OK24 nærmer sig: BUPL giver svar på ledernes spørgsmål

Overenskomstforhandlingerne i 2024 var temaet, da 170 pædagogfaglige ledere fra hele landet klikkede sig ind på i et virtuelt møde med Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL.

Hun fortalte om de vigtigste emner og knaster i de kommende forhandlinger.

Undervejs i debatten stillede lederne en række spørgsmål, og vi bringer her et udpluk af svarene fra Eva Munck Immertreu:

Hvordan vil I arbejde med ledernes arbejdstid?
”Rigtig mange steder arbejder lederne mere end 37 timer om ugen. Men det skal være muligt at arbejde mindre, når man har arbejdet meget. Der er nødt til at være en balance – når man i nogle perioder arbejder mere end 37 timer, skal det være muligt at reducere sin arbejdstid i andre perioder, så man på et år lander på 1.924 timer. Vi er meget optaget af emnet, og vi er i dialog med blandt andet Kommunernes Landsforening (KL) om det, for der kommer opgaver, som tager tid fra den pædagogfaglige ledelse – tid fra blandt andet udvikling af dagtilbud og personaleledelse.”

Kan vi gøre mere for at holde på de yngre ledere?
”Vi kunne arbejde på at blive dygtigere i forhold til blandt andet mentorordninger og onboarding. Det er et emne, vi taler med Børne- og Kulturchefforeningen og KL om, for på skoleområdet har mange kommuner meget faste forløb. Det er ikke systematiseret på samme måde på vores område. Så der er plads til dialoger både på centralt hold, men også lokalt i forhold til, hvordan man sikrer en god onboarding.”

”Da Ledelseskommissionen kom med sin rapport for nogle år siden, var et af fokuspunkterne, hvordan man sikrer en god opstart for yngre ledere. Man ved, at de forlader jobbet og ikke kommer tilbage, hvis de ikke trives.”

Læs også: Dårlige arbejdsvilkår presser ledere mod jobskifte 

Skal seniorordninger ikke være en ret i stedet for en mulighed?
”Der findes allerede senioraftaler, men de bliver ikke rigtig brugt. Som leder kan man faktisk godt lave en aftale, hvor man arbejder mindre hver uge. Jeg vil rigtig gerne have, at flere benytter sig af de ordninger, vi allerede har. En af udfordringerne er, at bunken af opgaver stadig ligger der, når man kommer tilbage fra sin ugentlige fridag, hvis man ikke har en souschef eller afdelingsleder at dele ledelsesopgaver med.”

”Det er vigtigt, at vi får noget ind i vores overenskomst om seniorordninger, sådan at ledere kan blive længere i jobbet. Vi skal have et arbejdsliv, vi kan holde til, også når vi er ledere – og derfor arbejder vi meget med ledernes psykiske arbejdsmiljø. Souschefer og afdelingsledere kan have betydning for de lidt ældre ledere, for det betyder noget, om man har en at sparre med, og en som kan være med til at løse nogle af opgaverne. Måske kan det gøre forskellen på, om en leder vil gå på pension eller har lyst til at blive et par år længere.”

Læs også: Kæmpe flertal af pædagoger forventer at stoppe før tid

Hvad gør BUPL i forhold til rapporten fra lønstrukturkomiteen?
”Rapporten om lønudviklingen og løndannelsen for offentligt ansatte er nedslående læsning, men den bekræfter, at der skal ske noget. Rapporten dokumenterer nemlig, at pædagoger tjener mindst af alle offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Når man tager højde for uddannelse, erfaring og ledelsesansvar, ligger pædagogers løn i gennemsnit cirka 4.000 kroner under det niveau, man kunne forvente. Det er ikke acceptabelt.” 

”Hvis vi skal kunne tiltrække og fastholde pædagoger og pædagogfaglige ledere nu og fremover, kræver det højere løn og bedre vilkår. Det vil BUPL tage med til bordet, når regeringen til efteråret indkalder til trepartsforhandlinger om, hvordan vi sikrer rekrutteringen til de store velfærdsfag.”

Læs også: Lønstrukturkomitéen bekræfter: Pædagogers løn ligger i bund