Nytænkning: Her kan spædbarnsforældre gå til motorik i vuggestuen
Babysalmesang i kirken, babysvømning i hallen, legestue på biblioteket og rytmik på musikskolen. Det er velkendte aktiviteter for forældre på barsel.
Men helt usædvanligt kan man i Funder ved Silkeborg gå til motorik i den lokale vuggestue.
"Jeg har ikke hørt om andre, der gør det. Det er virkelig banebrydende nytænkning," siger natur- og motorikvejleder Mads Brodersen, der har haft børnehusets pædagogerne på kursus i motorikvejledning.
Vi skal sætte tidligere ind
Således har flere pædagoger i Funder Børnehus en efteruddannelse som motorikvejler. Og i månederne før et barn skal starte i vuggestuen, står de for et forløb om sanser og børns motoriske udvikling, som forældre på barsel gratis kan deltage i sammen med deres spædbarn.
”Lige fra fødslen er børn afhængige af, at de voksne omkring dem stimulerer dem i de primære sanser. Jo tidligere vi kan motivere forældrene til at understøtte børnenes grundmotoriske udvikling og afhjælpe eventuelle problemer i grundmotorikken, jo bedre forudsætninger kan vi give børnene for at starte i vuggestue og for at udvikle sig sundt gennem livet,” siger pædagog Susanne Brorson Andersen.
Fik ideen på motorikskole
Hun og kollegaen Annette Rosendahl Nielsen fik ideen til forældreforløbet på et motorikvejlederkursus på Vends Motorik- og Naturskole, som dengang udbød kurser i babymotorik for mødregrupper.
”Der fandt vi formen, og sammen med vores leder søgte vi om ekstra timer," fortæller pædagogerne.
I dag er kurset i babymotorik blevet et led i vuggestuestarten i Funder Børnehus.
"Kurset handler ikke om det praktiske som at huske barnets sovedyr, sut og skiftetøj. Den viden får forældrene, når barnet begynder her. I motorikforløbet får de viden om vores grundlæggende pædagogik, så de ved, at med os har de valgt en bevægelsesvuggestue,” siger Susanne Brorson Andersen.
Når man mærker, hvad kroppen kan, vokser selvværdet, hjernen bliver aktiveret, og det er også svært at være vred, mens man hopper.
Iben Møller Stephansen, pædagog og motorikvejleder
Designet til leg, udeliv og bevægelse
Daginstitutionen blev designet med fokus på natur og bevægelse, og den er siden blevet idrætscertificeret.
Ude er børnehuset omkranset af boldbaner på den ene side og på den anden side en kæmpe legeplads med bakker, træer og et område med langt græs at gå på opdagelse i.
Inde er der flere motorikrum, og i de åbne, lange gange bygger børn og pædagoger hver dag varierede tumlebaner med balancebomme, plinter, airtracks, skumrutsjebaner, gynger og andre legeredskaber, som altid står fremme.
Børnene må også spille bold på stuerne og stå på bordene.
”Vi kører fuld plade på bevægelse, for vi tror på, at børn i bevægelse er børn i udvikling. Børn er kropslige, og vi vil ikke bremse dem med regler, men i stedet sikre, at vores rammer og pædagogik gør det muligt at bruge kroppen frit. Når man mærker, hvad kroppen kan, vokser selvværdet, hjernen bliver aktiveret, og det er også svært at være vred, mens man hopper,” siger pædagog og motorikvejleder Iben Møller Stephansen.
Kan barnet, så skal barnet
Mens kollegaen Annette Rosendahl Nielsen har været på barsel med sin nu syv måneder gamle søn, Theodor, har Iben haft babymotorikholdet.
Hun har set, hvad den tidlige indsats betyder.
”Når børnene starter her, har forældrene allerede forståelse for vores tilgang, og vi taler samme sprog. De bliver ikke overrasket, når vi siger, at de ikke skal købe hjemmesko, fordi børnene mest går med bare fødder. Og det er ikke uvant for dem at høre, at massage kan hjælpe, hvis deres barn er udfordret på for eksempel følesansen. Og de forstår, hvorfor vi insisterer på, at hvis børn kan, så skal de selv gå eller kravle ind i vuggestuen. Det er barnets vej mod næste udviklingstrin,” siger Iben Møller Stephansen.
Artiklen fortsætter under billedgalleriet. Med pilene kan du selv styre tempoet og klikke dig gennem motoriktimen i Funder Børnehus.
Til hop, sving og rul i vuggestuen
På motorikholdet i dag er seks babyer i alderen 7-10 måneder mødt op til en times sving, hop og rul med deres barslende forældre. Annette Rosendahl Nielsen, der snart skal retur på job, har taget sin Theodor med.
De tre motorikvejledere skiftes til at guide forældrene gennem legene, fortælle lidt teori og vejlede i de motorikredskaber, der er i brug i dag, hvor emnet er labyrintsansen.
