Skønne spildte personaleressourcer: Mange børn dukker aldrig op i feriepasningen
Ferieplanen er gået op. Et antal børn er tilmeldt feriepasningen, og et passende antal pædagoger er sat til at møde på arbejde. Når sommerdagene rammer, viser det sig dog, at langt fra alle børn dukker op.
Det sker blandt andet i Kerteminde, hvor Jesper Hempler er distriktleder for fire børnehuse. Han vurderer, at mellem 20 og 25 procent af de tilmeldte børn ender med ikke at møde op.
“Det hænger sammen med, at forældrene garderer sig. Ligger ferien ikke helt fast, melder de børnene til, og når der så opstår andre muligheder for børnene, tager forældrene imod dem,” vurderer han.
Tærer på personaleressourcer for hele året
I Kerteminde foregår feriepasningen kun ét sted i kommunen, og forældrene melder børnene til tre måneder inden sommerferien.
“Her bliver forældrene gjort opmærksom på, at hvis de melder børnene til, uden at de kommer, bliver der brugt personaleressourcer, som vi så ikke råder over resten af året, når deres børn er i institutionen,” siger Jesper Hempler og peger på endnu en udfordring, når ferieplanerne skal gå op.
Selv hvis ingen skulle melde sig til, kan alle medarbejdere ikke være sikre på at kunne få den ønskede ferie.
“Ifølge dagtilbudsloven kan vi ikke bare holde helt lukket, for hvis nogen melder sig til dagen før, skal der være åbent. Det er en kæmpe udfordring at planlægge, så vi har den rette normering til de børn, der reelt kommer,” siger distriktlederen.
Vi spørger igen omkring en måned før ferien, om børnene reelt kommer. Det giver et bedre billede.
Annette Kudsk, områdeleder
Ud af 20 tilmeldte børn møder fem ikke op
Heller ikke i Favrskov Kommune nordvest for Aarhus møder alle børn op, selvom de er tilmeldt, fortæller Annette Kudsk, som er områdeleder for fem integrerede institutioner i Hinnerup Nord/Øst.
“Det sker hvert år. Det er, som man kan forvente. Nogle får tilbud fra en moster eller fra bedsteforældrene, og så tager de imod det. Måske er de så her nogle af de dage, de er meldt til,” siger hun og gætter på, at ud af 20 børn ender fem med ikke at møde op
Sampasning kræver personale fra alle huse
I praksis gør det ikke den store forskel for planlægningen. Det ligger fast, at en af områdets fem institutioner holder åbent, og at der skal være personale fra alle huse.
“Vi har forholdsvis meget personale på, fordi børnene kommer fra vores fem institutioner. Der skal være en fra hvert hus, så børnene møder en, de kender, og så skal der være ekstra personale, for at medarbejdernes arbejdsdage ikke skal blive alt for lange,” siger Annette Kudsk.
Men de forsøger på flere måder at sikre, at antallet af medarbejdere svarer til antallet af tilmeldte børn.
“Når forældrene skal melde børnene til, fortæller vi dem, at hvis vi er nødt til at have personale på arbejde uden grund, går det fra vores personaletimer. Samtidig spørger vi igen omkring en måned før ferien, om børnene reelt kommer. Det giver et bedre billede,” fortæller hun.
Det vigtige er, at vi taler sammen og får en forståelse af, hvorfor forældrene gør, som de gør.
Lonnie Ziebell, daginstitutionsleder
Lad forældrerådet sprede budskabet
I den integrerede institution Villa Villakulla i Sorø harmonerer antallet af tilmeldte børn til gengæld nogenlunde med det antal, som faktisk møder ind i ferien, fortæller pædagogisk leder Lonnie Ziebell.
Institutionen havde tidligere problemet, men forældrerådet er gået aktivt ind i at løse det. Og det har virket.
"De siger det højt på møder, at man kun skal melde sig til, hvis man bruger det, og forklarer, at vi jo bruger ressourcer på det,” siger hun og tilføjer, at hun også selv gør forældrene opmærksom på det.
Samtale fremmer forståelsen
Nu oplever Lonnie Ziebell nogle gange det modsatte problem, nemlig at forældrene vil sende børnene i institution, selvom de ikke er tilmeldt.
“Så tager vi en snak om det, for det er jo ikke sikkert, at vi så har det nødvendige personale. Hvis det handler om, at barnet keder sig lidt, så bliver vi enige om, at barnet bliver hjemme, men hvis familien virkelig har brug for det, finder vi ud af noget. Det vigtige er, at vi taler sammen og får en forståelse af, hvorfor forældrene gør, som de gør,” siger hun.
