OK18 bliver en kamp om lave lønstigninger

Kommunernes Landsforening, KL, og de faglige organisationer har netop udvekslet krav til de kommende overenskomstforhandlinger for 564.000 ansatte på det kommunale og regionale område, herunder pædagogerne. Forhandlingerne tegner til at blive en kamp om små lønstigninger, der skal målrettes særlige faggrupper.

For mens 51 faglige organisationer i Forhandlingsfællesskabet, som BUPL er en del af, er gået sammen om at kræve en ligelønspulje målrettet en række særligt kvindedominerede faggrupper som eksempelvis pædagoger og sygeplejersker, så taler arbejdsgiversiden mest om at give særligt sosu-personalet lidt mere i lønposen.

»Vi har det principielle arbejdsgiversynspunkt, at vi skal målrette lønmidlerne derhen, hvor vi har rekrutteringsudfordringer. Når vi smører det for meget ud, så får det ikke den effekt, det skal have,« sagde formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, chefforhandler Michael Ziegler (K), da han på et pressemøde den 12. december præsenterede arbejdsgiverkravene til en ny treårig overenskomst med de faglige organisationer.

Kommuner mangler sosu-assistenter

Når KL især vil give det ekstra fedt til sosu-assistenterne, handler det netop om rekrutteringsudfordringer.

Ifølge KL's egen survey mangler tre ud af fire kommuner sosu-personale på ældreområdet, der er det hårdest ramte område. Til sammenligning melder kun knap hver femte kommune om rekrutteringsproblemer på dagtilbudsområdet.

»Kombinationen af, at der er et stærkt stigende antal plejekrævende ældre og færre sosu-uddannede, betyder, at der allerede i dag er stor mangel på kvalificeret arbejdskraft på området. Hvis ikke vi gør noget ved det nu, så ved vi, at problemet vil blive endnu større i de kommende år. KL stiller derfor et konkret overenskomstkrav om, at eventuelle lønmidler ved overenskomstforhandlingerne målrettes, så højere løn til nogle faggrupper kan være med til at løse rekrutteringsudfordringerne,« sagde Michael Ziegler på pressemødet i KL.

Arbejdsgivere vil lukke løngab

Men under pressebriefingen gjorde både Michael Ziegler og hans medforhandler, næstformand i KL's Løn- og Personaleudvalg Steen Christiansen (S) det også klart, at der ikke er udsigt til store lønstigninger til nogen faggrupper.

Et vigtigt krav for KL er nemlig at lukke det såkaldte 'løngab', som KL pointerer blev skabt mellem

 ved overenskomstforhandlingerne i 2008. Her fik de kommunalt ansatte et historisk højt lønhop.

Efterfølgende kom finanskrisen, og ved overenskomstfornyelsen i 2015 fik KL derfor indskrevet en hensigtserklæring om, at løngabet mellem kommunale og private ansattes lønudvikling skulle lukkes. Den hensigtserklæring vil KL nu have opfyldt.

»Vi må også i de kommende år forberede os på en behersket lønudvikling i den kommunale sektor. Vi skal ikke halte bag efter lønmæssigt, men det er heller ikke acceptabelt, hvis lønudviklingen i kommunerne ligger over lønudviklingen på resten af arbejdsmarkedet, og her skal vi være opmærksomme på, at de offentlige lønninger siden 2008 faktisk er steget mere end i det private,« sagde Steen Christensen.

Forhandlingsfællesskabet dømmer taltrylleri

KL's udmelding om behersket lønudvikling matcher innovationsminister Sophie Løhdes (V) udtalelser samme dag om, at de offentligt ansatte nærmest skylder penge og ikke skal forvente lønstigninger ved OK18.

Men både lærernes formand Anders Bondo Christensen, der er topforhandler for Forhandlingsfællesskabet, og BUPL-formand Elisa Bergmann kalder arbejdsgiversidens udmelding om løngab for hokus pokus og taltrylleri. Siden 1996 har en reguleringsordning sikret, at lønudviklingen i det private og det offentlige følges ad.

»Og det gør den stadig i det store billede. Men når man tager et lille tidsudsnit, som KL gør ved kun at kigge på udviklingen fra 2008, så kan man skabe grafiske lønhop, der kan bruges til at sige, at de offentligt ansatte får for meget i løn, fordi lønudviklingen den periode ligger over lønudviklingen i det private. Men vi får tværtimod for lidt,« fastslår Elisa Bergmann.

Og selvom lønudviklingen en periode ligger hævet over de privatansattes i procentuel udvikling, så vil de offentligt ansatte aldrig være lønførende i kroner og ører.

»En privatansat person med en uddannelse på samme niveau som en pædagog tjener gennemsnitligt 27 procent mere end, hvis vedkommende var ansat i det offentlige. Det skal vi have gjort noget ved,« siger BUPL-formanden.

