Pædagoger, kommuner og forældre kræver svar: Hvordan bliver vores ny corona-hverdag?
Kravet om små børnegrupper og et bestemt antal kvadratmeter pr. barn er væk. Landets skoler, SFO’er og daginstitutioner er på vej mod en hverdag, der i højere grad ligner den, de var vant til før corona-epidemien.
Men helt præcis hvordan den nye hverdag bedst gøres både pædagogisk og sundhedsmæssigt forsvarlig står på mange måder uklart hen efter Sundhedsstyrelsen søndag opdaterede anbefalingerne til forebyggelse af corona-smitte.
Derfor har både BUPL, Kommunernes Landsforening (KL) og Forældrenes Landsorganisation efterspurgt klare retningslinjer. Tirsdag den 12. maj var BUPL-formand Elisa Rimpler sammen med en række andre organisationer til møde med Sundhedsstyrelsen og Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Behov for klarhed
Oven på mødet er der dog stadig en række spørgsmål, der kræver klare svar fra myndighederne, mener Elisa Rimpler.
»Der er udsigt til, at der inden for få dage kommer en nærmere vejledning fra ministeriet til skole- og fritidsområdet, som forhåbentlig giver svar på en række af de spørgsmål, for eksempel om afstand, rammer for åbning og så videre.«
Men også på daginstitutionsområdet er der brug for en klar oversættelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger målrettet daginstitutionernes hverdag, understreger hun.
»Daginstitutionerne har et lige så stort behov for klarhed, så vi mindsker forvirringen og med ro kan organisere en tryg hverdag i den nye fase,« understreger Elisa Rimpler.
Ansvaret må ikke ende hos den enkelte
Kravet om helt små grupper er væk. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal hverdagen ’organiseres i faste grupper/stuer med et fast antal ansatte pr. gruppe.’
Det udfordrer rammerne midt på dagen, hvor pædagogerne skal holde deres pause, samt i ydertimerne og i forbindelse med ferier ved sygdom, påpeger BUPL-formanden.
»Derfor skal det stå klart, om opfordringen fra Sundhedsstyrelsen er et krav eller bare en anbefaling,« siger Elisa Rimpler, der også efterspørger klare krav til eksempelvis de hygiejnemæssige opgaver.
Hvis ikke ministeriet vil ’oversætte’ Sundhedsstyrelsens anbefalinger til klare retningslinjer, vil BUPL arbejde for, at det bliver kommunalbestyrelsens ansvar, siger BUPL-formanden
»Det optimale ville være, at der fastsættes klare regler og procedurer fra ministeriet ligesom på skoleområdet. Hvis ikke det sker, bør kommunalbestyrelserne sikre, at der tages stilling til de relevante spørgsmål. For det skal ikke ende med, at den enkelte leder eller pædagog selv skal afveje forholdet mellem ressourcer, sikkerhed og tryghed i en given situation.«
Særlige forhold giver reelt dårligere normeringer
Der er udsigt til, at de midler, Folketinget har afsat til at ansætte ekstra hænder til at løse eksempelvis rengøringsopgaver, kommer til at gælde året ud.
»Det er en stor hjælp, som kan give lidt ro mange steder. Men vi ved, at der i nogle kommuner og institutioner, ikke er blevet ansat tilstrækkelig ekstra hjælp, og her lander de ekstra opgaver stadig hos pædagogerne.«
Og selv de steder, hvor man har ansat hjælpere, indebærer den nye corona-hverdag de facto en forringelse af normeringerne, påpeger Elisa Rimpler.
»For der er stadig ekstra opgaver og en række særlige hensyn, som pædagogerne må tage sig af. Det giver øget pres, som går ud over både arbejdsmiljø og børneliv.«
Derfor bør midlerne til minimumsnormeringer fremrykkes, så normeringerne kan styrkes allerede nu, mener Elisa Rimpler og henviser til, at arbejdspresset kommer til at stige i takt med antallet af børn i institutionerne.
»Det her er ’the new normal’ – vi skal leve med corona i mange måneder. Derfor er det vigtigt, at vi har de nødvendige ressourcer. Samtidig er det vigtigt med fokus på fritidsområdet. Her er der flere steder udfordringer med at holde åbent på forsvarlig vis, og SFO’erne er ovenikøbet ramt af, at børn i stigende grad bliver meldt ud i denne tid.«
