Nye tal bekymrer: Pædagogandel falder i hele landet

Folketinget har de seneste år afsat et milliardbeløb til sociale normeringer og minimumsnormeringer. Det har givet flere voksne til børnene i landets daginstitutioner, og endnu flere er på vej.

Men hvis man tror, alle de nye voksne er pædagoger, må man tro om igen: Siden januar 2019 - kort efter at midlerne til sociale normeringer blev sendt til kommunerne - er andelen af pædagoguddannede medarbejdere i daginstitutionerne faldet i samtlige danske regioner. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

På landsplan er andelen af pædagoger i daginstitutionerne faldet fra 60 procent i januar 2019 til 57 procent i januar 2021.

Værst ser det ud i kommunerne i Region Hovedstaden. Her er der nu reelt færre pædagoger til børnene end der var for to år siden, og kun 54 procent af de ansatte har en pædagoguddannelse.

BUPL: Kan presse både kvalitet og arbejdsmiljø

Selvom pædagogandelen primært er faldet i løbet af 2020, kan udviklingen ikke alene forklares ved, at der under corona-pandemien har været brug for flere ufaglærte tilkaldevikarer. Timelønnede tilkaldevikarer er nemlig ikke talt med i denne opgørelse.

Den faldende pædagogandel er altså ikke bare et øjebliksbillede. Og udviklingen kan få indflydelse både på indsatsen for det enkelte barn og på pædagogernes arbejdsmiljø, vurderer BUPL-formand Elisa Rimpler:

”Når du står med et stigende antal ufaglærte kolleger – og især, hvis du er den eneste pædagog i en eller flere børnegrupper – så er man også meget alene med det pædagogiske ansvar, hvilket er en kompleks opgave. Og det er svært at have den nødvendige fagligt funderede sparring med en ufaglært,” siger hun.

Risikerer brud på normeringsaftale

Aftalen om minimumsnormeringer kræver, at pædagogandelen som minimum ikke må falde. Det krav kan kommunerne få svært ved at leve op til: Udregninger fra BUPL viser, at der med minimumsnormeringer og stigende børnetal er behov for 14.000 flere pædagoger frem mod år 2030.

”Den faldende pædagogandel er bekymrende, men den er jo ikke overraskende. Vi har advaret om udsigt til pædagogmangel i lang tid. Undervejs i kampen for minimumsnormeringer påpegede vi gentagne gange, at der måtte sættes ind over for den pædagogmangel, vi så i pipelinen. Det er ærgerligt, at kommunerne og Christiansborg ikke har reageret langt tidligere,” siger Elisa Rimpler.

I et skriftlig svar til Børn&Unge anfægter formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), Thomas Gyldal Petersen (S) ikke, at pædagogandelen falder. Han forholder sig dog ikke til, hvilken indflydelse den faldende pædagogandel får for kommunernes mulighed for at overholde kravene i Folketingsaftalen om minimumsnormeringer. Til gengæld påpeger han, at der er kommet flere voksne per barn i landets daginstitutioner også selvom børnetallet er steget.

Kommuner kan handle allerede nu

Elisa Rimpler ærgrer sig over, at KL undlader at forholde sig til det grundlæggende strukturelle problem bag udviklingen: At der er mangel på pædagoger, og at den mangel kun ser ud til at blive værre:

”Derfor ønsker BUPL en national handlingsplan for, hvordan man kommer pædagogmanglen til livs, så pædagogandelen i landets daginstitutioner kan hæves,”

Flere kommuner især i hovedstadsområdet har den seneste tid styrket rekrutteringen af pædagoger via eksempelvis løntillæg. Men der er en række andre ting, kommunerne allerede nu kan gøre for at hæve pædagogandelen de kommende år, påpeger Elisa Rimpler.

”For det første skal kommunerne være skarpe på, hvad udfordringerne er lokalt. Hvis der er mange pædagoger på deltid i en kommune, kan man skabe rammer til, at de kan gå op i tid.”

Andre kommuner kan med fordel forsøge at få ældre pædagoger til at tage et år eller to ekstra inden pensionen ved at lade dem arbejde på nedsat tid med fuld pensionsindbetaling.

”Kommunerne kan også hæve antallet af pædagoger ved garantere pædagogjob til medhjælpere, hvis de tager pædagoguddannelsen,” siger hun.

BUPL-formanden understreger dog, at et opgør med pædagogernes lønefterslæb fra centralt politisk hold også er afgørende for at styrke rekrutteringen til faget.