Ukrainsk pædagog i Danmark: Sådan kan I tage imod børnene

Over to millioner ukrainere er nu på flugt fra Putins angreb, mange af dem er kvinder og børn – for mændene skal blive hjemme og forsvare deres land. Danmark har sagt ja til også at modtage flygtningene, og det kommer til at blive en stor udfordring at få taget godt imod børnene, når de kommer i institution eller skole, fortæller Oksana Melnyk, ukrainsk pædagog i Esbjerg.

”De børn, der kommer hertil, har oplevet flugt, traumer. De har sagt farvel til deres fædre, de har sagt farvel til hele deres liv i et andet land. Mange børn vil undre sig over, hvor de er havnet, og over, at de ikke kan forstå sproget,” siger Oksana Melnyk.

Nogle børn er blevet hårdt ramt af krigen og flugten.

”Jeg kender flere fra Ukraine, hvor deres mødre fortæller, at børnene hverken vil spise eller drikke, selv om de er kommet i sikkerhed,” siger Oksana Melnyk.

Hun kom til Danmark for 14 år siden, da hun blev gift med en dansk mand. Hun er læreruddannet i Ukraine, men i Danmark fik hun arbejde som pædagogmedhjælper i den integrerede institution Tinghøjen i Esbjerg, og efter et par år som medhjælper blev hun meritpædagog og arbejder nu samme sted.

Mød familierne med forståelse og omsorg

Lige nu er Tinghøjen ved at gøre sig klar til at modtage børn fra Ukraine, fortæller Oksana Melnyk. Og der har de erfaringer at trække på, for de seneste fem år har institutionen taget mod flygtningebørn fra Syrien.

”Som fagpersonale tager vi ikke kun tager hånd om barnet, men om hele familien. Forældresamarbejdet er et af de vigtigste redskaber i vores arbejde med børnene. Vi forsøger at møde dem med forståelse og kæmpe omsorg,” siger hun.

De ukrainske børn, der kommer til Danmark, vil have den fordel, at de vil være vant til at være i daginstitution, også i lang tid.

”Men selvfølgelig er strukturen meget anderledes i Ukraine,” siger Oksana Melnyk.

Læs også: Ukrainske børn på vej til danske dagtilbud: Sådan sikrer vi en tryg hverdag

Bryd sprogbarrieren med billeder

Når sproget er en barriere, er det en god idé at bruge billeder til at forklare forældrene om hverdagen i institutionen.

”Når barnet starter i vores institution, har vi billeder af noget så simpelt som en flyverdragt. Det viser vi til forældrene, så de ved, hvad de skal have med. Ukrainske flygtningebørn kender ikke flyverdragter, de kender gummistøvler og en regnjakke. Men hvis det er vådt og regner i Ukraine, så kommer børnene ikke ud,” fortæller Oksana Melnyk.

”Flyverdragten er en simpel ting for os danskere – det kan jeg godt sige, når jeg har boet så mange år i Danmark – som vi ikke tænker over, men ukrainere vil kigge på os med store øjne og ikke forstå, hvad vi taler om,” siger Oksana Melnyk.

Billeder vil også blive brugt til at forklare, hvad for eksempel en madpakke er.

”Børn fra Ukraine er ikke vant til at have madpakke med. De er vant til at få varm mad tre gange om dagen. Så det vil også blive en udfordring at forklare forældrene, hvad en madpakke er, og hvad man kan putte i madpakken. Vi viser billeder af en madkasse eller går ud i køleskabet, tager en madpakke og viser forældrene, hvad der er i. De skal se, hvad vi mener,” siger hun.

Lær basale gloser

For Oksana Melnyk bliver der naturligvis ingen sprogbarriere, når der kommer ukrainske flygtningebørn, men for andre vil den være stor. På Tinghøjen har de gode erfaringer fra de syriske flygtningebørn med at lære basale gloser.

”Vi beder forældrene give os de vigtigste ord, som børnene bruger. Hvad hedder det, når barnet er sultent, vil have noget at drikke, skal på toilettet eller savner sin mor og far? Vi beder forældrene skrive sætninger, vi kan berolige barnet med, når vi nu ikke kan sproget,” fortæller Oksana Melnyk.

