Ny undersøgelse: Pædagogers efteruddannelse er i frit fald
Pædagoger tager langt mindre formel efteruddannelse end for bare få år siden. I 2015 havde hver tredje pædagog deltaget i formel efteruddannelse indenfor de seneste tre år. Nu er det færre end hver femte, viser en analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Det er en stærkt bekymrende udvikling, siger Lasse Bjerg Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i BUPL.
»Vi skal have afdækket, hvordan det kan være. Er det normeringerne, som gør, at der ikke er plads til at komme på uddannelse, eller er det måske kommunerne, der nedprioriterer det på grund af økonomi? Uanset årsagerne så er det bekymrende, for der er brug for nye kompetencer for at hæve kvaliteten i dagtilbuddene,« siger han.
Konferencer er ikke godt nok
Tilbagegangen er størst på kurser indenfor diplomuddannelsen i pædagogik, viser analysen.
De er til dels blevet erstattet af uformel kompetenceudvikling som konferencer og seminarer, og det er ikke et godt bytte, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Det er vigtigt, at efter- og videreuddannelserne er tæt forbundet med udbyderne af grunduddannelsen. Det skal ikke være markedet og modeluner, der afgør udbuddet,« siger han og peger på, at den formelle efteruddannelse også giver den enkelte pædagog bedre kort på hånden, hvis hun vil videre til nyt job i en anden kommune eller institution.
Efterlyser national handleplan
BUPL efterlyser en national handlingsplan, der sætter ind på flere fronter. Med de kommende minimumsnormeringer er behov for flere pædagoger – det kræver øget optag på pædagoguddannelsen og bedre fastholdelse af nuværende pædagoger.
Her spiller efteruddannelse en væsentlig rolle.
»Som pædagog kan du ikke klare dig med grunduddannelsen hele vejen gennem dit arbejdsliv. Nye tiltag kræver opkvalificering. Samtidig er det afgørende i forhold til at rekruttere nye pædagoger og fastholde de uddannede, at de har gode muligheder for efteruddannelse. Med mindre uddannelse kommer faget ind i en negativ spiral,« siger Lasse Bjerg Jørgensen.
Store kommunale forskelle
Faldet i den formelle efteruddannelse dækker over store kommunale forskelle. I de 10 bedste kommuner har samlet 55 procent været på diplomuddannelse eller lignende. I de 10 dårligste er tallet 5 procent.
Også her kan en national handleplan være en løsning, mener Lasse Bjerg Jørgensen.
»Vi må samlet se på, hvordan uddannelsesniveauet hos pædagogerne kan løftes. Man skal ikke bare lade den enkelte kommune sejle sin egen sø,« siger han.
Kilde: Pædagogisk personale i daginstitutioner og deres uddannelse, Danmarks Evalueringsinstitut.
