Bombe under rekruttering: Dårlige arbejdsvilkår presser ledere mod jobskifte
Pædagogfaglige lederes pressede arbejdsvilkår er ikke udelukkende et problem for arbejdsmiljøet. Det er også en bombe under kommunernes evne til at rekruttere og især fastholde ledere, viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse:
Her fortæller 31 procent af de adspurgte ledere, at de overvejer at stoppe i deres nuværende job på grund af dårlige arbejdsvilkår.
Tallene er dybt bekymrende, mener Eva Munck Immertreu, formand for Lederforeningen i BUPL. Men kommunerne bør være endnu mere bekymrede end lederne selv, mener hun.
”Lederne står med ansvaret for at sikre kvaliteten i dagtilbud, og de har afgørende betydning for de ansattes arbejdsmiljø. Så når vilkårsundersøgelsen viser, at næsten hver tredje leder overvejer at stoppe, bør det få kommunernes alarmklokker til at ringe. Især hos de kommuner, hvor det ser værst ud,” siger hun.
Store udsving mellem nabokommuner
I nogle kommuner overvejer halvdelen af de adspurgte ledere eller flere at søge andre græsgange. Det gælder kommunerne Høje-Taastrup, Aarhus, Brøndby, Halsnæs og Hjørring (se Danmarkskort nederst).
I flere tilfælde er der store udsving mellem kommuner, der ligger tæt på hinanden. Det gælder blandt andet nabokommunerne Aarhus, hvor mere end halvdelen af lederne overvejer at stoppe, og Favrskov, hvor det gælder mindre end hver tiende leder.
Bykommuner som Aarhus og landkommuner som Favrskov har vidt forskellige udgangspunkter, men det må ikke blive en undskyldning for ikke at skride ind, advarer Eva Munck Immertreu.
”Hvis man undskylder sig med, at forudsætningerne må være dårligere end i andre kommuner, så bliver situationen jo ikke forbedret, og så kan kommunens rekrutteringsproblemer blive endnu værre,” siger hun.
Bedre normeringer og mere løn kan få flest ledere til at blive
De ledere, som overvejer at stoppe i jobbet, bliver i undersøgelsen også spurgt, hvad der kan få dem til at blive i jobbet. Mere end halvdelen – 51 procent – af dem peger på højere løn.
Lige så mange ledere peger dog på bedre normeringer. Og det undrer ikke Eva Munck Immertreu, at dette også står højt på listen:
”Bedre normeringer giver bedre rammer for, at lederne kan varetage lederopgaverne. Der er kæmpe forskel på, om man som leder kan være på stuen som observatør og træde kortvarigt til, og så til at skulle være fast på gulvet, fordi normeringerne er presset,” siger hun.
Eva Munck Immertreu hæfter sig desuden ved, at flere af ledernes ønsker (se boks) handler om ting, som kommunerne i øjeblikket er meget lydhøre over i dialogen med BUPL og lederforeningen.
”Der er stor accept af, at der skal sikres tid til faglig ledelse, og at flere administrative opgaver skal væk. Problemet kræver lokale løsninger, og det oplever jeg heldigvis, at kommunerne er åbne for,” siger hun.
Klare råd til både kommuner og ledere i svært dilemma
Helt lavpraktisk opfordrer Eva Munck Immertreu kommunerne – især de, som er mest udfordret i forhold til at holde på deres ledere – til at gå i dialog med lederne og få klarlagt de specifikke udfordringer i kommunen.
Mens lederne spiller en vigtig rolle i den dialog, er det i sidste ende forvaltningens ansvar at sikre vilkår, som lederne har lyst til fortsat at arbejde i, påpeger hun:
”Der er ingen tvivl om, at ledere føler et stort ansvar for deres institution, og at det sætter mange i et svært dilemma, hvis deres arbejdsvilkår ikke er i orden. I forvejen ved langt de fleste ledere jo godt, at græsset sikkert er grønnere et andet sted.”
Eva Munck Immertreu opfordrer ledere i alle kommuner til at udpege en leder-TR og til at søge råd og vejledning i deres lokale fagforening.
”Det giver et godt udgangspunkt for en dialog, der kan skabe de nødvendige forbedringer,” siger hun.
Læs også: Ledere med dårligt psykiske arbejdsmiljø: Her er de problemer, som presser os