Der kan godt blive brug for at berolige børnene det første stykke tid i institutionen.

”Nogle flygtningebørn vil ikke i institution og står bare og græder. Det eneste, vi kan gøre som pædagoger, er at sætte os ned og tale med stille og rolig stemme, prøve at berolige barnet. Og så lære de ord, man ved, betyder noget og kan berolige,” siger hun.

Tag god tid til indkøringen

Netop fordi sproget kan være en barriere, er det vigtigt at give sig ekstra god tid til indkøringen, også selv om barnet er ældre, så børnene føler sig trygge, påpeger Oksana Melnyk.

”Man skal træde meget varsomt med de her børn, som er bange og har oplevet frygt. De ved ikke, hvor de er, og de forstår ikke sproget. De vil reagere som ethvert normalt barn vil gøre. Hvis de ikke reagerer i institutionen, så vil de gøre det derhjemme hos mor. Som professionel skal man være meget opmærksom på at tage en snak om, hvordan det går derhjemme og høre, om barnet har reageret,” siger hun.

Ud fra Tinghøjens erfaringer med syriske børn ved hun, at børnene enten bliver udad- eller indadreagerende efter de traumatiserende krigsoplevelser.

”Den sunde måde at reagere på er, når barnet tør vise følelser, tør være voldsom og tør græde. Det er mere usundt, når de lukker sig ind i sig selv. Så vil det kræve psykologtimer at hjælpe barnet, men det er et problem, når barnet ikke kan sproget, for så vil der gå noget tid, før man kan yde noget hjælp,” siger Oksana Melnyk.

Min søster er lige kommet til Danmark

Personligt er Oksana Melnyk også meget berørt af krigen i Ukraine. Hendes lillesøster har været seks dage på flugt. Hun er fra den østukrainske by Poltava og er netop kommet i sikkerhed hos Oksana Melnyk med sine to piger på fem og ni. Hun blev hentet onsdag aften af Oksana Melnyk i Padborg.

”De har kørt 1.000 kilometer til den polske grænse. Hendes mand fik lov til at køre dem hele vejen til grænsen. Han ville være sikker på, at de kom i sikkerhed og godt afsted. Tirsdag kom de til den polske grænse, hvor de blev samlet op i en bus. Alle kvinder og børn blev kørt væk fra deres mænd,” fortæller Oksana Melnyk.

Lillesøsterens mand måtte også vende om ved grænsen for at deltage i forsvaret af Ukraine.

”For halvanden uge siden, da krigen gik i gang, talte jeg med hende og sagde, at de skulle flygte. De turde ikke i starten, men heldigvis kom de væk. Det har taget dem tre dage at komme igennem Ukraine med overnatninger hos tilfældige mennesker. Heldigvis findes der mennesker, der vil give dem husly. Det er en lang og farlig vej. Du aner ikke, om der kommer en raket eller en bombe. Jeg tager hatten af for min søster. Hun er den sejeste,” siger hun.

Har stadig familie i Ukraine

Oksana Melnyk har ikke sine forældre mere, og lige nu er det næsten en lettelse.

”Hvis min mor fortsat var i live, ved jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre. Min søster er ung og kan sagtens klare rejsen, men en gammel kvinde…” siger hun.

Oksana Melnyk har familie i alle de byer, der er hårdest ramt, fortæller hun.

”I forgårs kom min kusine og hendes mand og barn ud af Sumy. De er kommet til Poltava, som ikke er så slem. Men min faster og hendes mand blev tilbage i Sumy, fordi svigermor ikke kan klare rejsen. De sidder og gemmer sig i kælderen,” siger Oksana Melnyk.

Den østukrainske by Sumy er lige nu strategisk vigtig, fordi den kan spærre for russiske forsyninger til de tropper, der kæmper ved Kyiv, hvis den er på ukrainske hænder. Derfor forventes bombardementet af byen at tage til i de kommende dage.

”Vi håber alle sammen, at krigen snart får en ende, og at alle får, som de fortjener,” siger Oksana Melnyk.