Tjek af SVM-regeringen: 5 beslutninger, der trak den forkerte vej
Der har været noget at glæde sig over under SVM-regeringen, for eksempel det ekstraordinære lønløft, som blandt andet pædagoger har nydt godt af.
Og både SVM-regeringen og det øvrige Folketing har faktisk holdt de fleste af de løfter, de gav børn og pædagoger ved seneste folketingsvalg i 2022.
Det viser et tjek af partiernes valgløfter foretaget af Børn&Unge.
Men Børn&Unges tjek viser, at regeringen også har vedtaget love eller ændret regler på pædagogernes arbejdsområde, der trækker udviklingen i en helt forkert retning set med børne- og pædagogbriller.
Se de 5 beslutninger her:
Afskaffelse af store bededag
Det kom som noget af en bombe, da den nydannede SVM-regering i sit regeringsgrundlag lovede at afskaffe store bededag. Afskaffelsen mødte stor modstand, blandt andet fra fagbevægelsen, og en underskriftsindsamling imod forslaget indsamlede 475.000 underskrifter.
BUPL-formand Elisa Rimpler var også særdeles kritisk:
”Det er helt uhørt, at regeringen på den her måde bare fjerner en af vores fridage og tvinger os til at arbejde mere. Det er et voldsomt indgreb i vores overenskomst- og aftalesystem, som vi ikke kan acceptere,” sagde hun.
Regeringen afskaffede helligdagen den 28. februar 2023 sammen med Radikale Venstre. De fire partier har her i valgkampens første dage stået fast på afskaffelsen, mens andre partier vil forsøge at genindføre helligdagen.
Mørklægning af normeringstal på institutionsplan
I 2024 afskaffede regeringen efter ønske fra KL kravet om opgørelser af normeringer på institutionsniveau. Det forringer aftalen om minimumsnormeringer, fordi det vil skade muligheden for at tjekke, om de mange penge, kommunerne får til bedre normeringer, reelt når ud til børnene. Beslutningen blev truffet uden om de øvrige folketingspartier bag aftalen om minimumsnormeringer.
KL’s argumenter for afskaffelsen var, at opgørelserne tog lang tid og kostede for meget personale. Men en analyse, som et KL selv har fået lavet, modsiger kommunernes argumenter: I analysen vurderes loven ikke at pålægge kommunerne store administrative byrder i de kommende år.
Det kan blive sværere at få erstatning for en arbejdsskade
Regeringen har besluttet, at arbejdsgivere først skal anmelde en arbejdsskade, når den har givet mere end 3 dages fravær. BUPL har advaret om reglen, der kan gøre det sværere for arbejdsskadede pædagoger at få erstatning.
“Bliver en ulykke ikke anmeldt, fordi den måske kun har ført til én eller to sygedage, vil man stå svagere i forhold til at få arbejdsskadeerstatning, hvis det senere viser sig, at skaden var værre, end man måske først vurderede,” siger Johnny Gaardsdal, medlem af forretningsudvalget i BUPL med politisk ansvar for blandt andet arbejdsmiljø.
Folkepensionsalderen er sat op til 70 år fra 2040
Et stort flertal i Folketinget besluttede i 2025 at sætte pensionsalderen til 70 år fra 2040. Beslutningen er en konsekvens af velfærdsreformen fra 2006, hvor det blandt andet gælder om at sikre en sammenhæng mellem levealder og pensionsalder.
Den højere pensionsalder vil gå ud over pædagoger. I dag er det kun hver femte pædagog på 66 år, der ikke modtager en ydelse som efterløn, førtidspension, seniorpension eller måske sygedagpenge. Fire ud af fem blandt de 66-årige pædagoger går ikke på arbejde længere. Det viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for BUPL og PBU, Pædagogernes Pension.
Pædagoger har ikke brug for højere pensionsalder, men først og fremmest et arbejdsliv, de kan holde til, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler.
”Som det er nu, forlader de fleste pædagoger arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Hvad nytter det så at hæve pensionsalderen,” siger hun.
Afskaffelse af sociale normeringer i fritidsinstitutioner
Sociale normeringer på fritidsområdet har været en kæmpe succes. Med støtte fra finansloven har pædagoger i SFO'er og klubber formået at skabe bedre trivsel, færre konflikter og styrkede børnefællesskaber, viser en evaluering, som BUPL har gennemført. Alligevel er ordningen nu fortid.
Puljen på 130 millioner kroner om året til sociale normeringer i fritiden, som i tre år har gavnet børn i udsatte positioner, er nemlig afskaffet med finansloven for 2026.
