Tjek: Har politikerne holdt, hvad de lovede?

Valgkampen har allerede budt på en række løfter i kampen om vælgernes kryds. Men har politikerne overhovedet holdt, hvad de lovede børn og pædagoger ved folketingsvalget i 2022? Børn&Unge har tjekket.
Foto af folketingssalen
Det er her i folketingssalen, valgløfter bliver stemt til virkelighed.

Nogle valgløfter viser sig at være tom snak, stemmefiskeri eller bare umulige at realisere. Men på pædagogernes område har regeringen og Folketinget faktisk holdt, hvad de lovede, i hvert fald et godt stykke hen ad vejen. 

Tilbage i 2022 gjorde Børn&Unge status over de valgløfter, som direkte angik børn og pædagoger. Der blev lovet:

  • Milliarder til at rette op på pædagogers lønefterslæb
  • Bred opbakning til minimumsnormeringer
  • En styrket pædagoguddannelse
  • Børnehavenormeringer i forårs-SFO
  • SFO’erne adskilt fra skolerne

Se her, hvordan det er gået:

1

Milliarder til rekruttering og ligeløn

Partier, som lovede det: Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten

 

Sådan gik det: Pædagogerne fik en trepart, der gav alle pædagoger et ekstraordinært lønløft på 1.800 kroner om måneden brutto, altså før skat og inklusive pension og særlig feriegodtgørelse. De 1.800 kroner gælder for en fuldtidsstilling og blev fuldt indfaset med januarlønnen i år.

Deltidsansatte pædagoger har fået et lønløft svarende til timetallet. Arbejder du for eksempel 30 timer om ugen, er lønløftet knap 1.500 kroner om måneden brutto.

2

Lov om minimumsnormeringer

Partier som lovede det: Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet.

 

Sådan gik det: Loven om minimumsnormeringer var ikke trådt i kraft i 2022, og derfor var der dengang diskussion om, hvorvidt der overhovedet skulle være et centralt fastsatte normeringer.

Loven overlevede valget og trådte i kraft i 2024. Der var endda udsigt til forbedringer i 2027, fordi regeringen ville trække lederne ud af normeringen (og sænke forældrebetalingen).

Men valget blev udskrevet, inden regeringen fik fremsat det lovforslag. Dermed er det i øjeblikket usikkert, om forslaget også bliver fremsat, når vi får en ny regering efter den 24. marts.

3

Styrket pædagoguddannelsen som 'noget af det første'

Partier som lovede det: Socialdemokraterne, Enhedslisten, SF, Venstre, Konservative og Radikale.

 

Sådan gik det: Den gode nyhed er, at der kommer et løft af uddannelsen. Den dårlige er, at det først er fra 2027. Faktisk endte ’noget af det første’ med at være tre år.

4

Børnehavenormeringer i forårs-SFO

Partier som lovede det: Radikale Venstre, Alternativet, Enhedslisten, Frie Grønne, SF og Kristendemokraterne.

 

Sådan gik det: Partierne ville have ændret loven om minimumsnormeringer, så børnehavenormeringer skal gælde, helt ind til børnene begynder i skolen. Forslaget skulle stoppe sparefinten med forårs-SFO, hvor kommuner sparer penge ved at sende store børnehavebørn i SFO før skolestarten.

Hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne kom dog over spærregrænsen ved valget. Og forslaget blev heller ikke til virkelighed.

Til gengæld er der flere og flere kommuner, der på deres egne budgetter finder penge til at droppe forårs-SFO.

5

SFO’erne skal skilles ud fra skolerne

Partier, som lovede det: SF, Radikale og Enhedslisten.

 

Sådan gik det: Under BUPL’s valgdebat den 25. oktober 2022, lovede SF’s Jacob Mark at arbejde for at forsøge at adskille SFO’erne fra skolerne og fik opbakning fra både radikale og Enhedslisten. Disse tre partier fik ikke flertal for ideen i Folketinget. Og i dag er SFO’erne stadig en del af skolens drift, forældrebetalingen er høj, mens normeringerne mange steder er lave.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.