Kvindedominerede fag kræver ligeløn

En anden lønforskel, som arbejdstagerorganisationerne vil arbejde for at udligne ved de kommende overenskomstforhandlinger, er lønforskellen mellem traditionelt kvindedominerede fag og traditionelt mandedominerede fag.

»Særligt pædagoger og andre kvindedominerede fag får for lidt. Det har vi kæmpet med i mange år, så derfor er det for os et ufravigeligt krav ved denne overenskomst, at vi får taget hul på ligelønsproblematikken og sendt et signal om, at der over årene skal ændres på de her lønforskelle. De baserer sig på en gammeldags tænkning om, at kvinders løn skulle supplere mandens løn, og at manden havde hovedindtægten,« siger Elisa Bergmann, der er glad for, at hele Forhandlingsfællesskabet har givet BUPL, FOA, Sundhedskartellet og Socialpædagogerne opbakning til at rejse ligelønskravet.

Fællesskabet vil kræve 85 millioner kroner til både en lavtlønspulje og en ligelønspulje, der skal målrettes flere kvindedominerede faggrupper. Men på pressemødet i KL ville chefforhandler Michael Ziegler ikke forholde sig til ligelønkravet.

»I dag præsenterer vi vores krav, og det næste jeg skal kaste mig over er at nærlæse, hvad vi har fået i postkassen, og det vil vi godt have lov til lige at gøre, inden at kommentere på det. Men vi har det grundlæggende synspunkt, at midlerne skal bruges strategisk i forhold til kommunernes behov, og der er et helt åbenlyst behov på ældre- og sundhedsområdet for arbejdskraft og derfor god grund til at kanalisere midlerne derhen i et vidst omfang i første omgang,« sagde Michael Ziegler til Børn&Unge.

Løn handler om anerkendelse

SoSu-assistenterne er ligesom pædagogerne et kvindedomineret fag, men når KL vil belønne sosu-assistenterne ud fra et rekrutteringsbehov, mener Elisa Bergmann, at udgangspunktet er forkert.

»Lønstigning skal ikke være med udgangspunkt i, at man har svært ved at rekruttere, det skal være med udgangspunkt i den vigtige velfærdsopgave, vores fag løfter. Det er den anerkendelse, der er behov for, at de kvindedominerede fag får. Vores fag er ligeså vigtige som mandedominerede fag, og det også skal afspejle sig i lønnen,« siger Elisa Bergmann.

viser eksempelvis, at mens den standardberegnede timefortjeneste for en pædagog er 170 kroner, er den for en kommunalt ansat diplomingeniør med samme uddannelseslængde 257 kroner - svarende til 51 procent højere.

»Pædagoger mangler op imod 6.000 kroner i løn om måneden, og det kommer vi jo aldrig op på i den her overenskomstperiode, også fordi der forhandles om procentvise lønstigninger. Men vi kommer til at tage hul på udfordringen, for nu er vi kommet så langt, at vi skulder ved skulder i fagbevægelsen stiller krav om en løsning på ligelønsproblematikken. Så bliver den næste test, om arbejdsgiverne anerkender problemet,« siger Elisa Bergmann.

KL: Markedet bestemmer

Forevist

over lønforskellen mellem pædagoger og diplomingeniører kan Michael Ziegler godt se, at der forskel. Men han mener, at markedskræfter mere end køn er årsagen.

»Situationen er her, at der hvor vi deler arbejdskraft med det private område, spejler det private arbejdsmarked sig ind i det offentlige. Vi kan ikke få ingeniører, hvis ikke vi kan matche lønningerne på det private område. Hvis vi overhovedet skal kunne lave lokalplaner i kommunerne, så er vi nødt til på en eller anden måde at købe varen til den pris, som den nu engang har,« siger Michael Ziegler.

Er 170 kroner i timen til pædagoger en høj løn?

»Det vil jeg helst ikke stå og sige, om det er en høj eller lav løn, men det jeg vil sige er, at lønniveauet jo ikke kun er et spørgsmål om retfærdighed. Det er også et spørgsmål om et marked og om udbud og efterspørgsel,« siger Michael Ziegler.

Pædagoger fik ekstra

På Børn&Unges spørgsmål, 'om det er okay, at pædagogerne ligger lønmæssigt i bund sammenlignet med andre kommunale medarbejdergrupper med samme uddannelseslængde', henviser KL's chefforhandler til overenskomsten i 2011.

»I 2011 blev der faktisk givet ikke meget, men lidt mere til pædagogerne, end til andre grupper, og det var med afsæt i Lønkommissionens rapport,« siger Michael Ziegler med henvisning til, at pædagogerne ved OK11 fik 20 millioner ekstra til løn.

Kunne man så ikke forestille sig, at man gør det igen, nu Forhandlingsfællesskabet kommer med et krav om ligeløn?

»Når der ikke er mange penge til rådighed, så er det ekstra vigtigt, at vi bruger de penge, der er, rigtigt, og der synes jeg, det er vigtigt, at vi adresserer den rekrutteringsudfordring, vi ved, vi har på sosu-området.«

Der er jo også kommuner, der har store udfordringer med at hyre pædagoger. Skal pædagoger ansat her så have højere løn?

