Bekymrende: Danske småbørn sidder alt for meget
Mange skolestartende børn har i dag svært ved almindelige bevægelser som at gribe en bold eller hoppe og lande med samlede ben.
Det dokumenteres af de nationale sundhedsprofiler, der, hver gang de laves, viser, at mellem hvert fjerde og hvert tredje barn har motoriske problemer.
Således viser også den seneste undersøgelse fra skoleåret 2022/2023, at 27 procent af børnene har vanskeligheder på mindst ét motorisk område.
Det bekymrer Mads Brodersen, der i 25 år har været natur- og motorikvejleder på Vends Motorik- og Naturskole, som han i dag er indehaver af. Han mener, at de danske børns motoriske bøvl skyldes, at de er alt for stillesiddende.
”Vi har børn i Danmark, der sidder alt for meget. Og hver gang barnet sidder, kommer det ikke i almen udvikling. Barnekroppen er skabt til at bevæge sig,” siger han.
En hverdagspædagogisk opgave
Som underviser på motorikskolen og konsulent for daginstitutioner over hele landet har Mads Brodersen gennem årene mødt utallige pædagoger.
Han anser pædagoger for at være de vigtigste fagpersoner til at understøtte børns almene og motoriske udvikling. De møder børnene tidligt og er sammen med i mange tusinde timer.
”De seneste årtier er der sket en kraftig stigning i det antal timer, småbørn er i institution sammen med de professionelle, i forhold til den tid, de har til at lege uden voksnes indblanding og gå løs på livet og hinanden. Derfor er det i dag en hverdagspædagogisk opgave at vedligeholde børnekroppene og sørge for, at børns forudsætninger for at bevæge sig er gode,” siger han.
Vi skal give pædagogerne faglig frihed til at skabe plads til og tid til, at børn kan lege og udvikle sig naturligt gennem deres kropslige erfaringer.
Mads Brodersen, natur- og motorikvejleder
Kræver ressourcer og faglig frihed
Mads Brodersen oplever bare også, at det motoriske arbejde med børnene i daginstitutionerne mange steder i dag har svære vilkår og rammebetingelser.
Der er pres på ressourcerne, og pædagogerne savner flere uddannede kollegaer og større autonomi til at bruge deres faglighed, fremhæver han.
”Vi har dygtige og veluddannede pædagoger i Danmark. Men samtidig med, at vi har verdensrekord i at institutionalisere barndommen, så har vi måske også verdensrekord i, hvor mange, der blander sig i, hvad pædagoger skal med børnene. Frem for alle mulige koncepter, skal vi hellere give pædagogerne faglig frihed til at skabe plads til og tid til, at børn kan lege og udvikle sig naturligt gennem deres kropslige erfaringer,” siger han.
Funder Børnehus tænker nyt
Små børn lærer om sig selv og verden gennem deres sanser og kropslig bevægelse, så jo tidligere først forældrene og siden pædagogerne kommer i gang med at stimulere børnenes primærsanser og grundmotoriske udvikling, jo bedre, fremhæver Mads Brodersen.
Han er særligt begejstret for et hold pædagoger fra Funder Børnehus ved Silkeborg, som han havde på motorikvejlederkursus i børns grundmotorik.
Pædagogerne har nu integreret den grundmotoriske tænkning i hele indretningen og deres pædagogiske arbejde med børnene. Og så har de selv fået den ide at invitere nybagte forældre på barsel på motorik kursus i vuggestuen, længe inden deres barn starter i vuggestue.
”Jeg har ikke hørt om andre, der gør det. Det er virkelig banebrydende nytænkning og viser det potentiale, der ligger i at understøtte pædagogernes faglighed,” siger Mads Brodersen.
Læs om babymotorik i Funder Børnehus her
Primærsanserne er fundamentale
Ligesom man kan understøtte pædagoger grundlæggende faglighed med kurser i motorik, så kan man også understøtte børns naturlige motoriske udvikling ved at stimulere barnets primære sanser.
De primære sanser er nemlig ifølge Mads Brodersen og den grundmotoriske tænkning helt fundamentale for at et barn senere vil kunne kravle, gå og hoppe.
”Tidligere kaldte man det en regelbunden udvikling, at man skal krybe, før man kan kravle, og kravle, før man kan gå. I den grundmotoriske model siger man, at det er naturligt for mennesket først at krybe, så kravle og så gå. Da mennesket også er underlagt kultur og miljø, er det ikke sikkert, at alle børn vælger den vej. Hvis et barn ikke kravler rettidigt, vil man efter regelbunden tænkning træne børnene i at kravle, mens man i en naturbunden tilgang undersøger, hvorfor barnet ikke kravler. Man arbejder med barnets fundament for at lære at kravle ved at stimulere primærsanserne gennem grundlege og grundbevægelser,” forklarer Mads Brodersen.
Lad børn spjætte og sprutte
Grundlegene er de lege, som børn naturligt finder på for at udvikle sig sansemotorisk, psykosocialt og talesprogligt. Det kan være at gribe og slippe, kaste, trille, hoppe, brydes og vugge. Både fordi det er sjovt, og fordi det udvikler os.
”Grundlegene giver os forudsætningerne for alt det, vi skal udvikle på færdighedsniveau,” siger Mads Brodersen.
I den grundmotoriske model beskriver han færdighederne som trækronen i et træ, mens de primære sanser, reflekser og bevægelser ligger i rodnettet, som skal stimuleres, så hjernestammen kan udvikles, og trækronen kan blomstre.
”Før vi kan lære et sprog, skal vi kunne tale, og før vi kan tale, skal vi kunne danne lyde. En af de første lege, der er forudsætningen for sprogets udvikling, er, når baby med grød i munden laver spruttelyde. Så der skal vi voksne bare vise begejstring og tage et visir på, så baby kan sprutte løs og udvikle sig,” siger Mads Brodersen.
Hvad sker der, hvis barnet ikke får plads nok til at gøre sig de her erfaringer?
”Så vil barnet bygge sin motorik, sit følelsesliv og hele sin forståelse af sig selv, andre og verden på et skævt fundament. Heldigvis kan vi også sansemotorisk rette op på de skæve forståelser. Men forebyggelse er nu engang bedst,” siger Mads Brodersen.
