Pædagoger er i mindretal i et stigende antal kommuner

Pædagogmanglen er blevet forværret i takt med indfasningen af minimumsnormeringer, og i stadig flere kommuner er pædagoger i mindretal i daginstitutionerne. Det kan få store konsekvenser for både børn og pædagoger, advarer BUPL.
Et barn med hue og flyverdragt leger koncentreret i en sandkasse
Der er blevet længere mellem pædagogerne både på stuerne og legepladserne i landets daginstitutioner, viser nye tal.

*Opdateret 28. februar 2024 med henvisning til kommentarer fra Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg*

Ikke nok med, at loven om minimumsnormeringer har sat en prop i årelange kommunale besparelser på daginstitutionsområdet. Den har også givet børneområdet en milliardindsprøjtning.

Men loven har også øget behovet for pædagoger markant, og udbuddet kan slet ikke følge med efterspørgslen: Andelen af pædagoger blandt personalet i landets daginstitutioner er faldet fra 57 procent i 2019, hvor minimumsnormeringerne blev annonceret, til 52 procent i 2022. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

”Loven om minimumsnormeringer har sikret mange nye ansatte, men desværre er meget få af dem pædagoger. De findes simpelthen ikke derude. Kommunerne skal ikke kun i mål med 1:3 og 1:6, men også med intentionen om øget pædagogandel,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Udmeldingen kommer på baggrund af BUPL-beregninger, der viser, at kommunerne ikke har budgetteret med at bruge alle de ekstra penge, de får fra Folketinget til minimumsnormeringer. Det kan du læse mere om her.

Pædagoger er kommet i mindretal i en lang række kommuner

Problemet med den voksende pædagogmangel understreges af, at antallet af kommuner, hvor pædagoger decideret er i mindretal blandt daginstitutionspersonalet steget fra seks i 2019 til hele 26 kommuner i 2022 (se Danmarkskort nederst).

En af konsekvenserne er, at ansvaret for børn og unges trivsel og udvikling i stigende grad bliver overladt til medhjælpere uden de faglige forudsætninger for at løfte opgaven, påpeger Elisa Rimpler.

”Det siger sig selv, at det har konsekvenser for kvaliteten. Samtidig ender de pædagoger, der er tilbage, ofte med at blive en slags pædagogiske supervisere, der skal kvalitetssikre, dokumentere og ordne papirarbejdet i stedet for at bruge tiden på gulvet, hvor de kan sætte fagligheden i spil. Det får endnu flere til at søge væk fra faget. Den onde spiral skal stoppes, hvis de flere end 11.000, der i dag står uden for faget ikke skal have selskab af endnu flere,” siger hun.

BUPL: Løsning kræver bedre vilkår for pædagoger

En af de mest effektive veje til at skaffe flere pædagoger er ved at få en større andel af daginstitutionspædagogerne op på fuldtid. Derfor er kommunerne nødt til at gøre fuldtid attraktivt, understreger Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Fuldtid er én vej til at skaffe flere pædagogtimer, men der skal skrues på alle knapper, hvis der skal sikres pædagoger nok til børnene, mener Elisa Rimpler.

”Der er mærkbare lønstigninger på vej i form af penge fra trepartsaftalen og de igangværende overenskomstforhandlinger. Men der er samtidig brug for bedre vilkår og betingelser for at bruge sin faglighed, så flere bliver i faget,” siger BUPL-formanden. 

Også Lone Svinth, lektor på Aarhus Universitet, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, er bekymret over den den faldende pædagogandel. Læs mere om det og om effekterne af loven om minimumsnormeringer, i Børn&Unge nr. 1, 2024.

Minister er optimist: Normeringer er et af flere skridt

Over for Børn&Unge kalder Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) uddannede medarbejdere for ’en af de vigtigste faktorer for at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde’.

Selv om langt de fleste nyansatte i daginstitutionerne er medhjælpere, så tror han på, at minimumsnormeringer kommer til at løfte fagligheden:

”At der kommer flere kolleger, også selv om de ikke alle er pædagogisk uddannet, er dog med til at få flere voksne pr. barn og kan være med til at tage toppen af et hårdt arbejdsmiljø og sikre, at flere bliver i faget,” siger Mattias Tesfaye.

Han fremhæver desuden det stigende antal pædagogmedhjælpere, der merituddanner sig til pædagog samt trepartsaftalen, som gav et lønløft til pædagogerne, som grunde til at være optimistisk.

Læs mere i Børn&Unge nr 1, 2024.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.