»Det kan sagtens ske, at hvis der er kommuner, der har udfordringer med det, at det så fører til, at de må give noget mere for at kunne få dem, de skal bruge. Så, på den måde virker markedsmekanismerne jo også,« siger Michael Ziegler.

Brug for stærke kollektive aftaler

Eksempelvis Frederiksberg Kommune har allerede oprettet en særlig pulje penge på budgettet til lokal løndannelse - godt nok til lærere - men fordi man oplevede lærermangel, fortæller Elisa Bergmann.

»Men det kan betyde, at man kommer til at underminere de kollektive aftaler og styrken ved den danske model,« siger BUPL-formanden.

Hun mener, at KL's krav i det hele taget emmer for meget af individualisering og fokus på den enkelte leders ret til at kanalisere lønnen hen, hvor man har lyst.

»Men hvor meget tid skal vi bruge på at diskutere småpenge, og diskutere arbejdstid og vilkår generelt på arbejdspladsen? Der mener vi i Forhandlingsfællesskabet, at stærke kollektive aftaler og tilstrækkelig lønmæssig anerkendelse vil gøre, at vores medlemmer kan koncentrere sig om det vigtige, nemlig den velfærdsopgave, de løser. Den er vigtig, og det skal lønnen også afspejle,« siger Elisa Bergmann.

De reelle forhandlinger om de respektive parters mange og - ikke mindst i lønspørgsmålet - modstridende krav går i gang den 5. januar 2018.

En ny overenskomst skal være på plads, så den kan træde i kraft 1. april 2018.

KL's hovedkrav på det generelle område ved OK18

Rekrutteringsudfordringer skal imødegås via ændret fordeling af lønudvikling

KL stiller krav om, at eventuelle lønmidler til rådighed ved forhandlingerne målrettes, så højere løn til nogle faggrupper kan være med til at løse rekrutteringsudfordringer på særligt udsatte serviceområder - ifølge KL især ældre - og sundhedsområdet.

Lønudvikling – løngabet skal lukkes

De kommunale lønninger er siden 2008 steget mere end de private, og der er skabt et løngab til den private sektor. Det er KL's ambition at lukke løngabet.

Seniordagene tilpasses lovgivning om folkepension

KL stiller krav om, at seniordagene tilpasses, at folkesundheden stiger og danskerne lever og kan arbejde længere. Blandt andet ønsker KL at der kan opnås rettigheder og indgås senioraftaler fra 5 år før folkepensionsalderen.

Åremålsansættelse – fratrædelsesbeløb nedsættes og bortfalder ved genansættelse

KL stiller krav om, at åremålsansattes fratrædelsesbeløb nedsættes. Samtidig skal åremålsansatte kun have en fratrædelsesgodtgørelse, når de reelt fratræder deres stilling.

Den kommunale ferieaftale ændres som følge af ny ferielov

KL stiller krav om, at den kommunale ferieaftale ændres som følge af den nye ferielov, der træder i kraft midt i den kommende overenskomstperiode.

Forhandlingsfællesskabets hovedkrav til det kommunale område

Generelle lønforbedringer og privatlønsværn

Forbedring af reallønnen for alle ansatte. Herunder midler til et lavtlønsprojekt.
Midler til et ligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.
Der aftales en mekanisme, der sikrer, at den kommunale lønudvikling følger den private lønudvikling.

Et holdbart arbejdsliv

Fælles forpligtende indsats for forbedret arbejdsmiljø på de kommunale arbejdspladser og blandt andet løn og bedre vilkår for uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanten.
Etablering af en fritvalgskonto for pension, løn og frihed

Øget ligestilling og sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv

Ret til fuldtid og implementering af EU-direktivet om ligebehandling i overenskomsterne mv.
Bedre rettigheder ved barns sygdom, omsorgsdage og barsel

Tryghed i arbejdslivet

Videreførelse og forbedringer af tryghedspuljen
Ved afskedigelse på grund af arbejdsmangel, og hvor der i opsigelsesperioden opstår behov for at besætte en tilsvarende eller anden faglig relevant stilling, skal denne tilbydes den afskedigede.

Den Danske Model – sikring af overenskomstforhold mv.

Eksplicitering af retten til betalt spisepause.
Betingelser og vilkår for tidsbegrænsede ansættelser forbedres.
Der aftales en dialog mellem parterne på det offentlige område med særlig fokus på konfliktløsning i forbindelse med overenskomstfornyelsen

Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter

Ret til valg af mere en én tillidsrepræsentant på geografisk spredte arbejdspladser,
Ret til medarbejdermøder i arbejdstiden,
Udvidelse af TR-beskyttelse i ét år efter ophør af tillidshvervet mm.

Se alle krav og målsætninger i Forhandlingsfællesskabets brev til KL (pdf).