Officielt: Statsministeren vil give pædagoger mere i løn

Statsminister Mette Frederiksen (S) peger nu på, hvor meget, regeringen har tænkt sig at hæve pædagogers løn ved den kommende trepart. Andre faggrupper kan føle sig snydt, advarer ekspert. BUPL forventer hårde forhandlinger.
Pressefoto af Statsminister Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner nu for at give pædagoger, SOSU-medarbejdere, sygeplejersker og ansatte i kriminalforsorgen gennemsnitligt omkring 2.500 kroner mere i løn om måneden.

Udmeldingen kommer i et interview med TV2, kort tid før regeringen forventes at indkalde til de længe ventede trepartsforhandlinger om blandt andre pædagogers lønmæssige fremtid.

Det stod ikke skrevet nogen steder, at pædagoger ville være blandt de kun fire faggrupper, som statsministeren nu har sat navn på i forhold til et ekstraordinært lønløft, understreger BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Det er en plads, vi har kæmpet os til. Vi synes selvfølgelig, at det er helt naturligt og rimeligt, at pædagogerne bliver tilgodeset, fordi vi har et lønefterslæb, og fordi vi mangler pædagoger. Men det er jo et politisk valg. Jeg så gerne, at beløbet var endnu højere, og at indfasningen bliver hurtigere, men det er noget af det, vi blandt andet skal drøfte ved forhandlingsbordet,” siger hun

Ekspert om regeringen udmelding: Særdeles usædvanligt

Forhandlinger om lønstigninger i det offentlige plejer at være reserveret til overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.

”Så når statsministeren direkte lægger op til, at fire faggrupper, heriblandt pædagogerne, skal have 2.500 kroner mere i løn om måneden, så er det særdeles usædvanligt,” fortæller Mikkel Mailand, lektor og forskningsleder på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.

Der har tidligere, blandt andet ved overenskomstforhandlingerne i 2008 og 2021, været politisk ønske fra visse oppositionspartier om at tilføre midler oven i OK-systemet til udvalgte offentlige faggrupper. Dengang mundede det – modsat nu – dog ikke ud i flere penge fra regeringen.

Svært at skabe ro: Andre faggrupper kan føle sig snydt

SVM-regeringen har til treparten afsat en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 (se boks nederst). Men det er næppe nok til at skabe ro om de offentligt ansattes lønninger, vurderer Mikkel Mailand:

”Der er flere eksempler på faggrupper, der også har et lønefterslæb ifølge lønstrukturkomitéens rapport, og som kan have sat næsen op efter et lønløft, men som statsministeren nu forbigår. Så Fagbevægelsens Hovedorganisation får en stor opgave med at forsøge at skabe ro,” siger han.

Udsigt til hårde forhandlinger: Det er et ekstraordinært lønløft

Mikkel Mailand vurderer dog, at statsministerens udmelding umiddelbart bør ses som et udspil til forhandling:

”Man skal være opmærksom på, at det her ikke bare er en gavebod. Der kan komme krav om eksempelvis øget fleksibilitet for nogle af eller alle de faggrupper, som har fået et lønløft stillet i udsigt,” siger han.

BUPL-formand Elisa Rimpler forudser hårde forhandlinger ved den kommende trepart. Hun lægger dog vægt på, at der er tale om et ekstraordinært lønløft, som ligger ud over det, pædagogerne kan opnå ved overenskomstbordet.

”Nu jeg ser frem til, at vi kommer i gang med forhandlingerne, så vi ved, hvad vi har at gøre godt med, inden vi går ind i de afsluttende forhandlinger om OK24, hvor vi jo også forventer et markant lønløft.”

Det skal du vide om den kommende trepart

Hvad er en trepart?

Trepartsforhandlinger er en del af den danske model og bruges, når der er opstået en udfordring for Danmark, som kræver større og overordnede aftaler, der involverer regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Aktuelt er udfordringen problemer med mangel på blandt andre pædagoger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Hvad har tidligere treparter handlet om?

Eksempler på store treparter i nyere tid er, da man i 1987 indførte arbejdsmarkedspensionerne, der sikrer, at lønmodtagere sammen med arbejdsgiveren sparer op til pensionen. Andre store emner har været integration - som da man i 2016 banede vej for, at flere flygtninge og familiesammenførte kom i beskæftigelse - praktikpladser til unge samt corona-pandemien.

Hvem sidder med om bordet?

De tre parter rundt om bordet er regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen. Arbejdsgiverne repræsenteres af KL og Danske Regioner. Og lønmodtagerne repræsenteres af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som BUPL er en del af, og Akademikerne (AC).

Hvor mange penge skal der forhandles om?

SVM-regeringen har inviteret til en trepart om udmøntning af en ekstraordinær ramme på en milliard kroner i 2024 og stigende til tre milliarder i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Reelt er det 6,8 milliarder kroner, fordi regeringen regner med, at lidt over halvdelen kommer tilbage i skat (såkaldt tilbageløb). Regeringen har meldt ud, at pengene bliver målrettet nogle af de store velfærdsfag og faggrupper, hvor der er massive rekrutteringsudfordringer.

Hvad er på spil for lønmodtagerne?

Milliarderne kommer ikke uden modkrav. Af regeringsgrundlaget ’Ansvar for Danmark’ fremgår det, at særrammen skal finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Regeringen har meldt ud, at arbejdsudbud er "den nye valuta" og ønsker tiltag, der kan: få flere til at gå op i tid, sænke sygefraværet, mindske problemer med faggrænser og øge brugen af lokal løndannelse.

Hvornår begynder forhandlingerne?

Regeringen har varslet, at treparten går i gang i efteråret 2023. Der er endnu ikke sat dato på, men det forventes, at de vil begynde inden for få uger. Og forhandlingerne skal helst være afsluttet i god tid, inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for alvor går i gang i det nye år.

Kilder: Regeringens arbejdspapir ’Ansvar for Danmark’, december 2022. Beskæftigelsesministeriet.dk. Lønstrukturkomitéens rapport. KL og Danmarks Statistik. Regeringen.dk. Beskæftigelsesministeriet.dk. Fagbladet Børn&Unge og BUPL.dk.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.