”Vi ser nogle gange børn, der har en understimuleret labyrintsans. Nogle fravælger bestemte aktiviteter eller bevægelse generelt, fordi de bliver svimle og føler ubehag, når hovedet kommer ud af lod,” fortæller Iben Møller Stephansen, mens forældrene opmærksomt lytter.
Labyrintsansen skal stimuleres
Pædagogerne gennemgår også lidt teori: Labyrintsansen sidder i det indre øre og består af tre små rør, der snor sig labyrintisk ind i hinanden og er fyldt med tyktflydende væske og nerver. Når kroppen ændrer fart eller retning, sættes væskerne i bevægelse, og labyrintorganet sender besked til hjernen. Hvis bevægelserne er uvante, giver organet hjernen besked om, at det gør én svimmel.
”Det kræver en velstimuleret labyrintsans, hvis babyen skal kunne lide at trille. I børnehaven er det en forudsætning for, at barnet kan deltage i en vild fangeleg uden at miste balancen eller ikke bliver svimmel af at gynge højt på redegyngen. Primærsanserne er vigtige for barnets motorik, men også for hele dets sociale udvikling og trivsel,” fastslår Annette Rosendahl Nielsen.
Lagner, hængekøjer og en Ikea-pose
Hun viser, hvordan forældrene kan stimulere labyrintsansen hos deres barn ved at bruge sig selv som et kolbøttestativ: Stående med Theodor vendt mod sig selv drejer hun ham 360 grader rundt i en kolbøtte. Så lægger hun ham stille ned på ryggen, hvorfra han selv kommer rundt på maven.
”Det er også god stimulation at veksle mellem hurtige og langsomme bevægelser. Har man danset vildt med barnet, kan man regulere barnets arousal ned igen ved at holde det tæt ind til kroppen og vugge det blidt,” forklarer hun.
Susanne Brorson Andersen viser, hvordan også et lagen, en Ikea-pose eller en hængekøjegynge bruges til både at kvikke et barn op med hurtige sving- eller snurreture og dysse barnet til ro med en stille vuggetur.
”Hvis barnet ikke kan lide at svinge, har hængekøjen den fordel, at man selv kan sætte sig i den og gynge sammen med barnet. Det er trygt at mærke, at mor er med. Oplevelsen skal være god,” siger Susanne Brorson Andersen.
Bevægelsesleg og motorik gør en forskel for mange børn med små og store udfordringer.
Annette Rosendahl Nielsen, pædagog og motorikvejleder
Forældrene bliver inspireret
Babyernes glade grin og frydefulde hvin i motorikrummet i dag vidner om, at de har en fest med at få flyveture og hoppe til musik i armene på mor eller far.
Under den frie leg med redskaberne nyder to babyer at blive kørt frem mod hinanden liggende på maven på hver deres rullebræt. Og Freja og Theodor jagter ivrigt sæbebobler sammen.
Forældrene er også glade. En mor taler med pædagogerne om, at det er godt at blive inspireret, for derhjemme er hun ikke altid opmærksom på at få barnet gynget og tumlet nok.
Katrine Rasmussen er vild med, at datteren Neel på ni måneder møder jævnaldrende børn fra sin kommende vuggestue.
”Hun får afprøvet at være i en større børneflok end storebror derhjemme, og hun får hilst på pædagogerne og startet nogle relationer,” siger hun.
Hjælper også børn, der bider, slår, eller tisser i bukserne
Det er anden gang, holdet er samlet. Første gang gav pædagogerne en introduktion til børns grundlege og grundmotorik. De næste to onsdage skal handle om henholdsvis taktilsansen og muskel-led-sansen.
”Hvis grundstimuleringen af barnets primære sanser er på plads, er der ikke grænser for, hvad de her børn kan lære at bruge deres krop til og udvikle af færdigheder,” siger Susanne Brorson Andersen.
Nogle børn har brug for særlig hjælp, men pædagogerne ser hurtigt børnenes behov og løser mange motoriske udfordringer selv.
Annette Rosendahl Nielsen husker især en dreng, der i vuggestuen kunne stå under et bord og bare blive ved med at dunke hovedet op i bordet, fordi han ikke forstod, at han skulle flytte sig. Han fik mange skrammer, havde intet sprog og sov kun et kvarter ad gangen. Men efter et målrettet forløb tog drengens udvikling fart. Han begyndte at lege og lære af sine kropslige erfaringer, fik ro i kroppen, meget bedre søvn og et sprog.
”Han er ikke et særtilfælde. Vi har også hjulpet børn, der bider, slår, tisser i bukserne eller ikke kan sidde på en stol. Bevægelsesleg og motorik gør en forskel for mange børn med små og store udfordringer. Derfor vil vi så gerne give vores viden videre,” siger Annette Rosendahl Nielsen.
