejen er for få institutionspladser eller stor pædagogmangel, så gør det opgaven med at sikre en tryg overgang sværere. Derfor er kommunerne nødt til at koordinere og lave planer, der sikrer både bolig- og pladsanvisning steder, hvor vi bedst kan løfte opgaven over for familierne,” siger hun.

Både Elisa Rimpler og Marianne Badstue peger på, at både kommuner og NGO’er som Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors har viden om flygtningefamiliers overgang til en dansk hverdag.

”Den viden og de erfaringer skal kommunerne selvfølgelig trække på. Og så bør de have beredskab og kurser klar til pædagogisk personale, som ikke har erfaring med at tage imod flygtningebørn og har brug for mere viden,” understreger BUPL-formanden.

Læs også: Margrethe Brun om børns frygt for krig: Vi skal turde tage snakken

Sprogbarrierer må ikke bremse forældresamarbejde

Marianne Badstue forventer ikke, at sprogbarrierer giver store problemer for de yngste flygtningebørn eller de pædagoger, som møder dem.

”Små børn lærer ofte nye sprog meget hurtigt. Til gengæld kan det være svært for de store børn, og det kan udfordre både dem selv og fagpersonerne omkring dem. Her er det vigtigt, at pædagoger og andre er opmærksomme på børnenes trivsel,” siger hun.

Også for samarbejdet med forældrene kan sprogbarrierer give udfordringer. Og her påpeger både Marianne Badstue og Elisa Rimpler et behov for hurtig tolkeadgang:

”Det er meget vigtigt at tage hånd om forældresamarbejdet. For forældrene kan have store usikkerheder og svære udfordringer. Institutionerne skal være tålmodige og meget tydelige i kommunikation og forventningsafstemning. Og kommunerne skal stille tolke til rådighed her. Også selvom forældrene kan noget engelsk,” siger Marianne Badstue.

Inddrag både TR, leder og ukrainske forældre

Elisa Rimpler opfordrer til, at tillidsrepræsentanter og ledere i skoler og institutioner udarbejder et beredskab, så alle medarbejdere ved, hvordan opgaven skal løftes.

”Det er en stor opgave, både fordi børn og mødre er flygtet fra krigen, men også fordi der kan være sproglige og kulturelle barrierer,” påpeger hun.

Derfor er det vigtigt, at ressourcerne følger med.

”Skal vi skabe en tryg overgang for børnene, giver det mening, at mødrene over en periode kan være hos børnene i institutionen, men det kræver, at rammerne er til det. Her er pædagoger, ledere og tillidsrepræsentanter nødt til at stille krav til kommunerne - eventuelt i samarbejde med BUPL,” understreger Elisa Rimpler.

Pædagoger, som ønsker at læse mere om modtagelse af flygtningebørn, kan blandt andet finde information i håndbogen ’Pædagogik for flygtningebørn,’ som Røde Kors har lavet i samarbejde med Roskilde Universitet og Københavns Professionshøjskole.