1) Konkret er godt
Du har sikkert oplevet det: Når du fortæller forældrene om dagen, fanger du deres opmærksomhed, hvis du fortæller om et handlingsforløb med konkrete eksempler. Vi husker fortællingen, fordi den indfanger særlige stemninger og er konkret.
2) Find fortællingen
Gå på jagt efter brud på hverdagens rutiner eller episoder, hvor der sker noget andet, end du forventede. Fortællingens drivkraft er udfordringen eller skiftet. Udvikling og dannelse sker blandt andet i dagens mange skift og i legen, så hver dag rummer masser af fortællepotentiale.
3) Væk sympati
Du kan fodre forældrenes gode vilje ved at overbringe dagens oplevelser som fortællinger. Fortællingen vækker især sympati, når den handler om mennesker og følelser. Med fortællingen kan man få tilhøreren til at skifte perspektiv.
4) Brug børneperspektivet
Når man fortæller, forsøger man at skabe mening. Ved at skifte perspektiv kan man opleve og forstå en oplevet situation fra flere af de involveredes synspunkt. Perspektivskifte kan man bruge i pædagogisk arbejde. Hvis et barn eksempelvis bliver ved med at forstyrre, når I skal på tur, ved at svinge rundt med jakken i garderoben, kan man fortælle om situationen ud fra hans eller hendes perspektiv, når man taler om oplevelsen med kolleger, forældre eller barnet selv. Det kan blive indgangen til at forstå situationen på en ny måde.
5) Spørg børnene
Lad børnene fortælle om deres yndlingssteder. En gruppe pædagoger diskuterede, hvordan de kunne skabe mere ro for børnene, der ofte løb rundt omkring en trappe i institutionen. Pædagogerne troede, at børnene havde problemer med at vælge aktivitet, men da børnene fortalte om deres yndlingssteder, viste det sig, at trappen var et af dem, fordi det var sjovt at løbe op og ned ad trappen og gemme sig under den.
6) Kend din egen stemme
Når man bliver opmærksom på, hvilke fortællinger man får øje på om sig selv og andre, eller som andre fortæller om én selv, kan man blive mere klar over sit eget værdisæt. Stil dig selv spørgsmålet: Fortæller jeg som en, der er underlagt systemet, eller som en, der er i overensstemmelse med mine egne pædagogiske værdier?
7) Find mening
Man skaber mening, mens man fortæller. Bliv klogere på dagens oplevelser ved at øve dig i at fortælle episoden om en situation eller konflikt fra forskellige perspektiver. Hverdage er fulde af komplekse situationer: Når man fremhæver en situation ud og gør den til en konkret fortælling, får man mulighed for at blive klogere på, hvad der skete og hvorfor. Man kan arbejde med ’fortællingens rum for refleksion’ ved at nedskrive fortællingerne for sig selv eller ved at dele fortællingerne med kolleger, venner eller andre gode samtalepartnere.
8) Skab et fælles fortællerum
Del erfaringer med dine kolleger i et fælles fortællerum, for eksempel en fast dag om ugen. Lad på skift hinanden fortælle om konkrete oplevelser. Det kan være en god måde at evaluere værdier og praksis på. Giv plads til en eller to fortællinger, og lad kollegerne gå ind i fortællingen og anlægge nye synsvinkler.
9) Træk på helte-skurke-modsætninger
Det ligger i fortællingens væsen at operere med helte og skurke, fordi det skaber engagement og drivkraft i både fiktion og virkelighed. Men det er værd at overveje, hvordan de fortællinger, vi skaber i vores arbejde og kollegiale fællesskaber, påvirker stemningen og arbejdsglæden. Helte-skurke-modsætninger finder ofte vej ind i samtaler om vilkår, ressourcer og forandringer. Man kan let komme til at gøre forvaltningen eller ledelsen til skurke. Det er måske ikke hensigtsmæssigt, hvis det udelukkende skaber dårlig stemning. Omvendt kan fortællingen om en udfordring, oplevelse, konflikt, succes m.m. hjælpe til at få øje på de konkrete handlinger og vilkår, der ligger til grund for situationen. Det gør det lettere at forklare og argumentere for sin sag og de værdier, man ønsker at kæmpe for.
Kilder: Hanne Hede Jørgensen, lektor ved pædagoguddannelsen i Aarhus, har undersøgt det gode institutionsliv gennem børns og voksnes fortællinger og er medforfatter til bogen ’Pædagogik og fortælling – at fortolke, forstå og forny pædagogisk praksis’, som hun har skrevet sammen med Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen. Kapitel 5 i bogen ’Hvad synes børnene’ er redigeret af Anette Boye Koch.
